Et Helt Nyt Liv // På Pause

Den nye skole

Det var blevet mørkt da vi endelig landede. Mine ører gjorde ondt efter flyveturen. Mrs. Smith førte mig væk fra lufthavnen og ind i en lille gyde. Hun gik hele vejen hen i enden og puttede sin finger ind i et lille hul i en mursten. Murene gik fra hindanden og afslørede en lang gang der efter hvad jeg kunne se bare førte ned ad. Der var mørkt dernede.
"Laver du ikke lige en flamme?" spurgte hun og kiggede på mig.
"Øhh jo da" sagde jeg og gjorde som mor havde vist mig. Flammen stod op af min hånd.
"Flot" sagde Mrs. Smith. Hun gik foran mig og ned ad den lange gang. Jeg fulgte med så godt jeg kunne. Jeg snublede og var flere gange ved at falde.
Da vi nåede enden af tunnelen gik vi op af en meget lang trappe. Jeg slukkede min ild.
Mrs. Smith førte mig hen ad en lang gang fyldt med døre. Hun stoppede ved nummer 314.
"Det her er dit værelse som du deler med Rikke" sagde hun. Jeg kiggede op på hende og tårene begyndte at trille ned ad kinderne på mig.
"Hvad er der galt?" spurgte Mrs. Smith. Jeg tog en dyb indånding og strøg en tåre væk fra kinden.
"Det er bare fordi at min bedste veninde hedder Rikke og hende har jeg lige sagt farvel til" sagde jeg.
"Nååå men nogle gange hjælper det at lære nye at kende" sagde hun trøstende.
"Ja" sagde jeg, snøftede et par gange og smilede så til hende. Jeg tog imod den nøgle hun rakte til mig og låste mig ind. Jeg åbnede døren og trådte ind. "Der er mad om 10 minutter, kom ikke forsent" sagde Mrs. Smith og vendte rundt på hælen. Rummet var mørkt og lille. Der stod en køjeseng i den ene ende af værelset. Der var et skab og to skriveborde i den anden ende af rummet. Jeg gik hen til skabet og åbnede det. Der var nogle frie hylder som jeg begyndte at ligge mit tøj ind på.
Jeg vendte om og gik over til sengen. Jeg kunne se at den øverste køje var redt og det havde jeg det helt fint med. Jeg var begyndt at ligge sengetøj på sengen, da døren pludselig gik op med et ordentligt brag. Jeg drejede mig hurtigt rundt. I døren stod der en pige, hun var ikke ret høj, måske et hoved mindre end mig eller sådan noget. Hun havde langt lyst hår og blå øjne. Hun kiggede mærkeligt på mig. Jeg havde regnet med at hun ville sige "hej"eller sådan noget, men istedet spurgte hun:
"Øhh.. kender jeg dig?
Jeg kiggede undersøgende på hende.
"Øhh.. det tror jeg faktisk du gør" sagde jeg. Hun lignede utroligt meget min bedste veninde Rikke.
"Rikke går du i 9. A?" spurgte jeg.
"Ja" svarede hun.
"Rikke det er mig Elina!" udbrød jeg og opdagede hvor vi kendte hindanden fra.
"Elina er det virkelig dig?" spurgte hun. Jeg nikkede og løb hen mod hende. Vi omfavnede hindanden.