Jeg rystede på hoved af hvordan de to drenge opførte sig. Det er det man kalder had ved første blik. Og det blev sgu' ikke bedre da vi begyndte på det danskprojekt vi skulle lave færdig til om en uge.
For man skulle være i grupper af tre, og læren havde delt grupperne op alt efter hvor man havde sat sig i klassen. Eftersom jeg sad ved siden af Lucas og Derek, kom jeg selfølgelig i gruppe med dem.
"Den skal være grøn" insisterede Lucas
"Den skal være blå" sagde Derek bestemt.
Velkommen tilbage til børnehaven, tænkte jeg irriteret. Det kan godt være at jeg kunne lide Lucas og at Derek så godt ud, men de et vildt barnlige. Jeg kunne ikke udelukke at jeg var lidt skyld i grunden til deres had.
Jeg tog pligten som den voksne og sagde "farven på Powerpointet bliver lilla"
Jeg smilede da de kiggede forbavset, på mig. De lod begge til at acceptere det og de vendte tilbage til deres arbejde.
Men efter 5-10 minutter kom der endnu et skænderi, vi havde nemlig fundet ud af at vi ikke ville kunne nå at lave det hele, og derfor var vi nød til at lave noget der hjemme. Og eftersom det var et gruppearbejde skulle vi være sammen om det.
Da jeg havde forslået idéen, begyndte begge drenge at tale i munden på hinanden.
"Vi tager hjem til mig" udbrød Lucas som den første.
"Er du skør? Vi tager hjem til mig" sagde Derek med hævet stemme.
"Jeg tager i hver fald ikke hjem til dig" sagde Lucas og lød som om han talte til fjenden.
Jeg satte mig ned på min stol, og tog mig til hoved. Skulle de virkelig være så barnlige?
Hvorfor skulle jeg være den voksne?
"Vi kan bare lave det efter skolen" sagde jeg og afbrød drengenes skænderier.
Efter jeg havde sagt det, var der ingen der sagde noget. Det passede mig enlig fint.
--------------------------------------------------------------------------------------------
"Jeg skal til træning nu"
Jeg kiggede på Lucas da han sagde det.
Jeg nikkede "så stopper vi bare nu"
Lucas kyssede mig farvel på kinden, og så gik han ud ad døren.
Da døren lukkede lagde jeg mærk til en andens nærvær.
Jeg vendte mig rund og så Derek stå en halv meter fra mig.
I modsætning til Lucas havde Derek blå øjne, ligesom havet . Han var dog ligeså muskuløs.
Jeg lagde mærk til at jeg samlingnede Derek og Lucas og holdte øjeblikkeligt op.
"Vil du have et lift hjem?"
"Ja tak" svarede jeg og begyndte at pakke mine ting sammen.
Da vi gik ud til hans bil spurgte jeg "har du altid boet her i Danmark", med det samme kunne jeg høre det lød mærkelig.
"Altså ikke for at være stalker-agtig, jeg ville bare gerne vide det", sagde jeg og der gik det op for mig at det netop var stalker-agtig.
Derek grinte af min kommentar
"Nej, jeg har boet et år i England"
"Hvordan var der der?" Spurgte jeg nysgerrigt.
"Det var enlig meget fint" sagde Derek og derefter snakkede vi bare løs. Vi havde faktisk holdt omkring en time foran min lejlighed.
Da jeg var kommet op i min lejligheden gik mine tanker frem og tilbage mellem Lucas og Derek.
Jeg frygtede at jeg begyndte at få følelser for både Lucas og Derek, var det overhoved muligt?
Hej venner
(Ikke rettet)
I er sådan nogle gode læsere - det gør mig så glad, når I stemmer og kommenterer.
I får lige dette kapitel
(på 613 ord), fordi I er så skønne.
Jeg håber, I kunne lide kapitlet, og at det var tiden værd.
Stem og kommenter gerne!
Vi ses
Knus Louise <3
ŞİMDİ OKUDUĞUN
I am speciel
FantastikEn pige, eller et misfoster som hun kalder sig selv. Hun har ingen venner, og har aldrig haft en kæreste, men noget ændres da hun møder Victoria, og de to drenge Lucas og Derek En bog om kærlighed, venskab og løgne.
