At spille spillet

del 1. kapitel 16

Han kommer ikke den aften, han kom heller ikke aften der efter. Han kom ikke mere. Simon og jeg besluttede at lave fremlæggelsen sammen. Vi har valgt venskab. Jeg glæder mig ret meget, når man tænker på det er en fremlæggelse, vi taler om. Vi skal fremlægge i morgen. Lige nu sidder Simon og jeg på min seng og ser film og spiser slik. Det er hyggeligt.

Da jeg vågnede morgen efter det med Clara og Noah, var det som at vågne fra en drøm. Jeg ved ikke om det var et mareridt eller en god drøm. Nok lidt af begge dele. Jeg har ikke snakket med nogen af dem, eller fra den sags skyld set nogen af dem. det har jeg heller ikke lyst til, så det gør mig ikke nået. Jeg hørte nogle af drenge, han går meget sammen med snakke om ham. De sagde, at han var meget ked af det pga. en eller anden pige. Han ville vist ikke sige, hvem det var, men jeg tænker, det er Clara. Hun er også begyndt at hænge meget ud med en fyr. Jeg har ikke selv set det, men jeg har hørt sladder. Det er mærkeligt, hvordan alting lige pludselig har ændret sig. Simon er også begyndt at se en pige, men hvem det er, får jeg vist aldrig af vide.

Morgen til fremlæggelsen vågner jeg med blandede følelser. En blanding af sommerfugle og kanoner der prøver at skyde dem ned. Til morgenmaden var der også en anspændt stilhed. Så kom det første hold elever. Klokken 9:00 præcist står Simon og jeg, foran en flok elever og starter vores undervisning. Dagen går hurtigt, og pluslig sidder vi trætte oppe på hans værelse.

"jeg syndes, det var sjovt," siger Simon.

Jeg må give ham ret. "ja, men jeg er altså sikker på, jeg ikke var så lille i 6. klasse," siger jeg og vi griner. De elever vi underviste, var virkelig små. som i at jeg kom til at spekuler på om de ikke gik i tredie i stedet.

"vi skal hjem i morgen, bliver det ikke underligt?" Spøger han.

Jeg nikker. "Det følelse som om vi kom i går, men så alligevel ikke," siger jeg og bliver ravet væk af tanker.

Jeg havde håbet, Noah og jeg var blevet venner igen, eller i vært fald på talefod. Men vi har ikke snakket sammen, og i morgen skal vi hjem. Hvad skal jeg dog få tiden til at gå med? det bliver nok nået med, at Simon og jeg ser en masse film.