Abstinens | Martinus Gunnarsen Fan Fiktion

Vand er ikke morgenmad

Bellas synsvinkel

Min første tanke, da jeg så huset vi skulle bo i, fra nu af, var at vi uden tvivle ikke havde råd til at bo i det.

"Hvorfor skal vi bo her?" Sukkede jeg irriteret og stillede kassen med glas, på øen i køkkenet.

"Fordi du ikke vil spise," svarede min far og var nu med på mit mors hold.

"Siden hvornår er det blevet et problem for dig?"

"Det har altid været et problem for mig, men jeg troede du med tiden ville indse, hvor dumt det du har gang i er! Og ikke nok med det, mistede jeg alt min respekt for dig for 2 timer siden," forklarede han og hentydede til episoden i pizzariet.

"Jeg sagde bare sandheden," snærede jeg.

"Nej, du opførte dig, som en møg unge," svarede han koldt og forsatte med at sætte ting på plads, i køkkenet.

"Det kan I takke jer selv for," snærede jeg endnu en gang og gik oven på. Jeg smækkede døren til mit værelse og smed mig ned på den luftmadras jeg skulle sove på, den næste uge.
Jeg havde ikke lyst til at være her, og slet ikke i denne her lille by.

Der var alt for fredeligt til min smag, og ingen mennesker at beundre eller studere.

--------

"Hvor har du været, Bella?" Spurgte min mor, da jeg kom ind af døren igen.

"Ude at løbe?" Svarede jeg. Var det ikke indlysende? Jeg havde løbe tøj på og svedte mere end en normal person, der lige er vågnet ville gøre.

"Bella, du skal ikke..." startede hun.

"Jo jeg skal," afbrød jeg hende og forsatte op oven på.

Jeg kastede et kort blik hen på digital uret, der stod på badeværelset. Heldigvis var jeg i god tid og kunne sagtens nå i bad, inden jeg skulle over på min nye skole og den eneste skole der lå, i den her lille by. Det tog mig få minutter at blive ren for sved og den smule mudder, der havde ramt mit ansigt.

Mit blik stirrede tomt på vægten, og jeg havde ikke lyst til at stille mig op på den. Noget sagde mig, at jeg havde taget på, selvom jeg nærmest intet havde spist.

"51,5kg" mumlede jeg for mig selv og stod af vægten igen, og skrev min nye vægt ned, i en notes bog.

"Vand er ikke morgenmad, Bella," sagde min far og forsøgte at få noget mad i mig.

"Det er kaffe hellere ikke," svarede jeg igen og hentydede til, at han hellere ikke sad med noget mad foran sig.

"Bella..." startede han.

"Vi ses," afbrød jeg og satte mig ud i bilen til min mor. Hun kiggede mindst lige så skuffet på mig, som min far havde gjort.

"Kør nu bare," himlede jeg med øjne og spændte min sikkerhedssele fast.

--------

"Alle sammen, dette er Isabella fra Danmark og hun er flyttet her til Trofors. Dokke må være veldig snille og hjelpe henne!" Sagde læren og viste mig frem til hele klassen.

"Har dokke noe spørsmål?" Spurgte hun og jeg kiggede kort op på hende. Var det her virkelig nødvendigt.

"Hvorfor er du flyttet til Trofors?" Spurgte en pige og sendte mig et mistænksomt blik.

"Min mor og far prøver at gemme mig væk," svarede jeg ærligt og skabte ikke andet end forvirring i min kommende klasse.

"Gjemme deg vek?" Var der en dreng der spurgte, og det gik op for mig at det var ham fra pizzariet.

"Ja?"

"Hva mener du?" Spurgte han igen. Jeg skulle til at svare, men blev afbrudt af læren.

"Dette er nok small talk, set deg ved Ronja," kommanderede hun og jeg gjorde som hun sagde. Timen vi havde pt. Var norsk og jeg sad som et stort spørgsmålstegn hele vejen igennem. Hvordan kunne de forvente jeg bare kunne følge med, sådan uden videre?

"Hvad er det jeg skal?" Fik jeg endelig taget mig sammen, til at spørge Ronja om, men så ringede klokken og timen var officielt slut.
Jeg fulgte med Ronja og nogle af andre piger, ned til en slags mad bod de havde på skolen. De købte alle en eller anden form for mad, mens jeg bare kiggede stille til.

"Ska du ikkje ha noe mat?" Spurgte en af pigerne og jeg rystede svagt på hovedet.

"Jeg tænkte faktisk på, hvor er musiklokalet henne?" Spurgte jeg hende og forsøgte at holde min tone lav, så mindst muligt hørte mig.

"Jeg kan vise deg," smilede hun og vi forlod flokken. Det tog os ikke mange minutter, så var vi ved musiklokalet. Pigen, hvis navn jeg ikke havde fået, spurgte om hun skulle blive, men jeg takkede pænt navn og svarede at jeg bare skulle vide hvilket lokale vi skulle være i efterfølgende.
Musiklokalet var ikke stort, og egenligt hellere ikke fyldt med specielt mange instrumenter, men mine hjerte børn var her og det var det vigtigste.

--------

"Isabella, er det?" Spurgte læren med en lidt flabet tone, grundet jeg var 15 minutter for sent på den. Godt nol var skolen ikke særlig stor, men det lykkedes mig alligevel at fare vild og komme for sent til min anden time.

"Ja, undskyld jeg kommer for sent, men jeg kunne ikke finde her hen fra musiklokalet," undskyldte jeg, mens jeg fandt vej tilbage til pladsen ved siden af Ronja.
Alles øjne var på mig, men et par stirrede markant mere end de andres. Drengen med det blonde hår, fulgte mig hele vejen ned til min plads og havde kigget op på mig, ved lyden af musiklokalet.

"Musikk lokalet sier du?" Jeg nikkede og min matematik lære forsatte med at spørge.

"Hva spiller du?"

"Ikke noget specielt," svarede jeg stille og havde ikke lyst til at forsinke undervisningen endnu mere.
Min lære sendte mig et blik det understregede at han tydeligvis ikke troede på mig.

"Vocals, klaver og guitar," svarede jeg og kiggede ned, men kunne stadig mærke drengen med det blonde hår kigge på mig.

Havde jeg fået noget i ansigtet, siden han stirrede sådan på mig, som han nu gjorde?

-----------------

{Please, del, kommentere, og vote}

Det er alt I får i dag - traileren kommer i morgen (har haft nogle problemer med videoen)

- xoxo