SECRET LOVE- Marcus & Martinus

7

Martinus synsvinkel:
Jeg går lidt frem og tilbage på stedet. Jeg ser ambulancen komme kørende i fuld udrykning. Ambulancen standser, en masse ambulance folk stiger ud og kommer løbene med en bore. De løfter hende op og tager hende med ind i ambulancen. Jeg løber efter, jeg ville ikke efterlade hende. Jeg ville gå med ind, men en mand stopper mig.
"Hvem er det nu du er?" Siger han.
"Jeg er hendes halv-bror og jeg skal med" siger jeg.
"Okay så kom" siger han.
Han fører mig ind. De spænder Agnes fast til boren og boren fast til gulvet. Jeg bliver sat og spændt fast på et sæde ved siden af. Jeg håber hun er okay. Hvad skal jeg sige til Marcus, hvad ville han sige til det. Jeg spørger om de kan regne ud hvad der er sket. De siger de har fundet en stødkugle ved siden af også fyldt med blod på størrelse med hullet i hendes hovede. De tror nogen har kastet den og ved et uheld ramt hende.
Hvis jeg bare vidste hvem der havde ramt hende i hovedet så, så havde han/hun fået tæsk. Jeg elsker Agnes og ved at opleve det bliver mine følelser ikke lige frem mindre. Jeg ville bare gerne have hun skal have det godt. Jeg er en idiot, hvis jeg ikke havde afvist hende så havde hun vidst at jeg også skulle ned til bussen og så havde vi kunne følges. Så når kuglen kom flyvende havde jeg taget imod den og blevet skadet istedet for hende. Så havde det været mig der lå på asfalten og skulle med ambulancen. Så var det mig der risikerede at miste sit liv og ikke hende. Hvis bare jeg havde været der havde hun ikke ligget her på boren nu.
Bilen standser og de åbner op bag i. De tager Agnes og jeg følger med.
Jeg er virkelig bange, tænk hvis hun ikke overlever. Jeg kan ikke lade vær med at føle det er min skyld. Hvad hvis jeg mister hende nu. Jeg har ikke løst til at miste hende. Jeg lover mig selv at hvis hun overlever ville jeg ikke ignorer hende mere. Jeg ville fortælle hende om mine rigtige følelser for hende, men hvad hvis hun ikke har det på samme måde, hvad gør jeg så. Ville hun så bare ignorere mig igen. Ej jeg bliver nød til at tage chancen. Det kan ikke blive værre end hvis jeg ikke gør.
Vi går indenfor. De ruller hende hurtigt ned ad gangen og jeg følger med. En stor dør åbnes, der kommer flere mennesker. Agnes er nu omringet af folk i hvide kitler. De fører hende ind i et rum. Jeg løber så hurtigt jeg kan, jeg skal bare nå med ind. Dørene er lige ved at lukke, men jeg når det. Jeg når lige ind, men bliver trukket kraftigt tilbage af en høj robust mand.
"HVAD HAR DU GANG I" råber jeg af ham.
" ja hvad tror du, du kommer jo ligesom ikke ind" siger han selvsikkert.
"JAMMEN JEG SKAL MED IND HØRER DU MIG" råber jeg.
" nej du skal ej der kommer ingen andre ind ind læger eller ansatte, ikke noget med familie eller venner" siger han.
Jeg prøver lidt at åbne den lukkede dør, men han står i vejen.
"Du kan sidde her og vente" siger ham og peger på en stol der står på den anden side af gange.
Jeg går der hen og sætter mig. Mit hoved kører rundt med tanker om hvad jeg skal gøre. Jeg tager min telefon frem for at skrive til Marcus han er jo ligesom også på en måde en del af hendes nye familie. Min snap og insta er blevet spammet af folk fra min klasse, men det er ikke vigtigt lige nu. Det vigtige er Agnes nu.

Glædelig juleaften
Sorry for at jeg er begyndt at skrive mindre i kapitlerne, men det er fordi at lige nu sidder jeg og er igang med at skrive på en ny historie som jeg gerne ville have skrevet en masse afsnit på før jeg udgiver den