Et Helt Nyt Liv // På Pause

Skole

Hvordan skal Elina skjule sine superkræfter for alle i skolen og hvordan er det lige med den sjældne superkræft der kun er set en gang før?

"Skat!" mor råbte nede fra stuen.
"Du skal op nu ellers kommer du forsent!" fortsatte hun.
"Jeg kommer!" råbte jeg sløvt tilbage, og rejste mig langsomt fra sengen.
Jeg åbnede skabet og troede først at det var et helt forkert skab for forrest i skabet hang en blå dragt med røde ærmer. Sikkert den dragt jeg skulle have på når jeg skulle kæmpe mod superskurke sammen med mine forældre. Jeg rakte længere ind i skabet og fandt en blå lidt kort T-shirt og et par blå cowboybukser. Jeg tog det på og gik ned i stuen.
"Hej skat" sagde mor der var i fuld gang med at øse en masse røræg op på min tallerken.
"Hej mor, du ved godt at det er mandag og jeg bare skal i skole ik'?" spurgte jeg.
"Jo, meeen" hun trak på det.
"Hvad er der?" spurgte jeg og blev faktisk en smule nervøs.
"Ja faktisk er du nødt til at skifte skole, så du ikke behøver at skjule dine superkræfter" sagde hun og så meget nervøs ud.
"Hvad!? Nej aldrig jeg skal ikke skifte skole jeg har en masse gode venner her og hvordan skal jeg lige forklare dem hvorfor jeg skifter skole?" spurgte jeg og ventede på en rigtig god forklaring og det vidste mor også godt for hun så ret tænksom ud.
"Okay hør her skat du kan blive i skolen men du må ikke fortælle om dine superkræfter til nogen forstået?" sagde hun.
"Hvad med til Rikke?" spurgte jeg.
"Ingen" sagde hun bare meget bestemt.
-Hvis du gerne vil fortsætte med at gå i den skole så gør som hun siger.
Sagde en stemme i mit hoved. Jeg hoppede op af stolen af bare skræk.
"Hvad er der Elina?" spurgte mor.
Jeg tøvede jeg vidste ikke hvad der var bedst, skulle jeg fortælle det eller ej?
-Du skal ikke sige noget om mig. Sagde stemmen. Jeg lyttede til stemmen.
"Ikke noget jeg troede bare at jeg så en edderkop. Du ved hvor bange jeg er for edderkopper" sagde jeg undskyldende.
-Lov hende at du ikke vil sige noget til nogen om din hemmelighed. Blev stemmen ved.
"Okay" jeg overgav mig.
"Jeg lover at jeg ikke vil sige noget til nogen" sagde jeg. Stemmen havde presset mig.
"Godt, så kan du godt fortsætte med at gå i den skole som du plejer, du behøver ikke at skifte skole" sagde mor med et smil.
"Fedt så tager jeg i skole" sagde jeg.
Jeg greb min jakke og min taske og gik mod døren.
"Husk ikke at tænke på dine superkræfter mens du gør noget. Det kan komme til at udløse dem!" råbte mor efter mig.
"Ja ja" sagde jeg for jeg hørte kun halvdelen.

Ovre i skolen fokuserede jeg mest på ikke at få følelsesmæssige sammenbrud i frygt for at udløse mine superkræfter. Jeg gad godt prøve at finde en undskyldning for at mine lektier var brændt af eller noget i den stil.

Jeg kom igennem dagen uden nogle ulykker.
Da jeg kom hjem så mor og far meget bekymrede ud, og der sad en fremmed dame i vores sofa...