~I Need You~

~Fodbold//kap 5~

Igår døde min mor, imorgen er det lørdag dagen efter idag. Jeg rejser mig fra min seng, kl er 06.15, ja jeg tager i skole det er der nok kun 0,1% der vil gøre ud af 1000% men folk skal ikke vide noget. Ida bliver hjemme da hun ikke kan klare det. Jeg går over mod Mit skab for at finde tøj.

Efter jeg har fundet mit tøj og taget det på går jeg hen til mit skrivebord for at sætte mit hår, det bliver bare en stram, høj hestehale. Jeg går ned i køkkenet hvor min far sidder.
"Hvor skal du hen?" Spørg han
"Skole" svare jeg stille tilbage
"Er du sikker på at du godt kan klare det?" Spørg han
"Ja ellers tager jeg bare hjem" siger og tager et æble fra en frugtkurv og smutter ovenpå igen. Da klokken bliver 07.40 går jeg ned og tager min jakke på og så smutter jeg ellers bare i skole. Da jeg kommer hen på skolen går jeg ind i gården hvor alle drengene fra fodbold står, jeg går hen til dem mens jeg kigger ned i jorden, jeg kommer hen til drengene og de opdager mig ikke, de står bare og snakker om træningen i Tirsdags.. jeg vælger at gå væk fra dem og sætter mig ind i klassen i stedet for. Ingen telefon, ingen computer og ingen mennesker, jeg sidder bare i mine egne tanker igen. Kunne jeg have gjordt noget for at rede hende? Er det min skyld? Skal nogen vide det? Hvad hvis de finder ud af det? Hvad vil folk tænke om mig? Sådan nogle tanker køre rundt i mit hoved.
"Laura?" Spørg en stemme, så jeg ryger ud af mine tanker og kigger op, det er Margnus.
"Okay, jeg ville bare se om du var død" siger han med et lille grin 'død' han sagde død jeg var lige på kanten til at græde, det er ikke bare lige sådan at miste sin mor.. den mindste hentydning der har noget med død at gøre så knækker jeg sammen og det vil jeg helst undgå.
"Nå unger vi skal lige over i salen og øve en scene med Marcus og Laura" det var vores lære som var kommet.
"Hvilken scene er det, er det kysse scenen" spurgte Jakob han er så pisse irreterne!
"Nej det er slut scenen hvor de dør" siger vores lære.. og der skete det som ikke måtte ske! Jeg brød ud i gråd. Jeg kunne mærke alles øjne på mig, det var en ubehagelig følelse så jeg spurtede ud af klassen og hen i et hjørne af gården. Jeg sad og græd ned i mine knæ, jeg kunne høre nogle skridt komme tættere på mig. Jeg kiggede op fra mine knæ og fik øje på.Martinus.
"Hvad vil du?!" Spurgte jeg hårdt med en gråd i stemmen.
"Hvad sker der?" Spurgte han stille
"Ik noget" siger jeg og kigger væk.
"Det kan jeg jo se, bare rolig jeg skal nok holde min mund" siger han med et forsigtigt smil på hans læber.
"Det er bare min mor" siger og er ved at knække fuldstændig sammen.
"Hvad er der med hende, har i været oppe og skændes, hvor er hun?" spørg han, mange spørgsmål han har var hehe ej det er faktisk ikke sjovt.
"Hun er i.... i himlen" siger jeg og knækker sammen igen.. han siger ikke noget, han kommer bare tættere på mig og tager sine arme rundt om mig, han får mig op og stå og vi krammer, jeg græder ind mod hans brystkasse, han dufter faktisk ret godt.
Der er gået ca 5 minutter og vi går ind i salen, da vi åbner døren lander alles øjne på os.
"Hvad så Laura er du klar?" Spørg niende klassernes lære, Martinus kigger på mig, hans øjne spørg mig om jeg kan klare det, eller det gør de ikke, det ligner de bare nogle der gør. Jeg nikker og går op på scenen.

                                      •••
Alle står op og klapper mens vi nejer og bukker. Vi har lige vist skuespillet og det gik faktisk ret godt udover det hvor jeg skulle kysse Marcus, det var rædselsfulgt.
Vi går alle sammen ind i vores klasse igen, vi sidder faktisk bare og snakker. Eller det vil sige at alle de andre sidder og snakker, jeg sidder bare på min plads og kigger ned i jorden.

Vi får fri og jeg tror aldrig jeg er kommet så hurtigt ud af klassen. Da jeg kommer ud på vejen tager jeg min telefon frem og tager et par høretelefoner i, jeg går ind på Spotify og sætter Company på. Jeg går ellers bare stille og roligt hjem. Da jeg kommer hjem går jeg op på mit værelse og skifter til fodboldtøj, ikke fordi der er træning, men jeg har virkelig brig for at spille det, jeg slapper helt af når jeg spiller fodbold, det lyder måske lidt mærkeligt men det gør jeg bare hehe. Jeg tager mit fodboldtøj på.

Og sætter mit hår i en høj hestehale. Jeg går nedenunder siger farvel til min far og lillesøster , tager æble i hånden og tager min fodboldsko på, jeg fucking elsker dem!

Jeg smutter ud af døren, tager min fodbold under armen og løber hen på banerne for at blive opvarmet. Jeg kommer ned på banerne, der er ingen der så jeg går hen til mur og begynder at spille mur med mig selv.
Martinus prov
"MARTINUS ER DU KLAR!!!" Råber Marcus nede fra stuen
"JA KOMMER NU!" Råber jeg, vi skal hen og spille fodbold med to piger som hedder Amanda og Clara, det er bare nogle som er på ferie her, men de er rigtig søde. Vi går ned mod fodboldbanerne med Amanda og Clara, mig og Amanda går forrest mens de andre går bag ved os.
Laura prov
Jeg er gået ind i fodboldbanernes lille cafeterie og købt en vand, jeg sidder bare og kigger ud på banerne mens jeg drikker min vand. Jeg ser fire mennesker komme gående ind på banerne, jeg kigger ekstra godt efter og ser Marcus, Martinus og to piger jeg ikke kender. De begynder at spille kamp, Martinus og en af pigerne mod Marcus og en af pigerne, det gør lidt ondt at se Martinus sammen med en anden, ikke fordi jeg kan lide ham overhovedet.... eller måske lidt, er jeg forelsket i ham? Ej det kan jeg ikke være, jeg har jo hadet ham siden jeg begyndte i skole nærmest. Jeg ser egenligt bare på mens de spiller, efter 30 min ser det ud til at de er færdige, pigen på Martinus' hold kommer løbende hen til ham og de krammer, av, måske er jeg forelsket i ham. Jeg rejser mig hurtigt fra stolen går ud af døren og løber hen mod banerne, de krammer stadig. Jeg vælger at spurte over banerne i håb om de ikke kan se hvem jeg er, jeg sætter i løb og selvfølgelig ser de mig, hvad tænkte jeg på? At jeg er usynlig. Martinus kigger hen på mig og trækker sig fra krammet, han kigger godt efter og opdager så det er mig, du tænker sikkert hvordan kan hun se det nå hun løber, jo jeg kiggede hen på dem imens.
Martinus prov
Jeg ser Laura komme spurtende over banerne, jeg trækker mig fra krammet og kigger på hende. Jeg håber ikke hun så det der..

Yaya nyt kapitel, håber i kunne lide det, det er på 1268 ord så det er jo bare mega fedt, vote for ny del. Ved ikke om i har set det men har ændret forsiden på historien