I am speciel

Daten 1.

Så blev det endelig fredag, dagen med daten. Sommerfuglene fløj i min mave. Og jeg var helt glad.

Jeg havde ikke været i skole i nu, men det havde jeg tænkt mig hvis daten gik godt. Jeg kiggede på uret i min lejlighed. Der var en time til han kom.
Jeg var kommet tilbage til lejligheden onsdag- og havde snakket med dem fra min "arbejdsplads".
Jeg havde prøvet at forklare dem at jeg havde mistet min telefon, ovre på skolen, og jeg havde ringet til dem så snart jeg kunne. Det lød som om de ikke troede på det, men de lod det ligge.

Nu skulle jeg bare skrive en rapport, over de to uger hvor de ikke kunne komme i kontakt med mig. Jaa hvor bliver det fedt. Tænkte jeg ironisk. Jeg sukkede, rapporten ville tage mindst 20 timer at lave.
Jeg skulle skrive alt hvad jeg havde lavet ned i de mindste detaljer.
F.eks. hvis jeg havde kigget på klokken, skulle jeg skrive det ned. Så jeg skulle finde på en masse løgne om hvad jeg havde lavet.
Jeg havde enlig ikke været i skole- men det ville jeg skrive alligevel. Jeg ville også skrive at jeg havde aflyttet en masse samtaler uden at finde noget.

Lucas havde ikke sagt hvad vi skulle, så jeg endte med at tage en pastelfarvet lårkort kjole på.

Det bankede på døren, og jeg gik ud for at åbne den. Der stod Lucas i en et par jeans og en t-shirt. T-shirten sad stramt og hans overkrop, og afslørede en muskuløs overkrop.

Lucas smilte, og jeg vidste med det samme at jeg havde stirrede lidt for længe.
Lucas gav mig elevatorblikket, og smilte derefter tilfredst.
Han rakte en rød rose hen til mig. Jeg vendte lagde den på bordet der stod lige inde i lejligheden ved siden af døren.

"Hvor skal vi hen" spurgte jeg nysgerrigt.

"Det er en overaskelse" svarede han med et glimt i øjet, og et smil på læben.
Jeg sank en klump og det gik op for mig at jeg næsten havde holdt vejret lige siden Lucas kom.
Da vi var kommet udenfor gik han over til en motorcykel og rakte mig en hjelm. Han satte sig op på motorcyklen og jeg satte bag ham.

Efter et par akavet sekunder besluttede jeg mig at lægge mine arme rundt om hans overkrop. Jeg kunne mærke varmen gennem han t-shirt. Og jeg lagde mærk til at man også kunne mærke hans mavemuskler.

"Er du klar" spurgte han
Jeg nikkede da jeg var i tvivl om at min stemme kunne give en lyd fra sig.

Og så kørte vi afsted mod en ukendt destination.

Hej venner
Tak for alle jeres kommentarer (Ikke rettet)
Så kom der endnu et kapitel (520 ord)
Jeg følte lige jeg havde tid til det, håber I kan lide historien
Det gør mig virkelig glad hver gang nogen kommentere, stemmer eller bare læser min bog.  Det glæder mig at der er nogle der har lyste til at læse min historie.
Uden jer vil jeg for længst være stoppet med at skrive.

Knus mig<3