Addicted to you • E.D • // Afsluttet

S I X T Y - T H R E E

" Heeey " Siger jeg og træder ind i rummet. Et lille hoved og to meget blå øjne kigger op, og en lille mund bryder ud i et kæmpe smil.

" Alex " Hviner Samantha glad og rejser sig op fra sin leg med sine dukker og kommer styrtende hen til mig. Jeg sætter mig med udspredte arme ned på hug, og hun løber direkte ind i min favn.

" Hvor har jeg savnet dig " Bekendtgøre jeg og smiler ned til den lille pige foran mig. Hendes lyse hår hænger i vejen for hendes øjne, og jeg kører det blidt om bag hendes ører, så man kan se hendes smukke ansigt. Hun smiler til mig.

" Hvad laver du her? " Spørger hun undrende. Jeg rejser mig op igen og tager hende i hånden og fører hende hen til hendes seng ovre i siden af værelset. Jeg sætter mig ned og løfter hende op på mit skød, og hun kigger med nysgerrige øjne op på mig.

" Jeg havde bare sådan lyst til at være sammen med dig " Siger jeg. Det er fredags eftermiddag, og jeg havde sådan brug for at komme lidt væk. Og det første sted jeg kunne komme i tanke om, var selvfølgeligt børnehjemmet og Samantha. Jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra mine egne problemer.

" Virkeligt? Vil du lege med dukker med mig? " Spørger hun begejstret. Jeg nikker smilende, og hun hopper ned fra mit skød og hiver mig med hen, til der hvor hun efterlod alle hendes dukker. Jeg tager plads ved siden af hende på gulvet, og jeg kigger ned på hendes samling af dukker.

" Det her er Lise " Fortæller Samantha begejstret og holder en dukke frem med lyst hår på hovedet. Dukken har en gul kjole på og et kæmpe smil på læben.

" Hun kan godt lide gul " Informerer Samantha mig om, og jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg elskede dengang, at jeg var lille. Der var alting så simpelt. Gul kjole = person kan godt lide gul. Jeg savner det virkeligt.

Samantha viser mig hele hendes brede samling af dukker som ender på en totalt af 12, og vi begynder ellers at lege. Jeg har virkeligt ikke leget siden jeg var 12 år, og at lege er vildt sjovt. Godt nok er Samantha lille, men hold nu op en fantasi hun har. Jeg forstår ikke hvorfor at de andre børn ikke vil lege med hende! Hun er virkeligt sjov.

Vi leger i flere timer, og jeg glemmer helt tid og sted, og jeg lever mig bare ind i at være den barbiedukke jeg har fået i hånden.

" Jeg, prinsesse Samantha befaler dig halshugget " Samantha styrer den onde stedmor over mod min dukke, og jeg gisper.

" Åh nej, det må du ikke " Siger jeg med den mest bange stemme jeg kan. Ud af øjenkrogen kan jeg fornemme en person kigge, og jeg drejer forvirret hovedet. Beatrice står ovre ved døren ind til værelset og kigger på os. Hun smiler varmt til mig, da jeg kigger op, og hun træder ind på badeværelset. Samantha må have opdaget, at mit fokus var et andet sted, for hun kigger forvirret op.

" Beatrice " Siger hun glad og rejser sig og løber hen til hende. Beatrice krammer den lille pige og smiler.

" Sidder dig og Alex rigtigt og hygger? " Spørger hun Samantha, og Samantha nikker stort med hovedet.

" Vi leger med dukker... Vil du være med? " Spørger hun. Jeg holder virkeligt meget af Samantha. Hun er slet ikke som de andre børn. Hun holder sig til de voksne, og er ikke særligt glad for de andre. Men det kan jeg nu godt lide. Selvom jeg ville ønske, at hun havde nogle venner, syntes jeg det er klogt at se folk an først. Jeg er bare heldig, at jeg blev accepteret.

" Det kan være at jeg skal komme og tage Alex plads! Klokken er mange og besøgstiden er ovre " Siger Beatrice.

" Øv " Siger Samantha skuffet. Jeg rejser mig fra min plads på gulvet, og går smilende hen til hende.