Hej, jeg hedder Laura. Jeg er 12 år gammel, jeg bor i Norge, i en lille by som hedder Trofors, og nu tænker du sikkert Woaw hun går på skole med Marcus & Martinus, ja det gør jeg. Det er bare ikke så fedt som du måske tror. Mildt sagt kan jeg ikke f...
Læs i bunden nær du er færdig og svar meget gerne på det. Onsdag... endnu en dag i skolen. Nu skal alle se mig med bøjle, jeg ved jo ikke Hvad de vil sige til det, jeg kan ikke smile uden at føle jeg bliver grint af, jeg ved jo godt ingen har set det endnu men det er bare en tanke jeg har, Jeg høre hele tiden stemmer i mit hoved som griner af mig... jeg rejser mig fra min seng og går ud på badeværelset for at tage et bad. Det er den 7. idag, jeg har fødselsdag D 13. det er faktisk lige om snart. Jeg ved godt det var et emne skift, men kom lige i tanke om det. Jeg går ud af badet igen, børster mine tænder da jeg ikke rigtig kan spise noget uden det for ondt. Jeg går ind på mit værelse igen for at tage tøj på (min mor og far tager afsted på arbejde hver dag kl. 06.00) jeg tager et par sorte slaske bukser på med striber i siden, en hvid T-shirt med en regnbue på og et par hvide sko.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Jeg lader bare mit hår hænge. Jeg går neden under og pakker min taske, jeg tager nogle penge med til vores kantine. Jeg går mod skolen, jeg bliver mere og mere nervøs for hvert skridt jeg tager og mere når jeg ikke at tænke før jeg står på skolen. Jeg har lukket min mund helt, jeg høre drengene pifte som normalt. Jeg kigger bare hurtigt på dem og så væk igen. Min overlæbe buler lidt mere ud end den plejer, hvis man kan sige det sådan? Jeg sætter mig direkte ind i min klasse og tager min telefon frem. Jeg sidder og skriver lidt med Maja, hun er min bedsteveninde fra Danmark, hun er stort set den eneste som ved jeg har fået bøjle ud over min familie. Klokken ringer og folk fra både syvende, ottende og niende kommer ind i vores klasse. Vi sætter os i vores grupper da vi bare lige skal øve vores replikker sammen. De små klasser har nemlig morgensang i hallen nu så vi skal vente til kl 08.45. "Okay Laura du skal starte" siger Magnus Jeg ryster bare på hovedet som et tegn på nej. "Okay, Martinus vil du?" Spørg han så "Jaja" siger Martinus Han siger sine replikker, jeg lytter ikke rigtig efter da jeg ved at det bliver min tur snart... "Okay, nu mangler vi kun dig Laura" siger Sara Oh Fuck har alle sagt deres?! "Okay" siger jeg stille mens jeg kigger ned i boret for at de ikke skal se den. "Laura? Er der noget galt?" Spørg Martinus pludselig midt i en af mine replikker, måske fordi jeg bliver bed med at stirre ned i boret. "Kom lige" siger Martinus og hentyder til mig. Jeg rejser mig stille og følger efter ham ud af døren. "Hvad er der galt?" Spørg han, jeg kigger op og 'smiler' eller det er ikke et rigtigt smil, men bare så han kan se mine tænder. "Er det bare det?" Spørg han "BARE DET?" Halv råber jeg. "Hvem ved hvad folk vil sige til det?" Spørg jeg med en hævet stemme. "Laura ik tænk på hvad andre syntes, du er smuk både med og uden bøjle, bare vær dig selv og ik tænk over det" siger Martinus "Tak" siger jeg og smiler. Martinus prov Jeg kan ikke lade vær med at smile når hun smiler. Hun har det sødeste smil og de smukkeste krystal blå/dybe øjne. Jeg tror jeg falder lidt i staver for hun begynder at vifte med sine hænder. "Oh undskyld" siger jeg lidt flovt. Hun siger ikke noget, men drejer bare rundt på sine hæle og går ind i klassen. Jeg går ind ca 1 minut efter og ser at hun sidder og smiler, man kan se hendes smukke tænder og alle er henne ved hende. Laura prov Måske overreageret jeg lidt med den bøjle. De er alle mega søde over for mig. Og måske er Martinus slet ikke så slem? Ej det sagde jeg ik lige det der?!.. (springer lige resten af skolen over) Vi har fået fri og jeg er på vej hjem, jeg går lidt og tænker over hvor led jeg har været overfor Martinus når han altid bare har prøvet at hjælpe? Jeg kommer til mit hus og låser min dør op, der er ikke nogen hjemme som normalt, min søster er hjemme ved en af sine veninder og mine forældre kommer først hjem fra arbejde kl 17.35, lige nu er klokken 13.30. Jeg går ud i køkkenet og laver en toast og tager et glas vand ved siden af. Jeg sætter mig ind i stuen, tager min MacBook frem, går ind på Netflix og sætter RiverDale på. Jeg sidder og ser den i ca 15 minutter før min telefon brummer. Det er en besked? Jeg får ALDIG beskeder, folk skriver altid til mig over snap. Jeg tager min telefon frem og ser den er fra Martinus? Hvor har han fået mit nummer fra? Jeg gik ind på beskeder og så hvad han havde skrevet. (Samtale mellem Laura og Martinus, Laura=Mig Martinus=Martinus) Martinus: Hey:) Mig: Hei? Martinus: hvad laver du? Mig: Ehm.?? Ik rigtig noget Martinus: okay, jeg tænkte på om jeg måtte komme over? Mig: jeg ved ik helt Martinus: okay, vi ses i skolen.. (Samtale slut) Var det ondt? Ej jeg har næsten ikke snakket til ham så det er vel okay, har han været inde og stalke mig for at få mit nummer. (Samtale igen) Mig: hvor har du forresten mit nummer fra? Martinus: jeg fik det fra Magnus efter skole Mig: okay.. (Samtale slut) Hvorfor giver Magnus ham mit nummer når han godt ved at jeg ikke kan lide ham, eller det har jo ændret sig lidt, men altså jeg kan jo ikke bare ændre mig fuldstændig, jeg må stadig være den lidt hårde eller går det jo helt galt. Resten af dagen laver jeg egenligt bare det samme, min søster og forældre er kommet hjem og vi har spist så jeg ligger egenligt bare i min seng nu og ser noget youtube indtil at jeg stille falder i søvn. Yay ny del og hele 1035 ord. Jeg har et spørgmål, vil i helst have korte dele eller lange dele som nu?
