Et Helt Nyt Liv // På Pause

Fødselsdagen

Idag ville det ske.. det var idag Elina skulle opleve hendes superkræfter, men hvordan er det lige at man bruger dem uden at smadre noget?..

Jeg vågnede omkring kl. 5:26 alt for tidligt, men jeg var så spændt at jeg ikke kunne sove. Jeg listede ned for at tage et stykke brød, for jeg var bare vildt sulten.
Jeg åbnede brødpakken og tog et brød ud og lagde det på bordet. Jeg vendte mig og tog syltetøjet ud af køleskabet.
Da jeg vendte mig for at tage brødet op skete der noget vildt mærkeligt.
Ud af min hånd kom der små gnister, de blev større og større og tilsidst var brødet helt sort. Jeg kiggede forskrækket på det meget sorte og overristede brød. Åndssvage superkræfter tænkte jeg surt og tog et nyt brød. Jeg smed det brændte brød i skraldespanden og brugte bagefter den anden hånd, det gik meget bedre. Jeg puttede brødet i risteren og ristede det i ca. 30 sekunder.
Jeg tog det ud og lagde det på en tallerken, jeg smurte syltetøj på, satte mig ved bordet og spiste.

"Elina skat" det var mors bløde stemme der kaldte, det havde sikkert været inde på mit værelse og opdaget at jeg ikke var der.
"Jeg er her nede" råbte jeg tilbage. De kom ned af trappen. De kyssede mig, begge på panden
"Tillykke" sagde de næste i kor og smilede til mig.
"Tak" sagde jeg og smilede tilbage.
Mor begyndte at finde morgenmad frem og far satte sig med avisen og læste.
Mor lavede kaffe med mælk som hun altid gør.
Hun åbnede skraldespanden for at smide den tomme mælkekarton ud. Hun stivnede.
"Skat hvad har du lavet" hun så på mig og far så op fra sin avis.
Jeg kiggede uskyldigt på hende.
"Jeg prøvede bare at riste et brød og så ville jeg tage det med min højre hånd.. ja og så skete dette" sagde jeg, mens mor og far udvekslede blikke og nikkede til hindanden.
"Hør her skat det kan godt være at du ikke rigtig gider at bruge din fødselsdag på det her men jeg tror det vil være bedst for alle så du ikke brænder hele huset ned" sagde far.
"Jo det vil jeg da gerne men jeg vil også gerne have mine gaver" sagde jeg og lød måske lidt for ivrig efter gaverne.
"Ja okay, selvfølgelig" sagde mor og forsvandt op på værelset.
Da hun kom ned havde hun en lidt stor men blød pakke og ovenpå den var der en lille pakke. Hun satte gaverne ned på bordet foran mig.
"Den lille er fra far og mig og den store er fra mormor" sagde mor.
Jeg startede med den fra mormor.
Det var en ny pude en af de ønsker der stod øverst på min ønskeseddel.
"Ej hvor fedt tusind tak" sagde jeg og tænkte at jeg hellere måtte ringe og sige tak for gaven.
"Nu kan du åbne vores" sagde far, de så begge helt spændte ud. Jeg åbnede den lille gave og fandt en lille æske. Jeg løftede stille låget og kiggede ned i æsken. Det var det dyre smykke, med en lille diamant-besat hest, jeg havde ønsket mig.
"Det er fantastisk, tusind tak" jeg rejste mig og gav først far et kram og så mor.
"Så se så at få noget tøj på, for nu skal vi til at køre" sagde far.
Jeg styrtede op ad trapperne og tog noget tøj på som jeg ikke var vildt glad for og som godt måtte blive beskidt.
Vi satte os ud i vores lille gule bil og kørte ud mod skoven.