Lysningen

Kapitel tretten

(Matt's synsvinkel)

Vi var på vej hjem fra Labyrinten, da jeg hørte noget... Klik, klik. HVIIN! Var der noget der sagde bag os. Jeg kunne høre rulle lyde. ''Øhh... Minho... Hvad er det for en lyd?'' Spurgte jeg bange. ''Der er bare vinden. Slap af!'' Svarede han. Klik. Så stoppede Alvin. ''Minho, er du døv?'' Spurgte Alvin og gjorde sig klar til at løbe. Minho stoppede og lyttede. Vi alle sad helt stille og ikke rykkede en finger. HVIIN! ''STRAFFER!!!! LØB!!'' Råbte Minho. Så løb vi allesammen. Jeg må indrømme at jeg var ved at skide i bukserne. Jeg følte mig allerede ret sikker til de her gange så jeg tog genvej. ''Matt!!'' Råbte Alvin. Jeg stødte ind i en straffer der spærrede for vejen. Så vendte jeg mig om og der var endnu en straffer. ''Shit... MINHO!!'' Skreg jeg. Jeg gik tilbage, men stødte ind i en hård væg. Jeg slog mit hovede. Så huskede jeg noget Minho havde sagt til Thomas. Jeg håber schucking du har fundet noget. Ellers er du ikke meget klogere end en straffer! Det må betyde de er snotdumme. Jeg udnyttede chancen og kiggede på de høje slyngplanter. Så løb jeg direkte mod den ene straffer og med den anden straffer i hælene. Da de var tæt nok på, hoppede jeg til siden mod en af slyngplanterne og greb fat i en. Den ene straffer var lige ved at få mig, men det tror jeg ikke den gjorde! Min plan virkede og strafferne løb ind i hinanden. Så løb jeg ellers bare i fuld fart over mod den vej hvor de andre før havde løbet. Der var noget der sviede i mit ben, men nu skulle jeg bare løbe. I fuld fart hjem.

(Thomas's synsvinkel)

Minho, Jennifer, Alvin og jeg var allerede kommet hjem, men det var Matt ikke. Jeg var sindssygt bekymret. Porten ville lukke om femogtyve minutter, og jeg var bange for at der var sket noget med ham. Newt kiggede på mig, mens jeg gik frem og tilbage. Han smilede. ''Hvordan kan du smile?'' Spurgte jeg surt. ''Matt er derude med store chancer for at dø og det eneste du laver er at smile?!'' Jeg kunne godt mærke at jeg var gået over Newts streg. Hans smil ændrede sig hurtigt til et meget trist ansigt. ''Undskyld Tommy. Jeg tænkte bare på at jeg så præcis sådan der ud tidligere idag. Alby prøvede og berolige mig.'' Sagde han og kiggede på sine fødder. ''Undskyld.'' Mumlede jeg. Pludselig så jeg en skygge. Det var Matt! Han kom haltende mod os. Jeg løb hen mod ham. ''Matt! Hvad er der sket?'' Jeg kunne se at der var noget med hans ben. ''Newt! Kom! Jeg tror at han er blevet stukket!'' Sagde Minho der også lige var kommet. Newt løb hen til os. Newt støttede Matt. ''Minho hjælp med at få ham hen til Clint og Jeff!'' Minho gjorde som der blev sagt og hjalp med at støtte Matt. Jeg sendte et spørgende blik til Newt. Clint og Jeff? Det siger mig ikke noget. ''Vi kalder dem Redderdrengene. De er de bedste ''læger'' her.'' Svarede han. Jeg nikkede. Så gik vi. Vi gik hen til Bostedet og gik op af trappen. Så gik vi ind i et rum hvor der sad to drenge. Den ene var meget højere end den anden. ''Han skal have Serum! Hurtigt!'' Sagde Newt. Den lille dreng førte os ind til et stort hvidt rum med en seng. Der lagde vi Matt. Så kom den høje dreng hen til os med en nål og en kasse med noget papir foran, hvor der står: SERUM. ''Det er bedst i går. Hent Alby.'' Sagde Newt og nikkede til os alle. Jennifer sad på kanten af sengen og holdte Matts hånd. ''Farvel.'' Sagde hun og gik. Vi alle tre gik. ''Jennifer, hent Alby.'' Sagde Minho. Hun nikkede og gik.