Et Helt Nyt Liv // På Pause

Besøg

Hvem kommer på besøg og hvad sker der når Elina finder ud af hvem stemmen i virkeligheden er?

"Velkommen hjem skat" sagde mor og forsøgte at lyde rolig og normal, men jeg kunne sagtens gennemskue hende.
"Tak" sagde jeg og skulede til damen.
"Hvem er det der?" spurgte jeg med et nik mod damen i sofaen.
"Det er Mrs. Smith. Hun er en del af superhelte rådet" sagde far.
"Okay" sagde jeg og begyndte at gå mod trappen.
"Hun er kommet for at tale med dig" skyndte mor sig at sige inden jeg forsvandt op ad trappen. Jeg vendte rundt på hælen og gik langsomt mod stuen.
-Du må ikke sige sandheden. Sagde stemmen. Jeg ignorerede den og vendte mig mod Mrs. Smith.
"Ja?" sagde jeg.
"Jo ser du vi har holdt øje med dine superkræfter og jeg ved jo at du har en særlig evne til at læse andre folks tanker" begyndte hun.
"Ja og?" sagde jeg igen.
"Jo det er nemlig det at sådan en kræft plejer at gå i arv med familien, men som jeg kan forstå er det kun dig der kan det inde i dette rum" sagde hun.
"Ja det er kun mig" sagde jeg.
"Ja det er det. Den eneste der ellers er blevet set med sådan en kræft er superskurken Bad Boy" sagde hun og kiggede undersøgende på mig.
"Kunne han kommunikere med mig gennem tankerne fordi at vi deler evne?" spurgte jeg og begyndte at blive rimelig nervøs
"Øhh ja det kunne han hvorfor" svarede hun. Jeg begyndte at hyperventillere.
"Skat hvad sker der?" spurgte mor bekymret. Jeg kunne ikke snakke, jeg kunne ikke få et eneste ord over mine læber. Mor gik hen og tog om mig. Jeg prøvede at slappe af.
"Jeg... tror..." jeg kunne ikke få min vejrtrækning under kontrol.
"Hvad tror du skat?" spurgte far der også havde rejst sig nu. Jeg tog en dyb indånding. Så sagde jeg:
"Jeg tror at han kommunikerede med mig for sådan ca. 5 minutter siden" sagde jeg.
- Arrgh jeg sagde at du ikke måtte sige noget om mig. Sagde stemmen. Jeg fòr sammen.
"Hvad sker der?" spurgte mor.
"Han gjorde det igen" sagde jeg.
"Hvad sagde han?" spurgte Mrs. Smith der havde været tavs et lille stykke tid.
"Han sagde" jeg efter lignede hans stemme så godt jeg kunne for at få det til at lyde lidt mere ægte.
"Arrrh jeg sagde at du ikke måtte sige noget om mig" sagde jeg. Jeg var begyndt at ryste.
"Ja det er ham. Du må lære at lukke af for ham så han ikke kan kommunikere med dig" sagde Mrs. Smith.
"Ja men hvordan gør jeg lige det? Jeg kan ikke engang tage et stykke brød uden at riste det helt sort altså" sagde jeg og blev faktisk en smule sur.
"Så må du bare sørge for ikke at tænke for meget på hvor du er for ellers kan du sætte alle i en frygtelig fare" sagde hun og tog en indånding.
"Uheldigvis er det kun dig der kan besejre ham eller det vil sige det er kun dem der deler hans kræft der kan og det er jo kun dig" sagde hun bekymret.
"Men hvordan skal jeg både kunne træne og passe min skolegang?" spurgte jeg.
"Det er nemt nok du skal bare tage med mig til en anden skole i et par måneder og træne. Der kan du både træne som superhelt og gå i skole som normale mennesker" sagde hun.
"Men hvad skal jeg sige. At jeg rejser væk i et par måneder men nok skal komme tilbage igen?" spurgte jeg sarkastisk.
"Ja det kan du da fx. godt gøre" sagde Mrs. Smith.
"Og nu kan du så gå op og pakke dine ting vi rejser imorgen aften" sagde hun og skubbede mig næsten ud af døren.