Klokken var 15.00. Vi havde fået fri kvart i tre i dag.
Vi havde to timer til at gøre os klar. "Jeg finder min makeup" sagde Clara og begyndte at rode i mine ting, som hun skulle låne af.
"Makeup? Det er vel ikke en fest?" Spurgte jeg forvirret og hun kiggede på mig. "Nej men se på mig?" Sagde hun opgivende. "Du ser da fin ud?"
Hun sukkede.
"Ja bortset fra mine rander, kridhvide hud og tunge øjenlåg" sagde hun og jeg kunne fornemme tårerne der var på vej i øjenkrogene.Clara kiggede spørgende på mig. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige for hun havde jo ret. Men jeg kunne ikke få mig selv til at sige det.
"Du trænger i hvertfald hjælp" mumlede jeg stille og hun kiggede ned. Hun kastede den mascara hun havde i hånden, ned på gulvet og satte sig på min sengekant. "Jeg ved det. Men jeg vil ikke. Jeg vil ikke have hjælp for jeg ved ikke hvad jeg skal sige" sagde hun imens tårerne løb ned ad hendes kinder.
Jeg satte mig ved siden af hende og gav hende et klem. "Jeg hjælper dig. Og det vil jeg altid gøre" sagde jeg og knugede hende ind til mig.Efter ca. 20 minutter var hun trøstet. Hun græd i hvertfald ikke mere.
"Nu skal vi bare ud og hygge os og møde nogle nye mennesker!" Udbrød jeg ivrigt. Hun smilede skævt, men det smil falmede hurtigt.
"Tror du der er mange mennesker?" Spurgte hun lidt bekymret. Jeg trak på skuldrene og rejste mig fra sengen.Jeg havde aldrig oplevet hende så ked af det før. Jeg havde aldrig hørt hende selv snakke om hendes krop og at hun havde brug for hjælp.
•••
Endelig et nyt kapitel! Denne her bog kommer nok til at udkomme i sneglefart haha
ŞİMDİ OKUDUĞUN
Badboy - or not? | Marcus & Martinus
Hayran KurguHvad tænker du når du hører ordet Badboy? En stærk og populær fyr som aldrig græder? Rigtigt. Det er også det Marcus Gunnarsen er blevet "udråbt" til rundt i det meste af Nordnorge. Men er han egentlig så bad og hård, når det kommer til stykket, o...