Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

21. December

Dagens julesang: "Den Himmelblå" - Shu-bi-dua

"Daten"

Marcus' synsvinkel

Det var i dag! Jeg skulle på date med Josefine! Jeg var normalt aldrig frisk om morgen, men i dag sprang jeg ud af sengen. Jeg havde aldrig følt mig så frisk, som jeg gjorde denne morgen. Jeg sang og nynnede for mig selv, mens jeg gik i bad. Det var længe siden, jeg havde følt mig så afslappet.

Jeg havde planlagt en rigtig romantisk date. Det var min plan at spørge hende, om hun ville være min kæreste. I hvert fald ville jeg have fortalt hende om mine følelser. Det var absolut minimum.

Jeg gik hen til skabet og fandt en fin hvid skjorte frem, et par sorte bukser og en blå butterfly. Jeg ville gøre ekstra meget ud af mig selv i dag. Jeg vidste ikke, om jeg skulle lade håret være løst... eller om hun ville foretrække det, at det var sat i en knold. Jeg havde været oppe på hendes værelse forleden dag, men det fik jeg ikke meget ud af. Hun havde ikke haft nogle plakater af Martinus og mig hængende.

Pludseligt bankede det på døren, og Martinus stak hovedet ind.

"Du kommer lige i tide!" udbrød jeg: "jeg skal bruge din hjælp."

"Ja?" svarede Martinus: "hvad sker der?"

"Ved du, om Jose bedst kan lide, at jeg har håret løst eller sat op?"

"Løst," svarede han: "faktisk, så kan hun bedst lide det med midterskilning. Men med det outfit, ville jeg nok bare sætte det lidt alligevel. Så det passer sammen. Du kan ikke have sjasket hår hængende og totalt poleret stiligt tøj. Det går ikke."

Jeg nikkede. Jeg forstod godt, hvor han ville hen med det her. Så jeg satte det over til siden. Det havde hun forhåbentligt heller ikke noget imod. Selvom hun foretrak det løst – uden noget slasket og fedtet voks. Inden længe var jeg klar, og Martinus ønskede mig en god date, da jeg gik ud af døren for at hente Josefine.

Jeg kunne mærke nervøsiteten rejse sig i min krop. Den susede gennem alle led, og jeg havde næsten lyst til at panikke. Jeg blev ved med at rette på min skjorte, mens jeg gik op til hoveddøren til Josefines hus. Den store buket af røde roser, jeg havde i hænderne, rystede let. Jeg bankede skælvende på døren, og der gik få sekunder, før den blev åbnet, og hendes mor stod i døren.

"Jamen, hej Marcus," sagde hun: "kom indenfor. Josefine kommer ned lige om lidt."

Jeg smilede, takkede og gik indenfor. Jeg hilste på dem alle sammen, og så kom Josefine ned af trappen. Hun var iført en sølvglitrende flæsebluse med flagermusærmer, sorte jeans og sølvfarvede stiletter. Hendes hår var krøllet i enderne og sat op i en høj hestehale. Hun havde taget en smule makeup på, men ikke ret meget. Jeg følte, hvordan sommerfuglene fløj rundt i min krop. Blodet, der brusede gennem mine vener. Jeg smilede et stort smil til hende, mens jeg kunne mærke, varmen bare steg i mine kinder, der sikkert var helt røde nu.

"Du er så smuk," sagde jeg, og jeg krammede hende. Jeg kyssede hende også på kinden.

"Du ser da heller ikke helt skidt ud selv," sagde hun og blinkede til mig.

"De her er til dig," sagde jeg og rakte hende buketten med de mange røde roser.

"Tak, Marcus, hvor er de fine," sagde hun: "jeg elsker virkeligt blomster!"

Hun skyndte sig ud og satte den hurtigt i noget vand, inden vi tog afsted. Vi blev kørt ned til en restaurant, jeg specifikt havde valgt. En rigtig luksuriøs en. Da vi kom ind, tog jeg hendes jakke og trak stolen ud for hende. Der var hvide duge på bordene og stearin lys alle steder. Der stod endda små julestjerner – både røde og hvide. Det mindede om et helt julelandskab.