At spille spillet

del 2. kapitel 8

Jeg står ude mit på dansegulvet og danser. Vi er ikke så fulde igen. Jeg kigger rundt. Der er mange mennesker. De fleste står på dansegulvet, men der er også nogen, der står og snaver op af nogle af væggene. Op af en af væggene ser jeg et kendt ansigt. Noah. Typisk. Han står med tungen langt ned i en piges hals. Det skuffer mig lidt. Jeg havde ikke tilladt mig selv at håbe, men der var alligevel kommet et lille håb. Et lille håb på, at der stadig kunne blive nået os, men det bliver vist kun på venneplan. Jeg er så færdig med ham. Alkoholen gør vist ikke nået godt mod vreden.

Sara trækker mig i ærmet. "kom, skal vi ikke synge, karaoke?" spørger hun.

"øhm... det kan vi vel godt," siger jeg og lader hende trække afsted med mig.

Vi stiller os op på en lille sene med et par af de andre piger.

"hvad skal vi synge?" spørger Sara.

"Hvad med shout out to my ex?" siger en. Vi andre nikker, og det bliver den, vi synger.

Vi begynder at synge:

This is a shout out to my ex
Heard he in love with some other chick
Yeah yeah that, hurt, me, I'll admit
Forget, that, boy, I'm over it
I hope she gettin' better se x
Hope, she ain't fakin' it like I did, babe
Took, four long years to call it quits
Forget, that, boy I'm over it...

Jeg får øjenkontakt med Noah i, mens jeg synger. Jeg nyder at se ham stå og krympe sig. Han har godt af det. Da vi når enden af sangen, løber han væk og hen til en dør. jeg ser væk og synger det sidste.

.... Shout out to my ex you're really quite the man
You made my heart break and that made me. who I am
Here's to my ex, hey, look at me now, well, I (you just look at me now)
I'm all the way up, I swear you'll never, you'll never bring me down

You'll never bring me down.

Alle klapper, og vi giver hinanden highfive. Det lød overraskende godt. vi går ned fra scenen, og et nyt hold begynder. Det var underligt at synge, men også sjovt. Det overraskede mig faktisk, hvilken virkning jeg havde Noah...