Helvedes Datter

Kapitel 6

Kian havde selv set barnet, dengang da han skulle vælge en person at være skytsengel for. Han vidste, at hvis de så en person med sort aura, skulle de tag personen med til himlen. Så selvfølgelig havde han løbet efter hende. Hans guider havde set pigen og havde teleporteret sig foran pigen, så han kunne fange hende. Pigen havde sluppet væk og var kravlede ind i kloaken. Kian var kravlet efter, og havde set pigen myrde en mand. Hun havde truet ham med, at hun ville forbande ham, hvis der skete hende noget. Inden hun skred, havde hun skåret en stor rift i ham med en krystalkniv.

Kian sad på en bænk og kiggede ud i luften. Det var ikke særlig lang tid siden, at han var blevet udskrevet fra Healer huset. Riften var stoppet med at bløde, men han havde fået et langt ar. Det ville han have for evigt. Det var stoppet med at bløde! Det var fantastisk. Som han havde stået der i kloakken, havde han troet , at det aldrig ville stoppe med at bløde. Han smilte. Måske skulle han ikke have ladt pigen løbe. Nej, ellers ville hun forbande ham. Det måtte ikke ske. Men pigen var sikkert over alle bjerge nu.

Kian besluttede sig for at gå en tur. Han rejste sig op. Det var midt om natten. Måske, var det bedre at gå i seng. Han begyndte at gå over mod forældrenes hus. Han var træt, udmattet. Lidt længere henne gik Erika og Neal og snakkede.

"Hvad snakker i om?" De var kommet helt hen til ham. De smilede til ham.

"Vi har fanget pigen med den sorte aura," fortalte Neal. Kian var helt chokeret. Han havde regnet med, at de aldrig ville fange hende. Hvad med forbandelsen!?

"Hvad har i tænk at gøre ved hende?"

"Vi vil finde ud af, hvad Lucifer har gjort ved hende ved hjælp af nogle prøver og stik," svarede Erika smilende.

Åh nej, det betød, at han havde løjet for pigen, hvilket betød at hun ville forbande ham. Det var ikke særlig godt.

"Hvor er hun så henne?" Erika pegede på et hus længere henne.

"Hvordan fangede i hende?"

"Ally fortalte od jo, hvor hun boede. Vi fangede hende, mens hun var uopmærksom."

"Tak godnat, håber i har haft en vidunderlig fredfyldt skøn dag." Kian bukkede og tog afsked.

Han havde pludselig glemt alt om sin udmattelse. Han skulle se til pigen, og det skulle være nu. Han traskede hen mod den udpegede bygning. Hvad skulle han gøre? Det vidste han ikke. Det ville han finde ud af på det tidspunkt, hvor han så hende. Han satte farten op og lidt efter stod han uden for huset.

Huset var ikke småt, men heller ikke meget stort. Det var kort sagt "stort nok". Det var hvidt, og der var okay mange vinduer. Han tog en dyb vejrtrækning, inden han tog i døren. Den var naturligvis åben, ligesom alle andre døre. Alle var velkommen overalt i himlen.

Kian gik igennem den hvide korridor. Han nåede en enlig låst dør. Han vidste at det var der, på grund af der stod 2 engle og holdte vagt udenfor. Okay, hvad så nu? Nu var han nået så langt, det var for sent at stoppe nu. Han skulle bare lige finde på en plan. Faktisk havde Kian ikke tid til at lave en plan. Pigen skulle snart have lavet prøver. Han skulle snakke med hende før det. Han samlede sig og begyndte at gå over til de 2 engle. Han sendte englene et stort smil.

"Godaften," hilste Kian høfligt og bukkede let. Englene, en mand og en kvinde bukkede/nejede.

"Godaften."

"Jeg mødte hr. Neal på vej her hen. I kan bare gå nu, der kommer snart nogen og overtager jeres vagt." Det var rigtigt. Han fortalte dem bare ikke, at udskifterne først ville komme om 15 minutter. Det gav Kian rigelig af tid til at snakke med pigen.