Et Helt Nyt Liv // På Pause

Træningen

Nu skulle der trænes.
Det skal nok blive let det er jo ikke fordi at det er noget helt nyt.. eller jo det er det jo.
Find ud af hvordan hun klarer det..

Da vi kom ud i skoven var der næsten helt mørkt, det var næsten umuligt at se noget somhelst.
"Hvordan skal jeg kunne træne i det her mørke, jeg kan jo ikke se noget" sagde jeg.
"Nej det er nemlig meningen" sagde mor.
"Hvorfor?" spurgte jeg undrende og kunne stadig ikke forstå noget somhelst.
"Fordi at du har ildkræfter og så lyser det op" svarede hun tålmodigt.
"Og så kan man bedre se om du gør det rigtigt" fortsatte far som ellers ikke havde sagt så meget.
"Okay det er egentlig ret enkelt, du skal bare holde din højre hånd frem med håndfladen op ad og fokusere på at skabe ild" sagde mor.
Jeg prøvede. Jeg vendte min håndflade som hun havde sagt og prøvede at fokusere. Det var ret svært at blive ved med at fokusere når der ikke skete noget.
Lige da jeg var ved at give op kom der en lille flamme op, men den forsvandt hurtigt igen.
"Det nytter jo ikke noget" sagde jeg opgivende og slappede lidt mere af i min ellers så spændte hånd. Jeg lod min arm falde slapt ned ad siden og kiggede op på mor.
"Jo du skal bare blive ved med at tro på det" sagde hun opmuntrende.
"Det er lidt svært at tro på noget jeg ikke kan se" sagde jeg og begyndte at blive lidt små sur.
"Det er lidt ligesom at du troede på Julemanden da du var mindre, men ham kunne du jo heller ikke se" sagde mor.
"Det er altså et ret dårligt eksempel mor" sagde jeg men kunne alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet.
"Ja det kan godt være men prøv nu alligevel ik'?" sagde hun og skævede over til far der trak på skuldrene som for at sige: du skal ikke blande mig ind i din latterlige forklaring.
Jeg rakte hånden frem for at prøve igen. Jeg prøvede virkelig at tro på det, men jeg er bare sådan en person som hurtigt giver op hvis tingene ikke lykkedes første gang.
Jeg blev ærligtalt pænt sur inden i, men så skete der noget. En lille flamme stod op af min ene hånd. Jeg smilede men så snart jeg slippede koncentrationen og så op på mor gik flammen ud.
"Ej helt ærligt, skal jeg fokusere på at lave flammen før den er der?" spurgte jeg lettere irriteret.
"Ja lige i starten men når du har mere styr på det så kan du godt både snakke og lave flammen" sagde far.
"Okay, så lad os træne. Kan jeg også skyde med flammen?" spurgte jeg ivrigt.
"Ja men det kræver meget øvelse men som man siger: øvelse gør mester" sagde mor med et lille smil.
"Se og lær" sagde hun. Hun holdte sin højre hånd frem og op ad den kom de små isstykker jeg havde set den anden dag. Hun drejede hånden og pressede den frem, som var der en kæmpe kasse hun skulle flytte på, og ud af hendes hånd kom der en isstråle farende over mod et træ. Da strålen ramte stammen blev hele træet fuldstændig frosset til af is.
"Wow det er cool" sagde jeg.
"Kan jeg også lære det?" fortsatte jeg.
"Ja selvfølgelig kan du det" sagde far.
"Det kræver bare en masse øvelse" fortsatte mor.
"Så må jeg jo øve, I må lære mig det"
"Ja selvfølgelig men først må du lære nogle lidt nemmere ting som fx. bare at lave en stor flamme" sagde mor og smilede.
"Okay jeg prøver" sagde jeg og holdte min hånd frem. Jeg lavede en lille flamme og fokuserede på at den skulle blive stor. Den voksede og blev okay stor ikke helt så stor som mors men okay stor.
"Det er godt, prøv så at dreje hånden og presse som jeg viste dig" sagde hun. Jeg prøvede. Jeg drejede hånden så den var i ca. hovedhøjde og pressede så. Det var som om flammen røg ud af min hånd og fløj afsted mod et træ. Træet begyndte at brænde og mor skyndte sig at skyde is på træet.
"Det klarede du da godt" roste far mig.
"Tak skal du have, men næste gang skal det måske ikke være i en skov jeg træner, det ender bare med at jeg starter en skovbrand" sagde jeg.
"Ja, vi stopper for idag" sagde mor.