At spille spillet

del 2, kapitel 12

Jeg ligger på standen. man skulle tro, at det var 40°, men det er kun 26°. jeg har det så varmt, men det er skønt. Jeg nyder at ligge her, kunne høre bølgerne slå ind på standen høre drengene råbe og slag blive slået på volleyballen. Jeg mærker varmen på min hud. Jeg er ret sikker på, jeg bliver brun. Ved min side ligger Sara, jeg er ret sikker på, hun sover. Jeg ligger bare med mine solbriller på. Det dækker, at jeg holder øje med kampen ved siden af mig. helt ærligt, hvis en folk top løse fyre stod og spillede volley lige ved siden at dig, ville du så ikke også glo. Ikke døm mig.

Clara kommer over til mig. "vil du med ud i vandet, eller er du for optaget af at kigge på en hvis herre uden trøje på?" spøger hun og hentyder til, at Noah og så spiller lige ved siden af mig. pis, jeg er opdaget. Bare han heller ikke opdagede det. Det ville være pinligt.

Jeg griner og rejser mig op. Jeg er lidt ked af at skulle gå. Men jeg vil også gerne have fikset mit venskab med Clara igen, så jeg går med. Vi går sammen ud i vandet. Vandet er dejligt. Vi plasker rundt, og da drengene kommer ud, bliver det kun sjovere. Vi starter en kæmpe vand kamp. Vi plasker rundt og griner, til vi ikke kan trækker vejret. Under kampen er Clara skredet med Simon. Det er okay, Sara er kommet ud, så det gør ikke nået.

Pludseligt sidder Sara på Sebastians skuldre. Hun griner, og sekundet efter kan jeg hellere ikke når jorden længer. Jeg griner så meget, at jeg er lige ved at falde ned fra fyrens skuldre. Til min stor overraskelse sidder jeg på Noahs skulder. Han griner, og jeg skriger. Jeg er ikke god til, når jeg ikke har kontrol over situationen. Sara begynder at skubbe til mig, og jeg skubber igen. Det ender med, at vi alle falder og ender under vandet. Det er vildt sjov. Det er længe siden jag sidst, har haft det så sjovt.

Efter dette går vi ind for at tørrer os. På vej hen til mit håndklæde ser jeg en velkendt skikkelse. Jeg stopper op. han får øje på mig. Noah lægger mærke til, at jeg stopper. Har, ser underne på mig. en plan begynder at forme sig i mit hoved. Så er det, bare om den vil virke...