I am speciel

Hvorfor mig?

Det var ikke meningen at det skulle ud,
Kom til at trykke på noget forkert, undskyld
Jeg kommer til at skrive videre på kapitlet, så det et er ikke færdigt ;)

Drengen kiggede rundt, og fik så øje på mig. Han smilte et så perfekt smil, som jeg ikke troede var muligt. Hans hår var kønt, og hans øjne fantastiske smukke, og hans... Fokus, sagde jeg til mig. Han er slet ikke så fantastisk, sagde jeg, imens jeg ledte efter de skønhedsfejl der ikke var der. Han gik tøvende hen til mig.
"Davs" sagde han, og satte sig ved siden af mig.
"Hey" sagde jeg så følelses koldt der var muligt. Forbandet lækker. Sikkert en player.
Vi skulle slutte timen med at sige tre ord om os selv, til den man sad ved siden af.
"Sød" jokede han, som det første ord. Nu var det min tur. Jeg var blank, så jeg øhhh, jeg, jeg var en pige. Så jeg sagde
"pige, (mig)"
"youtuber, (ham)"
"ny (mig)"
Han undrende på mig. "Du ved godt at man skal  fortælle noget om en selv"
"Jo, self. Jeg fortæller jo også noget om mig selv" sagde jeg modsigende. "Så siger v" klokken afbrød ham ved sin ringen. Jeg havde lynhurtigt pakket mine ting ned i min taske. Og da jeg var igennem døren kom jeg i tanke om at jeg ikke vidste hvor kantinen lå. "Du ser lidt tabt ud, har du brug for hjælp" spurgte en bag mig. Jeg vente mig om, og så en pige, med mørkt hår. Meget køn. Jeg ville nok skyde på at hun var model. Sådan en rigtig H&M model.
"Øhhh... Hvor er kantinen?" Spurgte jeg. "Er du nu?" Hun kiggede vurderende på mig.
"Hmm" mumlede jeg. "Cool. Du kan spise sammen med mig, hvis du vil" sagde hun. "Tak"
Vi begyndte at gå hen til kantinen.
"Dit navn?" Spurgte hun ud i det blå.
"S... øhh... Emily, dig?"
"Victoria"

Vi var noget hen til kantinen, og vi stillede os i kø.
Jeg var ikke sulten, så jeg tog bare et grønt æble. "Hvor er du fra" spurgte Victoria.
"Jeg er fra København" svare jeg ærligt. Jeg kiggede ud over borderne
Bordene er inddelt i grupper, de populære, nødderne, fodboldspillerne, de normale og et bord til folk der ikke passer ind nogle af de steder. Hvis jeg ikke var sammen med Victoria, havde jeg nok taget det sidste. Jeg fulgte efter Victoria over til det populære bord. Der var 2 pladser tilbage. Victoria satte sig på den ene plads, og jeg på den anden. Jeg kiggede mig omkring, og gæt hvem jeg sad ved siden af. Jeg sad ved siden af playerne for før. Fucking smuk, forbandet lækker, fantastisk og... STOP råbte jeg til mig selv. Jeg kiggede ned i æblet, imens jeg håbede at ingen havde set det. Bag efter kiggede jeg genert op, for at se om nogle havde set min stirren. Jeg fangede en drengs blik. Han kiggede på mig, og jeg vidste at han havde set det. Ups. Jeg begyndte at rødme. "Det her er Emilie, det er Kasper, det her er William, mig, Isabella, Alexander, og Lucas" sagde Victoria. Jeg nikkede bare, og tog endnu en bid af mit æble.
Lige pludselig var der en hånd på mit lår. Jeg kiggede op i et par nødebrune øjne. Det var som at få en knytnæve i maven. Vi stirrede intenst på hinanden. Jeg ved ikke hvor lang tid vi havde siddet sådan. 30 sek, eller bare 2, havde ingen ide.
"Get a room" råbte William. Jeg blev ført ud af min trance, og kiggede forlen ned i bordet. Hånden på mit lår kørte langsomt opad mit ben. Jeg var så tæt på at flå han ned i gulvet, men han tog sin hånd til sig i sidste sekundet.

Lucas rejste sig op og var straks over ved William, der straks lå på gulvet, med Lucas over sig. Lucas rejste sig op, og rakte en hånd ned til William. William tog den, og rejste sig op. Jeg kommer aldrig til at forstå drenge. De må være fra en anden planet.

Hej.
Beslutter at dette kapitel er færdigt,
selvom det stadig et kort. Tak til jer der stadig læser med.
Det er ikke rettet, så skriv endelig hvis der er fejl,
så er der vel ikke så meget andet at sige...
Knus Louise

""