~I Need You~

~Stop det//Kap 11~

Jeg sidder klar inde på drengenes, Kjell-Erik har skrevet at der ca går 10 minutter før de kommer så jeg venter lidt med at gemme helt.
Efter va 7 minutter gemmer jeg mig ude på badeværelset. Jeg høre døren til værelset gå op og jeg høre to drenge stemmer.
"Martinus, du skal nok få hende at se, hun kunne bare ikke" høre jeg Marcus sige
"Men der var ingen følelser i hendes besked som om hun er ligeglad med mig" svare Martinus.
Jeg går stille ud fra badeværelset og siger.
"Hvem snakker i om?" De vender sig forskrækket om og Martinus kommer hen og giver mig den største bjørnekrammer, der efter kommer Marcus hen og giver mig en krammer.
Vi sidder og snakker i ca 1 time da Martinus får den idé at smide sig oven på mig.
"Martinus dit pattebarn du vejer" siger jeg halv kvalt
"Det er sku da dig som er et pattebarn" det skulle han ikke have sagt!
"Det er sku da mig som bor alene i Tyskland, så det er vidt ikke mig som er et pattebarn" siger jeg irriteret.
"Det er sku da ikke min skyld at din far skred fra dig" det sagde han ikke det der!
"Martinus skal aldrig nogensinde nævne noget om min familie igen!" Råber jeg og giver ham den største lussing, hun tager sig på kinden.
Jeg løber ud af døren og hjem til mig selv. Det der skulle han aldrig have sagt. Jeg smider mig i min seng og græder ned i puden. Ida er gået ind til hende selv.
Martinus prov
Hvad har jeg gjordt, ordene fløj bare ud af munden på mig. Jeg er en idiot, men hun kunne bare lade være med at starte det hele!
-----------------------------------------------------------
Ny del, nyt drama. Mange som har løste dette ved den er sluttet, men det er den ik! Jeg har valgt at fortsætte med at skrive sø yas.