Hej, jeg hedder Laura. Jeg er 12 år gammel, jeg bor i Norge, i en lille by som hedder Trofors, og nu tænker du sikkert Woaw hun går på skole med Marcus & Martinus, ja det gør jeg. Det er bare ikke så fedt som du måske tror. Mildt sagt kan jeg ikke f...
For første gang i lang tid har jeg sat en alarm til, og je havde helt glemt hvor træls den er på. Det er en underlig følelses af vågne op helt alene uden nogen forældre. Jeg sur, skuffet og ked af det over min far, men jeg kan ikke gøre for det.. jeg rejser mig fra min seng og går hen til mit skab. Jeg finder noget tøj og resten pakker jeg ned i nogle papkasser. Der efter pakker jeg alle mine andre ting i kasserne. Efter ca 1 time og 30 minutter går jeg ud på badeværelset og tager mit tøj på og ligger min makeup.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Efter jeg har gjordt mig klar går jeg ind og pakker Idas ting.
"Kommer du Ida?" Spørg jeg efter Ida har sagt farvel til sin veninde. Klokken er lige nu 15.00 og jeg er på vej hjem med Ida. "Ida der er noget jeg skal fortælle" siger jeg stille da vi er kommet hjem. "Hvad?" Spørg hun "Farver her ikke længere, vi skal flytte til Tyskland, alle dine ting er pakket og efter d 30 skal vi flytte hen til morster. Hun begynder at græde så jeg trækker hende ind i et kram. Jeg løfter hende op og vi sætter os hen i sofaen, hun græder stadig. "Vil du med hen og sige farvel?" Spørg jeg, vi græder begge nu. Hun nikker og vi går ud for at tage sko på. Vi skal hen og sige farvel til familien Gunnarsen eller nogle af dem. Jeg kan ikke klare at sige farvel til Amalie.. Vi begynder stille at gå mod deres hus, tårene bliver ved med at løbe ned af kinderne. Vi når til deres hus og jeg banker på. "Jeg åbner" høre jeg Martinus sige bag døren og 5 sekunder efter står han i døren. Med det samme jeg ser ham krammer jeg ham, han ser ret forvirret ud. Ida er gået ind til Emma. "Hvad så?" Spørg Martinus da vi er kommet op på hans værelse. "Farvel" siger jeg, det er det eneste jeg kan sige. "Laura hvad mener du med farvel." Spørg han nervøst. "Vi skal flytte.." siger jeg og kigget ham i øjnene "Så kommet vi jo bare og besøger jer" siger han lidt opmuntrende "Det kan i ikke, vi flytter til Tyskland.." siger jeg og begynder at græde igen. "Men hvad med jeres hus, er det solgt?" Spørg han "Det ved jeg ik Martinus" siger jeg og kigger ned i gulvet, jeg begynder at græde mere og mere.. "Rolig Laura" siger han stille og ager mig på ryggen. "Jeg kan ikke tage det roligt, jeg mistede min mor i en bilulykke, derefter er min far fuldstændig vanvittig og vælger ar skride fra mig og Ida så nu skal mig og Ida flytte til Tyskland alene, jeg skal opføre mig som en mor behandle Ida som mit barn. Martinus jeg kan ikke passe et barn som 13 årig" siger jeg hurtigt og lidt oprevet. "Wow, det vidste jeg ikke, så din far har forladt jeg?" Spørg han stille. "Ja, du er den eneste som ved det, han skrev jeg ikke måtte sige noget, men jeg kunne ikke holde ud ar du ikke skulle vide det" siger jeg og rejser mig. Ham rejser sig hurtigt efter, jeg giver ham en krammer og går derefter id til Marcus. "Farvel Marcus" siger jeg og giver ham en krammer. "Hvad?" Spørg han forvirret "Spørg din bror" siger jeg og går væk. "Kom Ida" siger jeg og Ida kommer løbene.
"Har du taget alt?" Spørg jeg da vi er kommet hjem og alt er pakket ned. "Ja" svare hun "Flyttebilen kommer imorgen klokken 07.45" siger jeg og sætter mig hen til køkkenbordet. Jeg begynder at synge en sang. Jeg synger når jeg ikke kan spille fodbold, men det er der ingen som ved. Jeg har altså sagt jeg synger som ja bare at lort til, jeg er bare bange for at folk ikke kan lide det..
When tomorrow comes I'll be on my own Feeling frightened of The things that I don't know When tomorrow comes Tomorrow comes Tomorrow comes
And though the road is long I look up to the sky Darkness all around I wish that I could fly And I sing along, I sing along And I sing along
I got all I need when I got you and I I look around me, and see a sweet life I'm stuck in the dark but you're my flashlight You're getting me, getting me through the night Can't stop my heart when you shinin' in my eyes Can't lie, it's a sweet life I'm stuck in the dark but you're my flashlight You're getting me, getting me through the night
I see the shadows long beneath the mountain top I'm not afraid when the rain won't stop 'Cause you light the way You light the way, you light the way
I got all I need when I got you and I I look around me, and see a sweet life I'm stuck in the dark but you're my flashlight You're getting me, getting me through the night Can't stop my heart when you shinin' in my eyes I can't lie, it's a sweet life I'm stuck in the dark but you're my flashlight You're getting me, getting me through the night
Light light light You're my flashlight, light, light And you can't deny It's a sweet life, life, oh
I got all I need when I got you and I I look around me, and see a sweet life I'm stuck in the dark but you're my flashlight You're getting me, getting me through the night Can't stop my heart when you shinin' in my eyes I can't lie, it's a sweet life I'm stuck in the dark but you're my flashlight (You're my flashlight) You're getting me, getting me through the night
You're my flashlight Light light You're my flashlight Light light ye-yeah
You're my flashlight
Da jeg er færdig med sangen rejser jeg mig og går hen til Ida. "Skal du have noget mad?" Hun nikker som svar.
Sidste dag, sidste ord og sidste kram med Martinus..
Yaaay nyt kap. Håber i kan lide den, har lidt problemer med idéer men håber de kommer ses. 1048 ord yaas!
