Hej, jeg hedder Laura. Jeg er 12 år gammel, jeg bor i Norge, i en lille by som hedder Trofors, og nu tænker du sikkert Woaw hun går på skole med Marcus & Martinus, ja det gør jeg. Det er bare ikke så fedt som du måske tror. Mildt sagt kan jeg ikke f...
Kl er lige nu 10.00 og jeg skal til at gøre mig klar til caféen med Wiliam. Jeg går hen til mit klædeskab og finder noget tøj jeg vil have på. Derefter går jeg over til mit makeup bord og ligger noget makeup.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
"Ida jeg går nu, du forlader ikke lejligheden mens jeg er væk" råber jeg ude fra døren. "Okay" svare hun og jeg smutter ud af døren. Jeg begynder at gå ned mod caféen. Da jeg kommer der ned sidder Wiliam allerede ved et bord helt oppe i hjørnet. Jeg går op til ham. "Hej" siger jeg og smiler. "Hej" han rejser sig og giver mig et hurtigt kram. Vi sætter os ned og begynder at snakke. "Hvad laver du i din fritid" spørg han. "Altså her i Tyskland laver jeg ik så meget, men da jeg boede i Norge spillede jeg fodbold på elite holdet, hvad med dig?" "Jeg spiller fodbold, ik så meget andet" svare han. "Fedt" Vi snakkede noget mere og bestilte vores mad. Aå snakkede vi noget mere og så kom vores mad. "Vent med at spis, jeg skal lige have et billede" sagde jeg "Haha, Okay" Jeg tog min telefon frem og det samme gjorde han. Jeg tog billedet på snap og lagde det så ud på my story. (Forstil jer lige der er mad😂)
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Efter det, Begyndte vi bare at spise vores mad.
"Tak for idag" sagde han og gav mig et kram. "Selv tak, det var mega hyggeligt" svarede jeg. Vi gik hver sin vej.
"Jeg er hjemme" råber jeg ud i lejligheden. "Okay" får jeg tilbage, jeg er da også glad for at se dig Ida Ahah Jeg ligger lidt i min seng med min telefon da jeg får en snap fra..Martinus? Vi har altså næsten ikke snakket sammen. Jeg trykker ind på hans snap og læser Hvad han har skrevet. Jeg svare ham.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Kan han ikke bare forstå at vi ikke er sammen mere. Selvom jeg nogle gange savner ham... Men han må komme med en ordentlig undskyldning. Hvilket jeg håber på han gør..
Martinus synsvinkel Jeg savner hende så meget, jeg er igang med at skrive den sang jeg har planlagt at synge til hende i lufthavnen når hun lander, jeg håber virkelig der virker, for hun virkede ret sur.. "MARCUS!" Råber jeg i håb om at han kan høre mig inde fra hans værelse. "Hvad?" Siger han og åbner døren. "Jeg tænkte på om du ville høre omkvædet til sangen? Og sige hvad du syntes?" "Ja selvfølgelig" siger han og sætter sig hen i min seng. Jeg sætter mig hen til mit klaver og begynder at spille mens jeg synger omkvædet.
"I keep craving, craving You don't know it but it's true Can't get my mouth to say the words they wanna say to you This is typical of love Can't wait anymore, I won't wait I need to tell you how I feel when I see us together forever
In my dreams you're with me We'll be everything I want us to be And from there—who knows? Maybe this will be the night that we kiss for the first time Or is that just me and my imagination?"
Han begynder at klappe. "Nå hvad syntes du så?" Spørg jeg "Virkelig godt" siger han og går ud igen. Jeg smiler lidt for mig selv.
_________________________ Virkelig mange gange undskyld for ikke at være aktiv, men har ikke rigtigt haft tid i ferien. Jeg er også lige flyttet skole, så jeg skal lige vende mig til det hele og lære folk bedre og kende. Jeg er også flyttet i et nyt hus sammen med min mor, så det er vi igang med at ordne. Håber i forstår, jeg vil prøve at opdatere så meget jeg kan!
