I am speciel

Why me/gyser

Hej venner
Jeg udgiver meget snart en bog der nok kommer til at hedde Why me?
Denne gang er bogen ikke inden for genren fantasy- men inden for teenage fiktion.

Denne bog handler om Calla og nabodrengen Zack, som tilfældigvis er en mega arrogant player. Men selvfølelig er han den mest populære og lækker dreng på skole, suk.

Så hey- tjek lige bogen ud når den kommer, det ville gøre mig virkelig glad.

Jeg regner med at den kommer ud om ca en uge til to.

Nu skal I slippe for alt mit sludder. God læselyst.

--------------------------------------------------------------------------------------------

Da jeg var kommet hjem fra skolen, umennskeligt hurtigt, var jeg faldet i søvn med det samme.
Enden længe kom den uhyggelige drøm til mig igen.

"Det er ikke forbi, du ender med at dø for min hånd, fordi den pris du ellers måtte betale er for stor"

Jeg stod til ansigt med den værste person der levede, Kaie.

Men som før sluttede drømmen ikke.

"Snart min kære" jeg stivnede ved hans ord. Hans blik borede sig igennem mig.

Hans hånd gled op langs min kæbe, og jeg var ude af stand til at bevæge mig.

"Snart"

Jeg vågnede skrigende op, badet i sved. Jeg kiggede instinktivt rund i værelset, og da jeg ikke så noget krummede jeg mig sammen til en lille kugle.

Jeg for sammen da det bankede på døren. Men jeg svingede alligevel mine ben ned på det kolde gulv. Jeg mærkede med det samme hvordan mine muskler var helt smadrede, nok efter drømmen.

Jeg var lynhurtigt ude ved min dør, og til min lettelse var det Derek der stod ude foran.
Jeg åndede ud da jeg åbnede døren.

"Hey Em" brummede Derek.

"Derek" hilste jeg.

"Hvad bringer dig over disse kanter" jeg kiggede grinende på ham.

"Tjaa... Jeg ville såmænd bare spørge om hvordan du har det." Mumlede han.

"Jeg har det fint" konstanterede jeg.

"Hvorfor?" spurgte jeg ham nysgerrigt.

"Tjaaa..." Derek kløede sig i nakken og fortsatte "du kom ikke til resten af timerne, og tænkte bare på om du havde lyst til at snakke"

Jeg grinte stille og åbnede døren.
"Kom bare ind"

"Jeg håber du er sulten" sagde han og hentydede til en pizzaæske i hånden.

Den fyr forstår virkelig at forkæle en pige.

Derek gik ind i køknet og stillede æsken på bordet, vi satte os ved siden af hinanden og inden længe sad vi begge og guffede pizza.

"Hahahaha. Du har pizza i hele hoved" grinte jeg hånlig af ham, efter jeg havde vundet vores konkurrence.

Jeg Emily havde spist et stykke pizza hurtigere end ham.

"Så har du ikke set dig selv" grinte han.

"Kom" sagde jeg og trak ham over til det nærmeste spejl. Han var bare nød til at se sig selv.
Derek og jeg holdt vejret i et par sekunder, og derefter flækkede vi begge af grin.

Jeg kastede en klud i hoved på ham, og straks begyndte vi at fjerne pizza'en fra vores hoveder.

Klokken var kun halv syv, så vi besluttede at vi ville se en film.

"Jeg vælger" brummede Derek og snuppede fjernbetjeningen ud af hænderne på mig.

"Okay" mukkede jeg og prøvede at lave et sad face. Det gik bare ikke så godt, da jeg ikke kunne stoppe med at smile.

Lad det ikke blive en gyser. Lad det ikke blive en gyser. Lad det ikke blive en...
Og selvfølelig blev det en gyser.

Måske var jeg host host et misfoster, der kæmpede mod onde mennesker. Men gyser, det var fandme ikke noget for mig.

Derek fornemmede at jeg var bange og lagde så en arm over mig. Han trak sig helt ind til mig, og jeg nød hans nærvær.

Jeg kom med et par spjæt, og da filmen var halvvejs, drejede jeg mig i Dereks arme. Jeg kiggede på hans læber, og vores hoveder nærmede sig hinanden.

Vores læber mødtes og en eksplosion opstod i mig.

Jeg pressede mig mod ham og vores kys blev mere heftigt. Dog beholdte vi alt vores tøj på, og det var jeg glad for.

Jeg var forelsket i Derek, men jeg var pænt sikker på at jeg stadig havde følelser for Lucas. Hvorfor skulle det være så besværligt?

Da vi trak os for at få luft, kom Derek med en kommentar "Wauw". Rødmen steg op i mine kinder, og i stede for at svare puttede jeg mig bare ind til ham.

Da klokken blev halv ni tog Derek hjem, og jeg besluttede mig at gå i seng.

Min sidste tanke før søvnen tog sit tag i mig var:

Det havde været noget af en mandag.

Hej venner

(938 ord)

(Ikke rettet)

Som I nok ved er jeg begyndt på bogen "Why me". Og det betyder at jeg skal opdatere to bøger på en gang.

Jeg skal nok prøve at udgive ligeså tit som jeg gør nu, men jeg skal jo skrive på to bøger. Så det kan godt være at der kommer lidt længere tid mellem kapitlerne. Men ikke meget, bare roligt.

Hvis I har mere tid til overs, så kig lige på de her to profiler, det er dem der har gjordt jeg ikke er stoppet med at skrive. Så tak til jer matsen03 og hele6725 .

Og også tak til clara_h_j for overhoved at vise mig Wattpad.

(Så dette kapitel er til ære
for de 3)

Mange tak for alle jeres stemmer og kommentarer. Det glæder mig afsindigt meget hver gang jeg ser det.
Tak fordi I har holdt ved så længe.

Hvad skulle jeg gøre uden jer?
Nej det ved jeg heller ikke, så tusinde tak.

Og SÅ slipper I for mit sludder.

Knus mig <3