Addicted to you • E.D • // Afsluttet

F O U R T E E N

Jeg åbner øjnene med et sæt, og det første jeg gør er at spurte ud på badeværelset og kaste op. Jeg kan høre fodtrin ved trappen, og kort tid efter står min mor bag mig.

" Åh lille skat! " Siger min mor medfølende og kommer hen og samler mig hår. Hun finder en elastisk i en skuffe, og laver så en hestehale i mit hår. Den lette berøring sætter nummer to omgang i gang, og jeg kaster op igen.

" PAUL! " Råber min mor højt ud af døren, og kort tid efter er min far også ude på det lille toilet. Her var i forvejen for mange mennesker da min mor kom.

" Jamen dog Alex! " Siger han da han ser mig, og jeg trækker sløvt ud i toilettet. Mit hoved føles tungt som sten, og jeg bliver nød til at gribe fat i vasken for ikke at falde af svimmelhed. Min mor griber fat om mig for at hjælpe, men jeg ryster hendes hænder af mig.

" Jeg har det... fint! Jeg er bare... lidt svimmel " Siger jeg og prøver at fokusere på vandhanen.

" Det virker ikke sådan! Nu har du ikke taget noget, vel? Man ved jo aldrig. Der er vidst også det der med at folk siger at hvis man en gang har været afhængig så- "

" Mor tig stille! Det gør ondt i mit hoved " Siger jeg, og de kigger begge bekymrede på mig.

" Nej! " Mumler jeg stille som svar på hendes spørgsmål. Hun ånder lettet op og tager hånden til hjertet.

" Gudskelov " Siger hun, og min far nikker enig.

" Jeg tror ærligt talt bare, at jeg er syg... " Siger jeg og skylder min mund, mit ansigt og mine hænder i det kolde vand. Det er dejligt rart mod min brændende hud. Min mor lægger en hånd imod min pande og nikker.

" Det er vidst bedst at du bare ligger dig ind igen... Jeg skal nok informere dine lærere om at du ikke kommer i dag " Siger hun og vimser ud af badeværelset. Min far kigger undersøgende på mig.

" Nu har du ikke- "

" Nej far... Jeg er færdig med stoffer " Siger jeg irriteret, og skubber mig forbi ham ud af badeværelset. Jeg får fumlet mig ind på mit værelse, og kryber ned under dynen igen. Min krop føles fuldstændig tom, og jeg ligger bare og kigger op i loftet. Jeg fortryder alt der har med Josh at gøre. Alkoholen, stofferne... Min ondsvage forelskelse. Men mine forældre kan ikke slippe det. Hvis der bliver sendt beskeder hjem til forældrene om at de har set folk med stoffer på skolen, kigger de altid på mig med bebrejdende øjne. Tiden i mit liv med stoffer er forbi! Gudskelov. Det har mine forældre bare ikke helt fattet.

***

Jeg faldt vidst i søvn, for næste gang at jeg vågner er der helt lyst. Jeg kigger over på mit vækkeur, og ser at klokken er 12:15. Jeg gnider mig træt i øjnene, og sætter mig forsigtigt op. Mit hoved føles allerede meget bedre. Det dunker ikke lige så voldsomt, og min kvalme er væk. Den er blevet erstattet med sult. Jeg rejser mig og går ned i køkkenet. Mine forældre er taget på arbejde, men min mor har alligevel lavet en morgenmadstallerken til mig. Oven på den sidder en lille seddel. På den står der: Håber du får det bedre skat! Kys mor

Jeg river den af og smider den i skraldespanden, og sætter mig så til at spise maden. Da jeg har spist tager jeg to hovedpinepiller, og går så ovenpå igen og tager et bad. Jeg vasker mit hår ekstra godt igennem, og sørger for at gnubbe ekstra meget på alle de svedige steder. Da jeg er færdig går jeg ind på mit værelse og finder nogle joggingbukser og en T-shirt, samt undertøj. Jeg snupper så min telefon fra opladeren, og smider mig ned i min seng.

Jeg har en masse ulæste beskeder fra pigerne, og jeg trykker ind på den seneste.

Hørte at du er blevet syg! Vi ønsker dig alle god bedring, og håber på at se dig i morgen. Håber ikke der skete noget alvorligt i går, der går nogle ret grimme rygter:/ Knus pigerne