I am speciel

12 dage tilbage

Jeg glædede mig virkelig ikke til at møde Lucas. Jeg var stadig vildt ked af det. Jeg rystede på hoved da jeg fik tåre i øjnene.

"De skal nok gå, jeg er her for dig" sagde Derek og lagde en arm om mig, og klemte mig ind mod hans bryst.

Jeg smilte taknemligt op til ham.

"Tak"

Da vi gik ind ad døren stod med det samme i midten af noget menneske mylder. Det var ikke så slemt, men der var i hvert fald mange menneske.

"Vi ses, husk at du bare kan komme til mig hvis du mangler nogle at snakke med" sagde Derek og gav min skulder et sidste klem, og så forsvandt han ind i myldret.

"Du kommer med mig" sagde en skinger stemme og trak mig i armen, før det gik op for mig var jeg inden på pigetoilettet.

Det her var det sidste jeg magtede. Jeg kiggede mod døren og tog et skridt mod døren.

"Næh, nej, du går ingen steder" sagde den populærere pige der nok hed Stacy. Pigen trådte imellem mig og døren. Jeg vidste at jeg let kunne komme forbi hende, men mit motto var "make love not war". Joke. Jeg ville hellere end gerne give hende et par los i røven, men det var nok ikke en god ide.

"Hvad fanden bilder du dig ind" sagde jeg køligt til Stacy.

"Jeg skulle til at spørge dig om det samme".

Jeg kiggede undrende på hende.

"Skal jeg virkelig skære det ud i pap" vrissede Stacy. Da jeg ikke sagde noget kom hun med en forklaring.

"Du" sagde hun og pegede på mig.

"Det er din skyld. Du kan ikke både tage Derek og Lucas"

Jeg grinte hånligt af hende. "Min skyld, siger du. Det er da ikke min skyld de ikke kan udstå dig"

Hun blev mere hidsig, men jeg havde ikke tænkt mig at stoppe.

"Og du må da hjertenslig gerne tage Lucas, hvis han ellers gider have dig"

Nu var hun helt oppe i det røde felt.
Hvis det havde været en tegneserie var der nok stået røg ud af hendes øre.

"Var der mere?" Spurgte jeg flabet.
Jeg kiggede på min telefon da hun ikke svarede.

"Når, det var hyggeligt at sludre, nu skal jeg altså til time" sagde jeg tørt og smuttede om bag hende, og ud af døren.

Da jeg kom ud af døren klappede jeg mig selv mentalt fordi jeg ikke havde givet hende los.

Jeg fandt pigerne og vi stod og snakkede lidt tid. Jeg blev prikket på skulderen og vendte mig om. Der stod jeg og kiggede ind i Lucas brune øjne. Det kunne godt være at han var lækker og flot, men han havde gjordt mig ked af det.

Jeg kiggede sørgmodigt op på ham, og kan kiggede tilbage på mig med et blik der var endnu mere bedrøvet.

"Emily..." Han strøg mit hår væk fra mit hoved. Der var en kort pause. Jeg kiggede ned, jeg kunne ikke holde ud at kigge på ham. Hver gang jeg kiggede på ham dukkede scenen fra festen op i mit hoved.

"Emily, kig på mig" sagde han.

Jeg rystede på hoved, og kæmpede med tårerne.
Der kom Vic mig til undsætning. "Beklager Lucas, men vi skal til time" sagde hun og trak mig i armen.

Vic og jeg havde heldigvis time sammen. Vi satte os ned i hjørnet. Derek havde sat sig foran mig, og smilte til mig før han satte sig.

Ind af den åbne dør kom selfølgelig Lucas. Han satte sig ovre i det andet hjørne.
Da der var et minut til timestart kom også Stacy ind ad døren. Jeg rystede stille på hoved, hvilket jeg havde gjordt meget for tiden.

Vores lærer Karen kom ind, og vi havde historie. Jeg prøvede at holde min koncentration og tage noter, men det var svært.

Jeg kunne hele tiden fornemme Lucas øjne fra siden.

Jeg vidste at Stacy sad og prøvede at flirte med Lucas, men Lucas var bare helt kold over for hende.
------------------------------------------------------------------------------------
Da timen ringede ud efter fjerde lektion gik pigerne og jeg ned til kantinen. Vi satte os ved vores bord med vores mad. Pigerne og jeg havde "fået" et nyt bord, og nu satte jeg pris på det. Det var nemlig ikke altid Lucas sad ved det populære drenge bord. Han sad nemlig også nogle gange med det "gamle" bord.

"Må vi sidde her?" Brummede Derek.

Jeg nikkede "selvfølgelig"

Jeg rykkede mig lidt til venstre så der var plads til Derek og hans ven William fra det gamle bord.
Det glædede mig at se at Derek var faldet godt til.

Jeg så at Alexandre og Kasper var på vej hen til os. Og uden videre havde vi enlig bare skiftet bordet og Lucas ud. Ellers var alt ved det gamle. Det var nu meget dejligt.

Det her var blevet min nye hverdag, og jeg elskede det. For jeg havde vel enlig fået venner. Men snart ville min hverdag enders. Enten ville jeg skulle tage tilbage til min såkaldte lorte "arbejdsplads", eller også blev jeg nød til at undgå mændene i sort.

Samtalen handlede om fodbold, hvilke ikke var min stærke evne.

Da Lucas kom ind i kantinen, kiggede han stift på vores nye bord. Et kort glimt af ensomhed passerede hans øjne, men det blev hurtig skiftet ud med det gamle
alt-er-okay-blikket.

Lucas satte sig sig ved de populære, men igen mærkede jeg hele tiden hans øjne i min nakke.

Jeg grinede sammen med bordet da Alexandre kom med en sjov kommentar. Han havde også altid været den sjove (i den tid jeg havde kendt ham).

Da det ringede ind til time rejste alle i kantinen sig.

"Jeg bliver altså nød til at snakke med dig" det var Lucas der stod og snakkede til mig.

"Gør det kort" mumlede jeg og lagde armene over kors. Jeg håbede endeligt at jeg virkede mere selvsikker en jeg enlig var.

"Jeg vil altid vente på dig, men jeg vil ikke stoppe mit liv. Jeg elsker dig og det vil jeg altid gøre, du kan altid komme til mig. Undskyld jeg sårede dig" så drejede Lucas om på hælene og efterlod mig alene i kantinen.

"Ja, du sårede mig" mumlede jeg ud i den tomme luft.

Jeg overvejede at pjække, men endte med at lade vær fordi det om 12 dage ville være helt anderledes.

Alt den smerte jeg havde inden i havde gnavet sig hul i mit såkaldte hjerte. Jeg fyldte mine lunger, parat til af skrige alt hvad jeg kunne, men jeg var stadig på skolen, så jeg kunne ikke gøre det.

Lige pludselig strømmede en svag lysstrøm ud fra mine fingre. Og med et flød det hele sammen. Sorte skygger begyndte at tage form foran mig og med et lå jeg nede på gulvet.

Smerte skød sig fra mit hjerte, og ud i hele kroppen.

Jeg vågnede op et par minutter efter, liggende på gulvet i kantinen. Borde og stole stod rodet langs kanterne i kantinen.

Havde jeg gjordt alt det?

Min lyst til at pjække blev kun stører, og inden jeg vidste af det, havde fornuften tabt.

Hej venner

(Ikke rettet)

Undskyld jeg ikke har opdateret særlig meget på det sidste
Så nu for i et længere kapitel jeg har udgivet i denne bog
(1207 ord)

Denne bog har ligget/ ligger øverste inde for fantasy. Mange tak for det.

Jeg regner med at opdatere igen snart, men er i Cannes i Sydfrankrig lige nu.
Mange tak fordi I gider bruge tid på at læse min historie, det gør mig virkelig glad.

Hav en god weekend

Knus mig <3