"Jeg elsker dig!"// part 59

59 6 0
                                    

"Den der ting med at dig og Anth skulle ligge armene omkring mig, ligesom da jeg havde bind foran øjende på OC" jeg stopper et øjeblik og trækker vejret.
"I skulle stille jer op i række følge. Nummer 2 var jeg utrolig tryg ved, men nummer 1 var jeg så tryg at jeg ikke ville have at personen skulle væk igen.... og nummer et var dig.
Jeg føler mig så tryg ved dig, ar jeg ikke vil miste dig. Thor Farlov jeg elsker dig sku. Vil du være min igen?" Siger jeg.
Thor sidder helt målløs og kigger på mig.
"Thor?" Siger jeg, han svare stadig ikke.
"Thor?" Siger jeg igen.
"Øhm tak. Og ja det vil jeg gerne. Rigtig gerne" siger han.
Jeg smiler over hele hovedet.
Thor Farlov er min igen. Yes Yes.
Han rejser sig op tager mig op og svinger mig rundt.
Vi smiler og griner begge to.
Han sætter mig ned og vores pander er helt tætte.
Vi er få centimeter fra hinandens munde, han rykker langsomt tættere på og med et kysser vi.
Alle sommerfuglene flyver rundt i maven på mig.
Vi trækker os og smiler.
Vi vælger at vi vil ind til de andre igen, men det behøves ikke, de står allesammen, som i ALLE og ser det hele. De begynder og juble og klappe.
Tænk så står vi her igen en stor "familie" samlet.
Anthon og Stephanie, Teodor og Emma, Maxi og Josefine, Lauge og en Louise, og Thor og jeg.
"Tilykke M8" siger Anthon og giver Thor bro-hug. "Tak" siger Thor.
Maria, Emma, Jose, Louise og Stephanie kommer hen til mig og siger tilykke, jeg takker self dem alle.
"D/N må jeg låne dig et øjeblik?" Spørger Maria, jeg nikker og følger med.
"Du ved jo hvor lang tid at jeg har vidst hvem det var ikke?" Siger hun, jeg nikker igen.
"Jeg har bare gået og ventet og håbet. Og jeg vidste inderst inde at det ville ske. Du skulle bare have tid" siger hun, "og nu er det lykkes. En stor fin "familie" igen. Det er så rart. Ikke mere drama og sådan. Ikke for noget vel honey" siger hun og griner, "nej nej. Jeg forstår hvad du mener. Og jeg er selv pisse glad for det. Han er den jeg altid har ville være sammen med, men aldrig turet indrømme det. Men det gjorte jeg idag og jeg er så glad. Tak bebe" siger jeg og krammer hende.
"Det var så lidt" siger hun.
Vi går tilbage til de andre.
Thor løber straks hen til mig og kysser mig endnu engang. Endnu engang jubel og klapperi.
Den fest som bare var en fest endte med at blive mit livs lykkeligste aften.
Ihvertfald endnu.

Skal det være nogen af dem? Where stories live. Discover now