At spille spillet

Del 1. Kapitel 15

Simon ved ikke helt, hvad han skal skrive om i nu. Men han har mere klarhed end Noah og jeg har. Jeg sidder på mit værelse og prøver at komme på nogle idéer, men det er svært. Da en idé pluslig dukker op i mit hoved. Jeg har den bedste ide.

Jeg læber ned og finder lejligheden. Noah bor i. Han bor længst nede. Jeg braser bare ind, da han har sagt, jeg ikke behøver banke på. Jeg har været inde et par gange før. For at aflevere nået eller bare være sammen med ham.

Jeg åbner døren, og bliver stående. Noah står mit i lokalet. Med armene om en pige. Jeg synker en meget bekendt pige. Klumpen i min hals bliver større, da det går op for mig, hvad de laver. De kysser. Ikke bare en af de der hurtige. Næ nej, en af de dybe med tunge og det hele. Jeg krymper mig. det er ikke mindre ind to timer siden, Noah gav mig sådanne et.

Da døren smækker bag mig, kigger han forskrækket op. jeg stirrer på dem.

"jeg kan forklare, undskyld..." mere når Noah ikke sige, før jeg tager en hånd i vejret og beder ham om at tie.

"Noah, det er okay. du fandt en pige, jeg ikke kan hamle op med. og du er utrolig heldig at få sådanne en sød pige som Clara. Hun er sød sjov, charmerede, fantastisk og helt igennem en dejlig pige. Jeg håber virkelig, du bliver rigtig glad denne gang," siger jeg og ser over på Clara. Hun måber. "Clara, du ved, at det kommer som en overraskelse for mig. Men jeg er ikke skuffet, for hvis det betyder lykke for dig, må det også gøre det for mig. Clara, du har også lært mig en utrolig vigtig lektie om venner. Du har lært mig, hvad en sand ven er, og en falsk ven er. Vi har haft det så hyggeligt os to, men du fandt nogen, der var bede ind mig, som jeg ikke kan og vil konkurrere med. Jeg kom for at fortælle Noah, at jeg har fundet et emne, men dette kan være lige meget nu. Jeg vil træde ud af vores partner skab og gøre plads til Clara. Noah, jeg vil bede dig om at ladehver at komme igen. Da jeg ved, at du heller vil være i en andens arme." med dette sagt smilede jeg til dem og gik.

Da jeg kommer ud på gangen, tager jeg en dyb indånding og begynder at gå op mod mig selv. Da jeg er halvvejs henne høre jeg en råbe mit navn. Men jeg vender ikke, om jeg går, videre.