SECRET LOVE- Marcus & Martinus

6

Agnes synsvinkel:
Nu er der gået 3 uger hvor Martinus bare har ignoreret mig. Til at starte med ignoreret jeg også ham, men efter kort tid ville jeg gerne snakke med ham igen. Hver gang jeg prøvede at snakke til ham ignoreret han mig bare og gik.
Jeg savner ham virkelig meget. Jeg elsker Martinus og vi skal snart på turne så tiden er snart løbet ud.
På skolen går det ret godt og jeg er også blevet veninder med en der hedder Ashley. Jeg ser ikke Kjeld-Erik og Gerd-Anne som mine forældre, men mere som en god vens forældre. Jeg ville rigtig gerne blive, men det kan jo nok ikke blive sådan hvis jeg ikke ville være en del af deres familie.
Jeg ligger i min seng og tjekker snap. Jeg er stadig træt, men skal jo i skole. Idag skal 1/3 af vores klasse og 1/3 af Martinus klasse en tur i skoven. Jeg ved ikke om Martinus skal med, men jeg skal ihvertfald og det skal Marcus dsv ikke. Jeg håber ret meget Martinus skal med, selvom jeg godt ved han ikke ville snakke til mig håber jeg alligevel.
Af en eller anden grund føler jeg mig bare tusinde gange mere sikker og tryk når han er der.
Jeg rejser mig fra min seng og går ind på Marcus værelse. Jeg er lidt begyndt at vende mig til at jeg bor her.
"Så er det op Marcus" siger jeg og rusker i ham.
Jeg vidste selfølgelig godt at han sov jeg kender ham jo alt for godt nu.
"Neeeeej Agnes jeg er så træt" siger han og gaber.
"Ja det kan jeg jo godt se dit fæhoved jeg er altså også træt, men du skal altså op" siger jeg.
"Okaaaayy" svarer han.
Jeg tager fat i hans hånd og trækker ham op. Vi går ud af døren og nedenunder. Vi går ind i køkkenet og tager noget morgenmad. Jeg pakker min taske og går hen til døren til udenfor.
"Jeg bliver nød til at gå jeg skal jo nå at komme med" siger jeg.
Jeg går ud af døren og begynder at gå. Kjeld-Erik og Gerd-Anne skal til et stort møde i Sverige så de kommer først hjem imorgen. På vej ned til skolen hører jeg pludselig et prag. Før jeg ved af det kommer en stor metalstang flyvende mod mig og rammer mit hoved hårdt. Det gør ondt, det banker i mit hoved og sviger. Det bliver værre og værre, mine øjne går i sort.

Martinus synsvinkel:
Jeg forstår ikke Agnes. Jeg ville ikke have noget med hende at gøre. Først afviser hun mig og så efter ville hun være sammen med jeg. Jeg er blevet knust. Jeg elsker hende virkelig, men hun elsker nok ikke mig på samme måde. Jeg går neden under. Jeg ser Marcus er her og bliver lidt gladere. Agnes er der ikke og jeg ser det lidt som en lettelse. Men på samme måde bliver jeg trist igen.
"Hey Marcus Agnes er her ikke vel?" siger jeg.
"Nej bare rolig, men vi bliver nød til at snakke?" siger han.
"Fint om hvad?" Siger jeg.
"Kan vi ikke gøre det på vej hen til skolen?" Siger han.
"Nej jeg skal jo hen til bussen" siger jeg.
"Okay, men kan du lide lide Agnes" siger han så.
"Jeg ville ikke snakke om det, jeg skal altså gå nu" siger jeg.
Jeg tager min taske og jakke og går. Jeg når et stykke ned ad vejen da jeg skimmer en pige ligge på jorden. Pless sig det ikke er Agnes det må bare ikke ske. Jeg løber så hurtigt jeg kan der hen. Jeg standser hårdt op lige foran hende og ser det er Agnes. Hun har hul i baghovedet og har blod over det hele. Hun ligger med lukkede øjne. Jeg ville ikke græde, men det presser nu på. Jeg sætter mig på knæ.
"AGNES ER DU DER AGNES" råber jeg mens jeg rusker i hende.
Hun svarer ikke. Jeg tager min mobil frem og trykker 112. Jeg ringer op.

" Hej det er ambulancevæsnet hvad kan jeg hjælpe dig med?" En mand

"Je jeeeeg min søster ligger på asfalten på brulot vej omkring nummer 1-3, hun trækker vejret, men har hul i hovedet og vågner ikke når jeg taler til hende" mig

"Vi sender en ambulance straks hvad er dit navn?" Ham

"Martinus, Martinus Gunnarsen" mig

"Godt vi kan være der om 5 min" ham

"Okay skynd jer" mig

Jeg står bare her nu. Jeg ville ikke have det her skulle ske. Marcus er i skole og mor og far kommer først hjem imorgen. Hvorfor skulle det også lige være mig der fandt hende. Mig der skal ringe til ambulancevæsnet. Hvad er det jeg tænker på. Jeg elsker jo hende, selfølgelig er det mig der skal finde hende og rede hendes liv. Jeg ville jo bare have det endnu dårligere ved tanken om ikke at hjælpe hende.
Nyt kapitel
Håber i kan lide det. Poster også et afsnit juleaften og nytårsaften udover jeg poster hver tirsdag så glæd jer.
Husk at skriv en sød kom hvis i har lyst og tryk vote