Strapped (dansk)

1 | New year, new me

Det var nytårsdag og jeg sidder indespærret i en bil på vej hjem til min mor. Jeg havde tilbragt en hel weekend hjemme hos min far og det var som at blive tortureret. Mig og min far havde ikke det bedste bånd. Vi kom hele tiden op og diskutere. Hvis du ikke havde gættet det så er mine forældre skilt. Mit navn er Hayley og jeg er 17 år og jeg har to søskende og en vidunderlig mor og den knap så vidunderlig far. Men min storebror hedder Daniel og der er kun et år imellem os og han er skide irriterende men jeg elsker ham sgu alligevel! Så har jeg også en lillesøster som hedder Emma, hun er så kun 16 men hun opføre sig som den voksen. Tja måske er det derfor at hun har så mange followers på instagram. ''Jorden kalder Hayley'' råbte Daniel mens han kastede popcorn lige i fjæset på mig. ''Hvad vil du?'' spurgte jeg mens jeg rullede mine øjne. ''Du har været tavs hele turen, er der noget i vejen skat?'' spurgte far mens hans blå øjne kiggede på mig gennem bakspejlet. Men jeg havde det nu fint, men kun fordi at min tid med ham var oversået. ''Jeg har det fint'' sagde jeg og gav alle sammen et bette lad-mig-venligst-være-ellers-flår-jeg-hovedet-af-jer! smil. Der gik ikke lang tid før at der blev stille. Ligesom jeg kunne lide det. Jeg proppede mine høretelefoner i ørene og gik ind på spotify. Jeg scrollede gennem forskellige playlister indtil at jeg faldt over en sang af min yndlings kunstnere. Jeg klikkede ivrigt på play knappen mens den sødlige men stille musik fyldte mine øre og gjorde min køretur med min såkaldte 'familie' mindre akavet. Åhh jeg kan ikke vente med at slutte det her skod år og begynde på et nyt. 2017 har været det værste år i hele historien for min familie havde gået igennem så meget. Min fars hemmelige kæreste, skilsmissen, depressioner, break up osv. Som i nok kan fornemme ville jeg bare have den her dag overstået! Og det måtte gerne gå lidt hurtigt. Efter og have kørt i næsten 100 år kom vi endelig frem. Jeg prikkede til den halvsovende Emma som savlede som den golden retriever. ''Vi er her!'' sagde jeg og steg ud af den parkerede bil. Jeg åbnede bagagerummet mens jeg tog min taske ud. ''Vi ses far'' sagde Daniel og krammede far. ''Ses farmand'' sagde Emma og løb ind i huset. Fuck! Nu er det mig! Tænkte jeg og gik et skridt tætter på ham. ''Tak for idag prinsesse'' sagde han og gav mig et kram, ''jaer i lige måde makker'' sagde jeg og klappede ham på ryggen. Efter og have krammet i 2 min gav jeg slip og gik videre. Jeg åbnede døren til mit værelse og smed mig hurtigt på sengen. Holy shit hvor var det akavet! Tænkte jeg bare og kiggede mod loftet. ''Der mad!'' råbte mor nede fra køkkenet. Jeg rejste mig hurtigt og løb ned af trapperne. ''Jeg lugter pizza!'' skreg Daniel som en lille pige. ''Mm! Med ananas'' sagde jeg og slikker mig rundt om munden. ''Spis løs!'' sagde mor og tog et stykke. ''Hey hvor er Emma?'' spurgte jeg med fjæset fuld af pizza. ''Hjemme ved Amalie'' svarede hun. Klokken var nu 23:00. Jeg ved hvad du tænker : ''Hvorfor spiser de aftensmad kl 23:00?'' det er fordi at min mor er sygeplejerske og hun får først fri kl 22:30 også den tid det tager og hente pizzaen og køre hjem. Efter og have spist sidder vi alle i sofaen. ''Nåh skal vi sætte en film på?'' spurgte Daniel men mor rystede på hovedet ''nej!'' kl er snart tolv!'' jeg rullede bare øjnene ''hvorfor går du så meget op i nytår? Der sker alligevel ikke noget spændende'' svarede jeg men det eneste hun sagde var bare ''aldrig sig aldrig!'' Den var nu ti minutter i tolv og min mor havde stillet de fine champagneglas og kransekagen frem. ''Er i klar!'' spurgte hun. Vi alle nikkede bare. Med et åbnede døren og Emma kom styrtende ind ''jeg er her nu!!'' skreg hun og løb ind i sofaen. ''10..9..8'' nedtælling var nu officielt i gang. ''6..5..4..3.2.1 GODT NYTÅR'' skreg de for fjernsynet. ''Godt nytår!'' sagde mor og åbnede champagnen. Vi alle tog en slurk mens vi alle kiggede på mor som om at hun borg på en hemmelighed. ''Jeg har den nyhed! VI SKAL FLYTTE TIL LOS ANGELES!!'' skreg hun af glæde. Emma sprællede af glæde og det samme gjorde Daniel. Men mig jeg stod bare og var helt chokeret.

{ så jeg besluttede mig endelig og poste :), men første kapitel er altid kedeligt 😂 men jeg håber dog i vil følge med aligevel! Det skal lige siges at jeg ikke er den bedste med punktum og komma men jeg håber at det er okay men ja håber i vil følge med (: - Isa }