En overraskelse mere?

121 11 2
                                    

Den ene side munke, Maria, Jose, Lauge.
På den anden side Anthon, Ems, jeg og Thor.
Vi bestiller alle sammen, ellers sidder vi bare og snakker.
-----

Vores mad kommer og vi begynder at spise.
Mens vi spiser snakker vi om alting og ingenting, hvilket er virkelig hyggeligt.
Under middagen, lægger Thor en hånd på mit lår.
Jeg kigger på ham og smiler.
Thor begynder at nusse mit lår.
Efter lidt tid fjerner han hånden igen, da han skal spise videre.

Vi har nu betalt og går egentlig bare lidt rundt i Kbh.
"Mange tak for overraskelsen piger, selv om jeg jo egentlig godt vidste det" siger jeg og små griner lidt, pigerne griner også.
"Det var så lidt. Alt for dig skat" siger Maria, "tak og ilm. Til jer alle" siger jeg, og krammer pigerne.
"Mange tak tøser, det var en god overaskelse" siger munke, "så lidt fred" siger Ems, "mange tak" siger Anthon, Lauge og Thor i munden på hinanden.
"Det var så lidt" siger Jose, og kysser Lauge på kinden.

"Hvad skal vi så nu?" Spørger drengene, "vent og se" siger jeg, "når du ved hvad vi skal?" Spørger Lauge, "haha ja. Jeg var faktisk selv med til at finde ud af hvad vi skulle. Jeg vidste bare ikke at det skulle være i aften" siger jeg, "nåååår" siger drengene i munden på hinanden.
Pigerne og jeg griner bare lidt af dem.

"Maria?" Spørger jeg, "ja?" Siger hun, "det vi skal nu. Hvem har ordnet det?" Spørger jeg, "det har Marianne faktisk" siger Maria, "har min mor?" Spørger Anthon, "haha ja skat. Jeg spurgte hende" siger Emma, "når, øhm okay" siger Anthon.
"Jamen okay. Så er det hele bare parat eller?" Siger jeg, "ja. Eller ikke helt vi har en overraskelse mere" siger Maria, "okay, nu er jeg på bar bund. Tør jeg vide hvad det er?" Spørger jeg, "haha ja. Eller det tror jeg i hvertfald" siger Maria, "skat... Nu er jeg jo bange" siger jeg og griner for mig selv, "det skal du ikke være. Ellers kan Thor jo passe på dig ikke" griner Maria.
Jeg sender hende *seriøst* blikket.
"Og så kan munke jo passe på dig" griner jeg, nu er det min tur til at få blikket.
Jeg kan ikke holde det inde mere, jeg begynder at grine helt vildt, det samme gør Maria og de andre piger.
Drengene kigger bare på os som om at vi var sindsyge eller noget.

"Det der hjælper ikke" griner jeg, "hvad?" Spørger Thor, "at i kigger sådan" griner jeg, "hvordan?" Spørger han, "som vi er sindsyge" griner jeg.
"Det gør vi da heller ikke" siger Thor, "jo, om i gør" griner jeg, pigerne nikker.
"Nej. Gør vi vel drenge?" Spørger Thor, "nej da. Kun en lille bitte smule" siger de, "ja okay. Måske en smule" siger Thor og begynder selv at grine.

10 minutter efter.

Vi er færdige med at grine og vi er sådan set gået videre.
Vi er snart ved konges have, så om lidt skal drenge have bind for øjende.
"Så. Nu skal i blindfolds" siger Emma, "What? Hvorfor?" Spørger Anthon, "fordi at det er en overraskelse" siger Maria, "når okay så. Men også kun fordi at det er jer" siger munke.
Pigerne og jeg smiler selvtilfreds.
"Værsgo D/N" siger Maria og give mig et bind til Thor.

"Så skat. En tillidsøvelse" siger jeg og propper bindet om hans hovede.
"Jeg har skam tillid til dig smukke" siger Thor, og prøver at kysse mig.
Jeg placere mine læbe på hans.

Vi går et stykke tid før vi er fremme.
"Hvor langt er der endnu?" Spørger Lauge, "vi er der næsten" siger Josefine.
"Så. Nu tager vi binde af jer okay?" Siger Maria, "okay" siger drengene i kor.
"3..2..1. Værsgo" siger Maria, i vi tager bindene af drengene.
"Wow....."

Skal det være nogen af dem? Où les histoires vivent. Découvrez maintenant