SECRET LOVE- Marcus & Martinus

12

Martinus synsvinkel:
Jeg ser Agnes åbne sine øjne. Jeg er så lykkelig, jeg troede lige hun var død.
"Hvem er du" spørger hun.
"Det er mig Martinus, kan du ikke huske mig" siger jeg.
"Nej" svare hun.
Noget i mit hjerte går i tu. Hvad gør jeg når vi skal hjem og hun finder ud af at hun bor med mig. Hun ville jo aldrig kunne elske mig nu, hun ved jo knap nok hvem jeg er. Jeg ville hjem, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker hende og det ville jeg stå ved. Jeg giver hende et kys til. Jeg ser hendes øjne klapper i. Er hun død. Fuck mit liv, Fuck alles liv, Fuck alt. Det hele kører rundt i mit hovede. Det kan ikke passe. Hun kan ikke dø nu. FORHELVEDE.
Jeg ser hun sætter sig op og det bringer et kæmpe smil på mine læber. Intet kan gøre mig så glad som at se hende leve. Hun giver mig et kæmpe knus og jeg gengælder det.
"Tænk jeg kunne glemme dig" siger hun.
"Det gør ikke noget" siger jeg.
"Jo det gør så, jeg elsker dig Martinus ved du godt det" siger hun.
"Men jeg elsker dig mest" siger jeg.
"Nej jeg elsker dig altså virkelig højt mere end du tror" siger han.
"Åååhh Martinus" siger hun.
Hun giver mig et kæmpe knus igen og selfølgelig gengælder jeg det. Jeg ser mine forældre kommer styrtende ind sammen med Marcus.
"Hvad er der sket, er hun okay, er hun død" siger de alle i kor.
"Jeg har det fint takket være Martinus og selfølgelig også lægerne" siger Agnes og griner lidt.
"Det var godt" siger Marcus.
"Ja det var sørme godt" siger mor.
"Godt så lad os få dig udskrevet og bragt med hjem igen" siger far.
"Jaaa lad os det" siger Agnes.
Vi går hen og for Agnes udskrevet og tager hjem. Hun har bandager viklet rundt om panden der hvor hullet er syet.
"Godt Martinus fandt dig Agnes tænk hvad der var sket hvis han ikke havde" siger Mor på vej ind af døren.
Agnes kigger på mig og smiler.
"Nu skal det hele nok blive godt igen" siger hun.