Lysningen

Kapitel elleve

(Thomas's synsvinkel)

Newt, Alby, Jen, Matt og jeg stod ved østporten og ventede. Og dér kom Alvin og Minho. De holde noget i hænderne. Da de næsten var ovre ved os så jeg at det var armbåndsure. Tre styks. ''Her.'' Sagde Minho og rakte os et armbåndsur hver. ''Hvis vi spreder os skal i komme tilbage til Lysningen klokken seks om aften.'' Sagde Alvin, imens vi to dem på. ''Portene lukker klokken ni.'' Fortsatte han. Newt trak Minho og Alvin til siden og sagde noget til dem. Minho nikkede og begyndte med at tale. Jeg kunne høre nogle få ord. ''Ikke.... så meget... bønner... '' Sagde Newt. Minho sagde noget i stil med: ''Fattet.. har du.... nøglen?'' Det må være det vi tror er nøglen. Den der runde dims hvor det står syv på. De kom over til os. ''Er i klar?'' Spurgte Minho os. Vi nikkede. ''Afsted med jer!'' Sagde Alby så og smilede. Og så løb vi ud i labyrinten. For første gang. Det føltes så godt! Som om jeg var født til at bo her. Labyrinten havde flere sving end jeg troede. På ca. et minut havde jeg talt mig frem til at vi havde drejet 102 gange.

(Jennifer's synsvinkel)

Det var meget hårdt at følge med de andre. De var i så god form og det meste af tiden løb jeg bare udmattet bagved. Det blev lidt for hårdt til sidst, så jeg tog få sekunders pause. Efter jeg lige havde indåndet noget luft, løb jeg hen til de andre. ''Venner veeent....!'' Jeg blev afbrudt af at jeg faldt ned i et stort hul. Nok tre meters dybde. ''Venner!! Hjælp mig!!'' Jeg prøvede frustreret at kravle op af hullet, men det gik ikke. Jeg faldt ned med et bum igen. Pludselig så jeg hoveder stikke frem. Det var Thomas og Minho. ''Vi har fundet hende.'' Råbte Minho og kiggede til den anden side. ''Hun hænger bare lidt ud.'' Råbte Thomas og grinede. Så kom de andre. ''Er der noget i hullet?'' Spurgte Alvin. ''Øh.. Jeg har ikke tjekket.'' Sagde jeg og begyndte at kigge. ''Jeg kan ikke se andet end mudder.'' Så hoppede Thomas ned til mig. ''Lad mig hjælpe, bønne.'' Sagde han og grinede. ''Tak bønne.'' Svarede jeg igen. Vi kiggede lidt. ''Har du fundet noget?'' Spurgte jeg Thomas. Han rystede på hovedet. ''Nå så kom op igen.'' Råber Alvin så. ''Det kan vi..'' Jeg blev afbrudt da jeg så noget hvidt i alt det mudder. Jeg trak det op. ''Har du fundet noget, Jen?'' Spurgte Matt. ''Www7ww8w9ww2w3. Det står der på det her papir.'' Sagde jeg. Jeg rakte det til Thomas da jeg fandt noget mere hvidt. Så tog jeg det op. ''K O D E. Og der står noget under... Øhm.. Minus W.'' Sagde jeg og sendte et forvirret blik til Thomas. Han trak på skuldrene. ''Måske ved den der Www7ww8 blabla bla, skal du fjerne alle w.'' Sagde en stemme oppe fra. Det var Alvin's. ''Okay så står der: 7....8..9...2..3. Det er koden eller hva'?'' Spurgte Thomas og kiggede op. Minho nikkede og kastede et reb ned til os så vi kunne komme op. Vi kom op og gav sedlerne til Alvin og han lagde dem ned i sin taske. Så løb vi videre. ''Har i taget nøglen med?'' Spurgte Thomas Minho. Han rystede på hovedet. ''I dag undersøger vi bare labyrinten.'' Sagde han. Vi løb videre og vi nåede hen til åbningen af sektion syv. Alvin kiggede på Minho med rynkende pande. Minho trak på skuldrene og sendte Alvin blikket tilbage. ''Gider i godt lade vær' med det der tegnsprog og shucking fortælle os hvad der er?'' Spurgte jeg. Minho sukkede. ''Porten burde være lukket..'' Sagde han og kiggede på Thomas. ''Lad os undersøge det!'' Sagde Thomas og løb desperat ind i sektion syv. Vi andre fulgte efter ham.