Kapitel seksten

20 2 0
                                    

(Matt's synsvinkel)

Det blev endelig dag tre herinde i værelset og min behandling var måske færdig. Clint kom ind og jeg smilede. ''Har du hovedpine?'' Spurgte han. Jeg rystede ivrigt på hovedet. Så kom Jeff også ud. ''Har du drømt flere drømme?'' Spurgte Jeff. ''Sikkert. Men ikke hvad jeg kan huske.'' Svarede jeg og håbede bare på at de ville begynde. ''Jaja. Vi har gode nyheder. Alt straffer syren er væk. Der er ikke mere i din krop.'' Sagde Clint. Jeg blev så glad at jeg havde lyst til at hoppe og danse i sengen. Jeff vidste de tre nyeste blodprøver. Clint pegede. ''Dag et. Dag to og dag tre.'' Sagde han. Jeg kunne se at fra den blodprøve vi tog idag var det helt normalt blod! ''Kan jeg så gå nu? I har da taget flere blodprøver end kun tre?'' Spurgte jeg. Jeff nikkede. ''Sandt. Men det var dem her der var vigtigst!'' Sagde han. Så nikkede Clint også. ''Og du må gerne gå.'' Sagde han. Jeg fik en glad fornemmelse i maven og rejste mig for at gå. ''Hov, vent. Tag de her piller hvis du får hovedpine.'' Sagde Clint og rakte mig nogle piller. Jeg tog imod dem og gik.

(Newt's synsvinkel)

''Matt er ude!! Vi kan tage afsted!!'' Blev der råbt rundt i Lysningen. Alby og jeg havde samlet alle Lysborgere ind til et møde, for at spørge hvem der ville med. Alle ville med bortset fra Gally og hans ''trip''. Dem der ville med samlede forsyningerne og fik deres egen lille rygsæk de kunne fylde. Frypan ville også med, og derfor skulle han lave en kæmpe omgang mad til os alle hvis vi nu endte i en ørken eller noget i den stil. Minho og Thomas samlede våben og lagde dem foran Vestporten. Chuck's opgave var at samle nok vand til os alle. De alle lavede noget. Imens gik Gally og hans trip rundt og plaprede om at strafferne æder os levende og bla bla bla. Han er fuld af klunk, som Chuck ville sige. Klokken var ti om morgenen og vi var ret sikre på at komme hjem idag. En hånd blev lagt på min skulder. ''Hej. Vi kan snart komme hjem!'' Sagde en velkendt stemme. Alby. ''Hvem sørger for rebene?'' Spurgte jeg. ''Jeg har sat Winston til at samle et lang reb og nogle reserve reb.'' Sagde han og nikkede hen mod Bostedet. Jeg nikkede. Efter en time blev klokken elleve. Alle var færdige udtagen Frypan. Han var kun lige blevet færdig med halvdelen. Jeg gik hen til Thomas og Minho der sad inde i Food nes. Alby var bag mig. ''Kommer i ikke med ind og hjælper Frypan, så vi kan komme hjem idag? Det er jo det vi vil!'' Sagde jeg. ''Mh..'' Nikkede Alby. Jeg nikkede tilbage og kiggede på de andre. ''Jaja.'' Sagde Minho og så nikke Thomas også. Vi gik ind i et stort rum. Frypan's køkken. ''Kan vi hjælpe?'' Spurgte jeg. Frypan smilede og nikkede. ''Thomas er du sød og gøre en bradepande klar med bagepapir ovenpå?'' Spurgte Frypan. Thomas nikkede. Frypan guidede os og vi blev hurtigt færdige. Noget af maden var klar imens resten var i ovnen.

(Chuck's synsvinkel)

Jeg ledte efter Frypan for at give ham vandet. Jeg tænkte det eneste sted han kunne være var......... Sit køkken. Der gik jeg hen og der var han ikke. Minho og Thomas sad ved et bord i Food nes. ''Har i set Frypan?'' Spurgte jeg. De rystede på hovedet. Jeg sukkede og gik videre for at kigge i Bostedet. I det første værelse var de ikke. Så gik jeg op af trappen og ind i et af de tre rum der var derinde. ''Frypan?'' Kaldte jeg og kiggede rundt i rummet. Der var han ikke. Jeg skulle lige til at lukke døren da.. ''Jarh?'' Råbte en stemme inde i rummet. Det viste sig så at være at Newt og Frypan spillede kort inde i hjørnet. Jeg rakte ham vandet og så gik vi over i Frypan's køkken for at lægge det i køleskabet. ''Hvor mange litre har du samlet?'' Spurgte Newt. ''En flaske gir' en liter og der er 88 flasker, så 88 litre.'' Svarede jeg ham. ''Det her er da kun ti?'' Spurgte Frypan og kiggede på mig med rynket pande. Jeg slog mig selv i hovedet. ''Jeg kunne shucking ikke bære 88 liter!'' Sagde jeg og grinede. Så grinede de andre også. Bagefter gik vi over for at hente de sidste flasker. 

LysningenWhere stories live. Discover now