Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

2. December

Dagens julesang: "Jingle Bell Rock" - Glee

"Er det hans kæreste?"

Josefines synsvinkel

Da jeg kom ned i køkkenet, havde mor og far allerede tændt adventskransen. Min lillesøster sad og havde hovedet fuld af Nutella, og min storebror sad begravet i sin mobil. Jeg kom i tanker om, at der nok var en gave i min julepose. Selvom jeg var fjorten år, blev man aldrig for gammel til at få adventsgaver!

Da jeg tog fat i juleposen, lå der en pænt stor gave nede i den. Den var blød. Mange ville blive kede af bløde pakker, men ikke mig. Jeg kunne godt lide bløde pakker. De var rare.

Da jeg fik papiret af, smilede jeg bare. Glæden boblede inden i mig, da jeg kiggede ned på endnu en ny Marcus og Martinus hættetrøje. Jeg skiftede til den med det samme. Den klædte mig godt! Det var den helt nye kollektion, der lige var kommet ud.

"Tak, den er jeg virkeligt glad for," sagde jeg til mine forældre, da jeg kom ned i køkkenet igen.

"Er det den rigtige farve?" spurgte mor, og jeg nikkede. Det var den helt rigtige farve! Den var rød – Marcus' yndlingsfarve. Også Manchester Uniteds farve, som jo var Marcus' yndlingsfodboldhold. Det var perfekt.

"Det er helt perfekt!" svarede jeg. Faktisk så perfekt, jeg næsten fældede en tåre.

"Og nu kan du så sætte dig ned og få en nybagt bolle med Nutella," sagde far. Jeg fik også lavet en kop te i min store stribede kop – jeg elskede den kop! Mine initialer stod i bunden. JB – men i princippet kunne de også stå for Justin Bieber. Tilfældig tanke alligevel.

*****

Det viste sig, vi allerede skulle over til Marcus og Martinus om eftermiddagen. Netop fordi det var advent. Vi tog derover ved firtiden. Da vi stod foran døren, gik det op for mig, jeg stadig havde hættetrøjen på. Ville det gøre et godt indtryk på Marcus, at jeg havde sådan en på? Det var i hvert fald for sent at skifte trøje nu.

Døren gik op, og der stod Kjell-Erik.

"Jamen, goddag med jer," sagde han: "kom indenfor."

Da vi alle var kommet ind og havde fået skoene af, fulgte vi efter Kjell-Erik ind i deres stue. Martinus sad derinde. Han kom hen og hilste på med det samme. Alle var der – undtagen Marcus.

Der gik yderligere en halv time, så kom Marcus ned... i bar mave og med en pige i hånden. Det stak i mit hjerte. Dette blev lige pludseligt ikke et så romantisk møde, når det kom til stykket. Mit crush – havde en kæreste? Hvorfor havde han ikke fortalt det under alle de interviews?

Gerd-Anne sukkede.

"I må undskylde, at Marcus render sådan rundt," sagde hun: "vi kan ikke rigtigt styre ham. Vi gør, hvad vi kan."

"Det går nok," svarede mor.

Jeg stod bare og kiggede på Marcus, mens han fik losset pigen ud af døren. Han kyssede hende, inden døren blev smækket i.

"Du spekulerer på, om den pige var hans kæreste, ik?" spurgte Martinus.

"Jeg undrer mig bare over, vi ikke har hørt om hende. Altså os fans," svarede jeg.

Martinus lænede sig ind til mig. Helt hen til mit øre.

"Det er ikke hans kæreste. Overhovedet. Marcus har ikke kærester. Han har bare venner med fordele," hviskede han, og jeg vendte hurtigt ansigtet mod ham.

"Er han en... player?" spurgte jeg forfærdet.

"Player eller fuckboi. Kald det, hvad ud vil," sagde Martinus.

"Er du også det?"

"Nej, jeg kan slet ikke sådan noget," sagde han, og så kom Marcus tilbage igen. Han havde også fået en trøje på.

"Hej," sagde han og kom hen til os. Hans blik faldt på min trøje, og han rynkede sine bryn.

"Jeg kan se, jeg ikke behøver at introducere mig," forsatte han og gik videre ned i sofaen med sin mobil klistret til hånden. Jeg gloede bare efter ham. Martinus kom hen og tog min hånd. Han gav den et blidt klem.

"Kom," hviskede han, og han tog mig med op på sit værelse. Jeg følte mig utroligt trist over, at Marcus slet ikke var sådan, som jeg havde troet. En tåre faldt ned over min kind.

"Jeg ved godt, han kan være lidt en idiot indimellem," sagde Martinus og trak mig ind i et kram.

"Han var bare slet ikke, som jeg havde forestillet mig."

"Josefine, jeg tror, du er vild med Marcus?" Martinus kiggede undrende på mig.

"Det er jeg også... og det gør også bare, at hans afvisning gjorde dobbelt så ondt."

-----------------------------------------

Så Marcus var måske ikke helt så fantastisk, når det kom til stykket...? 

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

Glædelig 2. december! 

- Mathilde <3