Addicted to you • E.D • // Afsluttet

S I X T Y - F O U R

Jeg er på vej til helvede- Jeg mener skole!

Jeg har aldrig været gode venner med skolen, og det virker ærligt ikke som om, at den kan lide mig. Engang elskede jeg det. Jeg lavede alle mine ting, jeg var venner med alle mine lærere, og jeg var med i en helt masse valgfrie klubber. Jeg var endda leder for et par stykker af dem. Men sådan er det ikke nu. Jeg hader det faktisk for at være ærlig. Jeg ved bare ikke hvad jeg vil med mit liv, og så syntes jeg det er ret u motiverende at følge med. Min far kan give mig en plads i hans firma, hvis jeg altså gider, men det gider jeg ikke, hvis jeg altså kender mig selv godt nok. Jeg vil noget med noget eventyr. Ud og opdage verden! Engang var hele min fremtid planlagt fra punkt til prikke, og nu?

Jeg parkerer min Jeep på det sædvanelige spot og hopper ud af min bil. Jeg roder i min taske for at finde mit æble, da jeg ikke har fået morgenmad, men jeg finder i stedet min telefon. I det at jeg tager den op fra min taske, plinger en besked ind.

Hey babe! Kig op – Ethan

Jeg kigger forvirret op og spotter Ethan med de andre drenge. De er på vej op mod skolen. Ethan blinker til mig, og jeg bider mig i læben og smiler tilbage, og de forsvinder så ind på skolen. Jeg smiler for mig selv. Jeg kigger så ned på beskeden og vælger at svare.

Hørt at der er en fest i morgen. Vil du være der? – Alex

Fest? Mig? Øh... Daaah? Hvad skulle jeg ellers foretage mig? – Ethan

Nogen fornuftigt men okay nej – Alex

Siger du? Du bruger din tid på at skrive med skolens fuckboy – Ethan

Han er ellers ret dejlig... Og minder ikke meget om en fuckboy! Han har da ikke fucket mig endnu – Alex

Teknisk set jo, men bare vent! ;) – Ethan

Ses senere når vi skal ud til børnehjemmet – Alex

<3 – Ethan

Jeg stirrer ned på vores beskeder og kan ikke lade være med at smile. En lille ting indeni mig siger, at jeg ikke burde stole på ham, men mit hjerte er meget uenigt. Jeg lægger smilende min telefon væk og finder mit æble. Jeg når at tage en bid og skal til at gå op mod skolen, da jeg spotter Marissa som er på vej over mod mig.

" Alex " Siger hun højt. Jeg stopper og stirrer forvirret på hende, da hun stopper foran mig. Hun lader sin ene hånd hvile på hendes hofte, og hun stirrer hårdt på mig.

" Hvad skyldes æren? " Spørger jeg jokende, men hun ignorerer totalt mit forsøg på at være sjov. Det var nok heller ikke sjovt... Jeg er ikke særligt sjov!

" Hvad sker der med dig og Ethan? " Spørger hun direkte. Jeg får nærmest mit æble galt i halsen, og er meget tæt på at lide samme skæbne som snehvide.

" Øh... Ingenting? " Siger jeg forvirret, da jeg er færdig med at hoste. Hun ruller bare med sine øjne og lægger hendes arme over kors og stirrer med små øjne på mig.

" Jeg er ikke dum, Alex! I forhold til andre... Jeg har godt set jer nede bag skolen... Og de blikke i sender til hinanden... Er det en del af din ondskabsfulde plan? " Spørger hun bitchet. Jeg stirrer måbende på hende. Jeg troede ærligt, at Marissa og jeg kunne blive venner igen, men det bliver vidst ikke så nemt.

" Hvad mener du? " Spørger jeg. Marissa stønner og tramper frustreret i jorden.

" Er det en del af din plan Alex? Er det? " Råber hun. Der er heldigvis ikke nogen herude, da folk er på vej til time. Hvilket jeg burde være, men universet fortæller mig nok bare, at det kan være lidt lige meget nu.

" Nej " Svarer jeg stille, og Marissas øjne bliver store. Faktisk havde jeg glemt alt om den... Jeg har bare været så glad her på det sidste.

" Så hvad er det du laver? Er du godt klar over, at du har fucking knust Grayson Dolan? " Snerrer hun. Jeg smider mit æbleskrog væk og krydser mine arme.

" Hvad er dit problem? Du ville have mig til at afblæse den dumme plan... Og det har jeg gjort! Jeg har det faktisk, for at være totalt ærlig, MEGA godt sammen med Ethan. Og det var ikke min mening at knuse Grayson, men det skete " Siger jeg forsvarende. Marissa stirrer vredt på mig.

" Det er ikke fair! Du får det hele... Skolens mest populære drenge, du er endda selv populær! Og du er i virkeligheden djævlen selv " Hvæser hun. Jeg stirrer med åben mund på hende og sender hende så et surt blik.

" Hør her Marissa, jeg ved ikke hvad fuck dit problem er, men det her er mit liv, og jeg har ikke bedt om, at det skulle være sådan her! Men sådan er det! Gheeezzz... Er du jaloux eller hvad? " Spørger jeg.

" Nej, faktisk ikke! Men jeg har ikke tænkt mig at lade dig tro, at du kan bosse sådan rundt med folk " Siger Marissa.

" Bosse rundt? Refererer du til Ethan? Tro det eller ej, han kan faktisk lide mig " Hvæser jeg. Marissa griner hånligt.

" Klaaart " Siger hun. Jeg træder frustreret et skidt tættere på hende, og stirrer hende langt ind i hendes små øjne.

" Hør her blondie, jeg ved ikke hvorfor jeg nogensinde var venner med dig, men du bliver fandme mød til at slappe lidt af! Det her er mit liv, og jeg kan gøre hvad fuck jeg vil... Okay? " Siger jeg hårdt. Marissa stirrer målløs på mig og træder så et skridt tilbage og laver et bitchet sving med håret.

" Du kommer til at fortryde det Alex, big time " Og så vender hun rundt på hælen og går over græsplænen. Altså hvad fuck er hendes problem? Jeg har ikke brug for flere problemer. Jeg svinger min taske over min ryg og går sukkende op mod skolen. Nu kommer jeg for sent til historie... Igen.

____

Glædelig søndag! Her får i dagens kapitel :) Skriv gerne hvad i syntes i kommentaren, og så ses vi i morgen til endnu et kapitel ;)<3 

Pssttt... Jeg er obsessed med Khalid fortiden!!! That's some dope shit! 

Indtil vi ses næste gang, PEACE!