Et Helt Nyt Liv // På Pause

Hemmeligheden

Elina var en helt normal 15 næsten 16 årig pige. Eller det troede hun ihvertfald selv...

Da jeg kom ned for at spise morgenmad sad mine forældre og snakkede sammen. De blev helt stille da de så mig.
"Hvad er der?" spurgte jeg nysgerrigt og satte mig ned ved morgenbordet. Jeg tog et stykke brød og begyndte at smøre syltetøj på det. De vendte sig om og kiggede bekymret på mig.
"Vi bliver nok nød til at sige det" sagde min far.
"Ja hun finder jo alligevel ud af det når hun fylder 16, det er jo rart at være forberedt" sagde mor.
Nu blev jeg utålmodig.
"Hvad er det der sker med mig når jeg bliver 16?" spurgte jeg, jeg lød nok lidt sur nu men det gik mig virkelig på at ingen af dem ville sige det.
"Jo øhh... vi skulle nok have sagt det lidt før" sagde far.
"Det er fordi at når du bliver 16..." mor stoppede sig selv og kiggede over på min far. Han fortsatte.
"Du må love ikke at flippe ud nu" sagde han. Jeg nikkede.
"Det er fordi at når du fylder 16 får du en superkræft" han åndede lettet ud.
"Ha som om, og hvilken kræft får jeg så?" spurgte jeg mens jeg prøvede at skjule hvor meget den her samtale virkede virkelig useriøs.
"Jo det er lidt specielt med dig, for du får nemlig to forskellige kræfter mens alle andre 'superhelte' kun får en" fortsatte far og lavede gåseøjne ved ordet superhelte.
"Hvilke kræfter får jeg så?" spurgte jeg utålmodigt.
"Jo din ene kræft er meget normal.. du kan nemlig skyde med ild, men din anden kræft er kun set en gang før og din anden kræft er at du kan læse folks tanker" svarede mor.
"Ha ja som om og der findes også flyvende heste" jeg himlede opgivende med øjnene.
"Det er altså rigtigt skat, jeg kan skyde med is og din far kan skyde med lyn" sagde mor.
"Bevis det" sagde jeg hånligt.
Mor kiggede over på far. De nikkede til hindanden. De holdte deres højre hænder frem og op af mors hånd kom der ganske rigtigt små glitrende stykker is. Jeg kiggede over på far, og ganske rigtigt kom der små mini lyn op af min fars hånd. Jeg tabte underkæben af bare begejstring og overraskelse.
"Det er for sejt, og det siger i at jeg også kan når jeg bliver 16.
"Jep det kan du, altså det vi har fortalt dig at du kan" sagde mor tydeligvis glad for at det gik nogenlunde let, med at fortælle mig det.
"Shit, nu glæder jeg mig bare endu mere til min fødselsdag" sagde jeg helt spændt.