I am speciel

Tilbage igen

(Ikke rettet)
"Det har været en hyggelig aften" sagde Lucas og kyssede mig farvel på kinden
Før jeg lukkede døren spurgte Lucas "kommer du på mandag" og som svar nikkede jeg bare.

Da han var gået lukkede jeg døren og sukkede. Det havde været den bedste dag i mit liv.

Da jeg var kommet i seng gik jeg ud på et split sekundet.
--------------------------------------------------------------------------------------------
Det var mandag i dag. Jeg havde brugt hele weekenden på at skrive rapporten, og jeg endte med at være nogenlunde tilfreds. Jeg stod og kiggede på mit klædeskab. Er du gal det var svært at finde noget. Jeg havde aldrig haft så svært ved at finde noget tøj. Dog endte det med et par sorte bukser og en hvid bluse med skriften "I dont care" på.

Min telefon ringede, og jeg gik ud i køknet for at tage den.

L: Hej, det er Lucas

M:Hej

L: Skal jeg køre dig i skole

M: det ville være dejligt
Sagde jeg ind i telefonen og smilte

L: Okay, jeg er der om et kvarter

M: okay vi ses der

Jeg tog et æble, og gjorde mig klar til at at blive hentet. Jeg havde lige taget mine sko på, da det bankede på døren.
Lucas havde en stram hvid bluse på som afslørede en trænet mave. Han havde også et par sorte jeans på.

"Godmorgen smukke" sagde Lucas imens han lænede sig op ad dørkammen.

"Godmorgen" svarede jeg.

"Skal vi se at komme afsted?"

"Jep" svarede jeg bare.

Da vi kom udenfor gik vi hen til hans motorcykel. Han rakte mig en hjelm ligesom han havde gjordt i fredags. Da vi var kommet op på motorcyklen lagde jeg mine arme om ham- og så kørte vi over til skolen. Det var måske lidt dumt at jeg havde sagt jag til at blive kørt, da jeg boede vildt tæt på skolen. Men jeg gjordedes også for at få lidt kvalitetstid med Lucas.
Og der kom jeg i tanke om hvad jeg ville gøre når jeg skulle tilbage på min "arbejdsplads"

"Hvad tænker du på søde"  spurgte Lucas

"Ikke rigtigt noget" sagde jeg kiggede ned på mine hænder. 

"Vil du helst ikke snakke om det?" Spurgte han, og det var som om han kunne læse mig som en åben bog.

Jeg nikkede bare, og lænede mig tættere på ham.

"Klar?" Spurgte han.

Denne gang nikkede jeg bare og så kørte vi afsted imod skolen
--------------------------------------------------------------------------------------------

"Og derfor er vinklen 33,5642" afsluttede min matematiklærer. Han var i gang med at fortælle noget om cosinus, sinus og tangens.
"Lucas, hvad er denne vinkel?" Spurgte vores og pegede på en ny trekant han lige havde tegnet.

Lucas kløede sig i nakken og kiggede på mig. "45,21" mimede jeg. Og efter et par sekunder sagde ham det højt.

"Ja det er rigtigt" sagde læren og så forbavset ud.

Klokken ringede og det var frokosttid.
Sammen gik Lucas og jeg hen til kantinen.

Da vi kom ind i kantinen kiggede jeg rundt, og med et begyndte jeg at smile. Der sad Vic, og det gik op for mig at jeg virkelig havde savnet hende. Da hun så mig skyndte hun sig op og gav mig et kram. "Er du gal hvor var jeg bekymret, hvor har du været"

"Der var nogle problemer i min familie" løg jeg.

"Kom og sid ved os" sagde Vic, og trak mig i retningen af sit bord. Jeg kiggede undskyldende på Lucas, men han smilte bare og nikkede.

Hvor var jeg heldig, med mine veninder. Måske skulle det hele nok gå, tænkte jeg da jeg satte mig ned.

Hej venner
I får lige endnu et kapitel
(526 ord)
Tak fordi I gider læse.
Tak for alle de søde kommentar, det glæder mig meget.

Knus mig <3