Abstinens | Martinus Gunnarsen Fan Fiktion

Langt væk

Bellas synsvinkel

"Har du pakket dine ting? Vi kører om 30 minutter," kommanderede min mor.
Hun havde stille og roligt pakket huset sammen de sidste 4 måneder, i tilfældet af at det skulle blive værre.

Det var blevet værre og hun havde nu sat alle i familien i sving, inklusiv vores naboer som snart ikke længere ville være det.
To store mænd, som havde overarme på størrelse med hele min krop.

"Flyt dig, Bella," kom det fra min mor, som ikke havde tålmodighed til at jeg skulle pakke resten af mit værelse sammen.

Jeg gav op på at hjælpe hende og kastede mig ned i sofaen, som var det eneste møbel der stod tilbage i huset.
Mine øjne klistrede sig fast, til skærmen på min mobil. Den ene model kom frem efter den anden, samt trænings videoer og forskellige retter.

"Vi kører nu," råbte min mor og frem kom min far og lillesøster. Det var min mor der havde bukserne på, i mine forældres ægteskab. Jeg kunne godt lide min mor, men langt bedre lide min far. Han var lidt mere afslappet og tog tingene som de kom.

Også kommenterede han ikke hele tiden på, at jeg burde tage på.

--------

"Hvor skal vi overhovedet hen?" Spurgte jeg og kiggede ud, men det var kultsort.

"Norge," svarede min mor og var lidt mere rolig nu. Men det var også udelukkende fordi hun var søvnig.

"Hvor henne i Norge?"

"Det er irrelevant," svarede hun lige så spydigt, som jeg havde spurgt hende.

"Hvis du vil gemme mig væk, så kan du i det mindste fortælle mig, hvor du gemmer mig hen!" Snærede jeg og rullede øjne af hende.

--------

"Er det her?" Spurgte jeg da min far satte farten ned og drejede ind til en lille by.

Trofors hed den vidst.

"Nej, vi skal bare ind og have noget mad."

Jeg sukkede ved ordet og kiggede igen ud af vinduet. Byen var lille, ubeskrivelig lille - hvorfor ville nogen bo her? Så langt væk fra alt ting og alle andre?
Vi steg alle ud af bilen og gik ind på en pizzabar. Min far blev ved med at snakke løs om, hvor godt stedet skulle være og at folk ofte stoppede her, i Trofors, blot for at spise herinde.

"Et bord til fire," sagde min far og vi blev vist hen til et bord ved nogle vinduer.
De sad alle tre og gennemsøgte menukortet for at finde det mad de ville have.

"Du har jo slet ikke åbnet dit menukort, Bella," sagde min mor.

"Det er jeg godt klar over," sukkede jeg og fik øje på en blond dreng der kom ind af døren.

"Jamen, du skal jo have noget mad."

"Jeg er ikke sulten," svarede jeg og kiggede igen på drengen. Han havde ikke fået øje på mig og så meget målrettet ud.

Han skulle uden tvivle hente take away.
Få sekunder efter kom der også en mand ind, måske var det drengens far?
Manden lagde sin arm om drengen og fik et kort øjeblik efter, øje på os.

--------

"Dere burde ikkje dra til lenger da, Trofors er veldig fint!" Min far og ham havde nu snakket siden maden var kommet, og snakkede stadig efter de var blevet færdig med at spise.
Drengen var gået med maden og havde efterladt sin far, så han kunne forsætte med at snakke.

"Som I lige nu?" Spurgte min far manden og jeg fulgte igen med i samtalen.

"Ja," svarede han begejstret.

"Jeg orker heller ikke køre længere," svarede han og alle grinede, bortset fra mig.

"Fantastisk, jeg ringer straks Jon og forteller dere flytter inn."

"Hvad?!" Spurgte jeg hurtigt og kiggede på min far.

"Vi bliver her, i Trofors," svarede han glad.

"Hvordan er det overhovedet muligt? Vi har vel købt et hus, og har vi råd til bare at købe et nyt. Plus, det her sted er et hul - hvad skal jeg lave her?" Snærede jeg og skræmte den fremmede mand en smule.

"Det er hele pointen, Bella!" Snærede min mor tilbage.

"Du kunne for eksemplet begynde at spise," sagde min far og påpegede for første gang, at jeg havde et problem og at jeg skulle fikse det.

-----------------

{Please, del, kommentere, og vote}

Det her var det første kapitel, fortæl endelig hvad I forventer af denne historie - måske vil jeres ønsker blive indfriet!

Håber I vil kunne lide den her fan fiktion om Martinus G.

- xoxo