Lysningen

Kapitel otte

(Thomas's synsvinkel)

Vi var inde i jernhuset! Jeg har bare ønsket det her så længe! Alle de andre så meget spændt ud. Nok højst så spændt som jeg så ud. Jennifer kiggede på mig og jeg sendte hende det største smil. Inde i jernhuset var der lange hylder med ting som jeg aldrig havde set før. Hår (Ligner noget fra en straffer), rådne knogler i krukker, grå knogler endda, og så var der den der ting Minho havde i hånden. Jeg rakte ud efter den for at kigge nærmere. Der stod syv på den og den var klistret. Da jeg lagde den tilbage på hylden igen havde jeg noget klamt snask på hænderne. Jeg lugtede til dem! ''Eow!'' Sagde jeg. ''Øhh, Thomas har du tænkt dig og lytte eller bare lugte til dine hænder?'' Sagde Newt, mens han grinede. ''Jeg lytter skam..'' Sagde jeg. Alle grinede af mig. ''Okay, som jeg sagde før, som Thomas tydeligvis ikke hørte, sker der noget mystisk her.'' Sagde Newt. Alby rakte ud efter den klistrede og ildelugtende ting med et syv tal på. ''Den her ting fandt Minho og Alvin, vores løbere, inde i en død straffer!'' Sagde Alby. Sagde han lige hvad jeg tror han sagde? En død straffer? ''Hvem har slået strafferen ihjel?'' Spurgte Matt som om han kunne læse mine tanker. ''Det ved vi hellere ikke, men vi tror det er en slags nøgle til sektion syv,'' Sagde Newt. ''Og vi tror kun det er jer der kan 'låse' sektion syv op.'' Matt kiggede på mig med et spørgende blik. Jeg trækkede på skuldrene. ''To spørgsmål. Hvad betyder sektion og hvorfor tror i kun det er os der kan 'låse' sektion syv op? Har i ikke prøvet at spørge Minho?'' Spurgte Jennifer. Jeg gav hende et blidt skub med albuen og sendte hende et surt blik. ''Jeg vil jo gerne være løber..'' Hun sendte det sure blik tilbage. ''Synd, for det vil jeg ikke.'' Sagde hun højt og tydeligt. ''Jeg vil ikke risikere mit liv!'' ''Du risikere ikke dit liv! Du ønsker bare et kedeligt liv!'' Råbte jeg. ''Så stopper i.'' Sagde Alby roligt. ''Du kan lige...'' Jennifer kunne ikke nå at tale færdigt før Alby råbte: ''SÅ HOLDER I KÆFT!! Det her handler ikke kun om jer. Det her handler om os alle sammen! Det er ikke alle der ligefrem synes det er lykkeligt at blive her!'' Råbte Alby. Han kiggede især på Jennifer. Nok fordi det var hende der ikke ville. Hun sendte mig et surt blik og jeg trak bare på skuldrene. Så gik Jennifer ud og smækkede døren.

Forfatter's besked:

Undskyld for ikke at være så aktiv og undskyld for kort kapitel, men jeg begynder at være aktiv igen, så der er nyt kapitel imorgen og det er lidt længere.