Lysningen

Kapitel fire

(Alvin's synsvinkel)

''Gad vide hvornår han kommer tilbage. Det er gået en halvanden time nu...'' Sagde jeg. Minho og jeg har siddet og studeret de ord der står indtil videre. Vi kunne høre nogen ude foran jerndøren. ''Alby?'' Sagde Minho højt med en lidt træt stemme. Døren blev åbnet og det var Alby og Newt. Han havde nok hentet Newt. ''Her.'' Sagde Alby og rakte mig papirstykket. Den passede ind. ''En hemmelighed i finder, en udvej i vinder.'' Læste jeg op. ''Det må være en hemmelighed i labyrinten!'' Foreslog Newt. ''I må tjekke labyrinten godt igennem i morgen!'' Beordrede Alby. ''Forstået.'' Sagde jeg. ''Minho, skriv det ned på et papir og gem det.'' Sagde Newt. ''Så bliver det ikke så nemt væk.'' Newt og Alby gik ud af huset og mig og Minho fandt et papir. ''En hemmelighed i finder, en udvej i vinder.'' Kunne jeg høre Minho mumle, mens han skrev det ned på et papir. Vi puttede papiret ned i en krukke og gik ud igen.

(Pigen's synsvinkel)

Øv... Hvornår kan jeg huske mit navn.. Jeg gik hen til Food nes, for at få noget frugt. Da jeg var derinde kunne jeg vælge mellem en banan, æble, nogle bær eller pærer. Jeg kunne godt lide pærer så jeg valgte to pærer og satte mig på en træbænk. Newt kom hen til mig og satte sig ved mit bord. ''Kan du huske dit navn, bønne?'' Spurgte Newt. ''Ikke endnu... Matt huskede det hurtigt... Er der noget galt med mig?'' Spurgte jeg trist. Han kunne nok godt se at jeg var trist. ''Det skal nok gå. Det tog mig to dage at finde ud af hvad jeg hed. Du har kun været her i nogle timer.'' Jeg blev glad over at høre at det tog Newt så lang tid at finde ud af hvad han hed. Han var en god ven. Vi snakkede lidt og pludselig huskede jeg det! ''JEG KAN HUSKE MIT NAVN!'' Skreg jeg op af glæde. Alle inde i Food nes gloede på mig, fordi jeg bare skreg. ''Hvad er dit navn så?'' Spurgte Newt smilende. ''Du er den første der skal have det af vide! Jeg hedder Jennifer.'' Smilte jeg. ''Flot navn!'' Newt smilede og blinkede til mig.

(Thomas's synsvinkel)

''Thomas?'' Der var en der råbte efter mig. Jeg kiggede til alle sider. Der var Alby. ''Jeg skal lige nå noget. Kan du få alle til at lægge sig til at sove for mig? Du kan spørge Newt om hjælp. Han ved hvordan man gør.'' Jeg tror ikke jeg havde noget valg. Men det var jo hellere ikke en kedelig opgave. ''Det kan jeg godt.'' Jeg løb rundt omkring og spurgte folk hvor Newt var. Størstedelen vidste det ikke. Lidt efter fandt jeg Gally. ''Hey Gally. Ved du hvor Newt er?'' Spurgte jeg så høfligt jeg kunne, så han ikke blev sur på mig. ''Nej. Selvfølgelig gør jeg det din shank! Han er ved Food nes med hende den nye pige.'' Svarede Gally, efter min mening flabet. Så sendte jeg Gally en grimasse, og løb over til Food nes. Der mødte jeg Newt og hende den nye bønne. ''Hey bønne. Kan du huske dit navn?'' Spurgte jeg. ''Hvorfor er alle så nysgerrige? Ja, jeg hedder Jennifer.'' Sagde hun og smilede. ''Flot navn. Newt? Kan du hjælpe mig med at få dem lagt til at sove?'' Det var faktisk ret dumt at lede efter Newt, bare for at spørge om dette. ''Ja?'' Svarede han. ''Kommer om lidt, Jen.'' Han smilede til Jennifer og hun smilede tilbage. Så rejste han sig op for at gå ud foran Food nes. ''Derovre er der et bord. På det bord er der en klokke. Ring med klokken rundt i hele Lysningen. Fattet?'' Sagde han og skar en dum grimasse. ''Fattet.'' Jeg gik over mod bordet og Newt satte sig tilbage ved Jennifer.

(Matt's synsvinkel)

Alby kom hen mod mig. ''Hej bønne. Imorgen får du, Thomas og Jennifer rundvisning.'' Jeg så undrende på ham. ''Thomas?'' Alby nikkede. ''Han nåede ikke sin rundvisning.'' Jeg nikker forstående. Pludselig hørte jeg en høj klokke. Thomas gik rundt med en okay flot klokke lavet af glas og plastik. ''Hvad skal det betyde?'' Jeg kiggede på Alby. ''Det er sengetid. Godnat Greenie.'' Jeg sagde godnat og gik over til det hus jeg også sov i forleden nat. Jennifer og Newt var der. ''Godnat Jen og Mattie.'' Sagde Newt venligt og smilede. ''Godnat'' Sagde vi i kor og grinede. Så gik Newt ud.

(Alby's synsvinkel)

Efter Thomas havde lagt klokken tilbage, løb jeg over til ham. ''Er du sikker på alle hørte klokken?'' Han nikkede og vi gik i seng.