Det' jul, det' cool! Og nu skal vi have en julekalender!
Det er ikke nemt, når ens mor har fået den skøre ide, at man skal til Norge og holde jul, fordi hun gerne vil have, den skal være hvid.
Josefine må derfor forlade alt og alle til fordel for...
Dagens julesang: "Alt jeg ønsker meg" - Marcus og Martinus
"Jeg elsker dig"
Josefines synsvinkel
Juleaftensdag. Få timer til den største aften på året. Mor stod allerede i køkkenet og var i gang med julemaden. Jeg var i gang med at gøre mig klar til i aften. Jeg havde allerede været i bad og fundet tøjet frem.
Jeg tog min røde julekjole på, der havde blonder for oven og en sløjfe om livet. Mit hår blev krøllet og hang løst under min nissehue. Jeg trak i mine sorte blomsterstilletter med silkebånd. Nu manglede jeg kun makeuppen. Jeg lagde en flot makeup i nude-toner og med flydende sort eyeliner som finish. Til sidst lakerede jeg mine negle med en gulfarvet glimmerneglelak.
Josefines outfit
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Mens jeg ventede på, at maden var klar, kiggede jeg ud af vinduet, hvor sneen faldt stille. Der var nærmest metervis af sne derude. Mor var overdrevet glad. Hun havde fået den hvide jul, hun havde ønsket sig.
Jeg stod og tænkte over, hvad Marcus lavede lige nu. Ville jeg få ham at se igen, inden jeg rejste hjem? Jeg anede det ikke.
Pludseligt kom min storebror løbende op og sagde, at maden var klar. Jeg gik ned, og tiden gik hurtigt. Meget hurtigere, end man ønskede, juleaften skulle. Men gode tider forløb altid hurtigere, end man ønskede.
Da vi havde spist, danset om juletræet og pakket gaverne op, bankede det pludseligt på døren, og jeg gik ud og lukkede op. Der stod han. Marcus. Med sne i håret og røde kinder.
"Må jeg godt komme ind?" spurgte han.
Jeg smilede bare og gik til siden, så han kunne komme ind. Han tog sin jakke og sko af. Han var elegant klædt i sort skjorte og rødt slips. Hans hår hang løst til den ene side. Jeg foretrak nu, at han havde midterskilning. Det var så nuttet.
Han sagde kort hej til mine forældre, og så stod han ellers og trippede lidt, som om han ikke vidste, hvor han skulle gøre af sig selv. Han virkede faktisk direkte nervøs.
"Kan vi ikke gå et andet sted hen, så vi er alene?" spurgte han til sidst. Han kiggede mig intenst i øjnene.
"Jo, selvfølgelig," svarede jeg.
Jeg begyndte at gå, men Marcus tog hurtigt min hånd. Jeg kiggede op på ham og smilede. Hånd i hånd gik vi op af trappen og ind på mit værelse. Da vi var kommet derind, lukkede han hurtigt døren bag os. Det virkede, som om der var et eller andet vigtigt, han var kommet for at gøre.
"Jeg har noget til dig," sagde Marcus og tog en lille æske frem: "en lille julegave."
