Hej, jeg hedder Laura. Jeg er 12 år gammel, jeg bor i Norge, i en lille by som hedder Trofors, og nu tænker du sikkert Woaw hun går på skole med Marcus & Martinus, ja det gør jeg. Det er bare ikke så fedt som du måske tror. Mildt sagt kan jeg ikke f...
Dag to i sommerferien, idag skal jeg og nogle af drengene fra fodbold ned i byen(Marcus, Martinus, Lukas og Simon) og købe tøj til skoleballet, jeg ved godt det er lidt mærkeligt at vi holder der i sommerferien, men det er altid blevet holdt i starten af sommerferien, det gør mig heller ikke noget da det tager lang tid for mig at gøre mig klar. (Håber i forstod). Jeg rejser mig fra min seng, kigger hurtigt på klokken 09.37 god tid, vi skal først mødes kl 11.40. Jeg går over mod mit skab for at finde noget tøj, derefter ligger jeg min makeup.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Jeg går ud på badeværelset for ag børste tænder og så smutter jeg ud af døren, jeg har valgt at gå derhen da jeg var i go tid. Jeg har gået i ca 30 minutter nu og jeg er kommet ind til byen, de andre er ikke kommet så jeg stiller mig bare og venter. Efter ca 2 minutter stiger de alle ud af en bil og går hen mig mig. "Woaw" siger Lukas og Simon i kor "Hvad syntes i?" Spørg jeg med et lille grin "Det er virkelig pænt" siger Lukas og Simon nikker sig enig. Vi går lidt rundt i byen og kigger i nogle butikker. "Kan vi lige gå her ind?"spørg Marcus "Ja" siger vi alle og hår ind i butikken, det er en drenge butik, alle drengene finder noget tøj og går ind og prøver det, de ser alle mega godt ud!
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
De går op og betaler for deres tøj og så smutter vi ud igen. Vi går rundt ca 10 minutter før jeg ser den butik jeg vil ind i. "Omg drenge vi skal der ind!" Siger jeg mega hyper mens jeg hopper. "Haha okay" siger Martinus Vi går ind i butikken, de har virkelig de smukkeste kjoler der inde, jeg plejer ikke at gå i kjole, det er heller ikke så meget mig, men til bal og sådan noget kan jeg godt have det på. "Hvad med den her?" Spørg Lukas og holder en ret grim kjole i hånden. "Nej tak" siger og griner. Jeg kigger i ca 5 minutter før jeg finder den perfekte kjole. Drengene har givet op og sat sig med deres telefoner i en sofa haha. Jeg går ind i prøvetrummet. Woaw den er smuk. Jeg går ud til drengene, de ser ikke noget. "Hvad syntes i?" Spørg jeg, de kigger alle op og det er som om deres kæber falder helt ned til jorden. "Dem er virkelig smuk" siger Martinus og de andre nikker sig enig. Jeg går op og betaler for kjolen, jeg har et par sko der hjemme som passer godt til den. "Vil i med ind på den der café og spise?" Spørg jeg "Ja let's go" siger Marcus og vi går alle der ind. Vi bestiller vores mad. Vi sidder bare og snakker mens vi spiser. Da klokken bliver 15.30 siger vi farvel og jeg begynder at gå hjem af. Jeg går ind af døren og råber Hej, jeg smutter op på badeværelset og tænder vandet i bruseren, jeg tager mit tøj af og går ind under bruseren. Jeg går ud af badet ca 20 minutter efter og tørre mig, jeg tager undertøj på og begynder at føntørre mit hår. Jeg går ind på mit værelse og tager min kjole på, den er virkelig smuk. Jeg sætter mig hen til mit skriveblod og begynder at lægge min makeup. Den må gerne være finere end den plejer.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Jeg kigger mig selv i spejlet, det ser da ikke helt skidt ud. Jeg kigger på klokken 18.30, der er en halvtime til at vi skal være der. Ida er hjemme ved en veninde og skal sove der, jeg er blevet bedt om at hente hende imorgen så det er jo fedt #nej "Far vil du køre mig?" Råber jeg da jeg ikke ved hvor han er. "Ja kommer" siger og kommer oppe fra han kontor. Vi sætter os ind i bilen og køre mod skolen, jeg skal mødes med Amalie der henne. "Vi ses" siger jeg og smækker bildøren i. Jeg ser Amalie stå henne ved hallen. Woaw hun er smuk. Jeg går hurtigt over til hende. "Hey" siger jeg "Hey" svare hun tilbage "Det er virkelig en smuk kjole" siger jeg til hende og smiler "Tak, ilm smukke" svare hun. Vi tager armene ind i hinanden, hedder det en arm krog, ej det ved jeg ikke men håber i forstår. Vi går ind af døren og alles blikke lander på os, vi ignorere der bare og går hen til drengen. "Woaw i ser godt ud" siger Marcus og de andre nikker sig enig "Tak" siger mig og Amalie i kor. Martinus kommer tættere på mig "Må jeg får den første dans" spørg han meget feminint hvilket får mig til at grine "Ja fine herre" siger jeg, vi begynder begge at grine. Vi har danset i noget tid nu og der kommer en stille Sang på. Vi begynder at danse kinddans eller hvad det nu hedder, men det er meget stille og roligt. Sangen slutter og min pande rammer Martinus. Vores pander ligger mod hinanden, jeg fjerne min fra hans og ligger stille mine læber på hans. Vi står og kysser i hvad jeg vil gætter er 30 sekunder før vi begge trækker os, vi smiler begge til hinanden og går hen til de andre igen. Vi står alle og snakker og griner. Klokken bliver 23.00 og mig og Amalie skal til at hjem, vi siger farvel til alle drengene ved at give dem et kram og så smutter vi ud, det er Amalies mor som holder der ud og venter, hun har sagt at hun gerne vil køre mig hjem. Jeg siger farvel til Amalie og smutter ud af bilen, jeg går ind af døren, den er ikke låst så han må være hjemme. "Jeg er hjemme" råber jeg, jeg får intet svar. Jeg kigger hele huset igennem men han er her ikke? Jeg går ud i køkkenet og ser et brev. Jeg gør hen og tager det der står undskyld på ydersiden. Jeg åbner brevet og det første jeg ser er to flybiletter? Der ligger et brev? Jeg tager det op og begynder at læse det. Kære Laura Det har ikke været nemt efter din mor døde og jeg kan ikke klare det her selv. Jeg er her ikke mere lige meget hvor du leder, jeg er væk. Jeg har lagt to fly billetter i kuverten, det er til Tyskland. I skal rejse om to dage, i skal bo i den lejlighed jeg ejer der. Efter den 30 juni skal i flytte hen til morster i Norge, det er meget vigtigt du ikke fortæller dette til nogen udover Ida, morster ved det godt.. jeg er virkelig ked af det, men det er for sent nu. Det ligger 75.000kr i skuffen med knive du skal bruge på at få mad og tøj. Hilsen far Jeg bryder ud i gråd. Jeg skal passe Ida som 13 årig jeg skal leve som en mor?! Det er jo for sent nu, men jeg har ingen forældre længere?! Jeg går hen til skuffen med knive og finder pengene. Wow der er mange, tårene løber stadig ned af mine kinder. Jeg vil ikke andet end at sove nu. Jeg før mig klar til at sove. Nu forstår jeg hvorfor han sagde vi snart kom til at passe os selv... jeg falder stille i søvn. Ret trist afsnit, men har ændret bogens titel og forside, håber i kan lide det;) 1268 ord! Og andet kapitel idag
