Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

14. December

Dagens julesang: "Happy Christmas (War is over)" - John Lennon

"Lad mig være i fred!"

Josefines synsvinkel

Det havde været virkeligt hyggeligt i går. Marcus var blevet til hele skolens julearrangement. Vi havde fået snakket en del sammen, og jeg havde til tider næsten været sikker på, at Benedikte måske alligevel havde ret i, at han var vild med mig. Han havde klistret til mig hele aftenen, haft en arm om mig og en enkelt gang holdt mig i hånden.

I aften var der fest hjemme hos Nicolai fra klassen. Hele 9. årgang var inviteret. Benedikte og jeg havde aftalt at følges. Vi var taget hjem til hende efter skole for at gøre os klar. Vi hyggede med musik, mens vi lagde makeup og satte hår. Jeg krøllede mit hår og lagde en festlig makeup med winged eyeliner og rød læbestift. Jeg hoppede i en flot flæseskjorte, et par stramme sorte jeans og mine Nike-sneakers. Og så var det ellers bare afsted.

*****

Hjemme hos Nicolai var der fuld fart over festen. Der var også alkohol, men det skulle jeg aldeles ikke have noget af. Det var ikke lige mig. Benedikte og jeg satte os i sofaen, hvor der blev leget S, P eller K, hvilket var ret sjovt.

Til min store overraskelse kom Marcus og Martinus ind af døren. Hvad lavede de til en årgangsfest for 9.? Jeg fik øjenkontakt med Marcus, og han smilede stort, mens han hurtigt bevægende sig hen mod mig. Jeg rejste mig op, og han trak mig hurtigt ind i et kram.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg.

"Vi blev inviteret. Vi er venner med Nicolais storebror. Du så ham forleden dag, han spiller også fodbold," svarede Marcus og sattes sig ned ved siden af mig. Marcus flettede hurtigt sin hånd ind i min. Der sad vi længe og snakkede lavmeldt, indtil han pludseligt forsvandt. Han sagde, han skulle på toilettet. Efter et kvarter var han stadig ikke kommet tilbage, og jeg besluttede mig for at gå udenfor og tage lidt luft. Luften var utroligt tyk inde i huset. Så jeg rejste mig og bevægede mig ud mod gangen for at hente min jakke.

Da jeg kom ud i gangen, mødte der mig et chok. Lina stod klinet op af Marcus, med sine læber limet til hans. Han havde sine hænder på hendes hofter, og hendes hænder kørte rundt på hans krop. Jeg fik seriøse brækfornemmelser. Jeg gispede, og Marcus kiggede forskrækket på mig. Hans øjne blev store, da vi fik øjenkontakt. Han skubbede øjeblikkeligt Lina væk og gik frem mod mig, men jeg drejede bare op på hælen. Gråden byggede sig op inden i mig. Jeg var jo forelsket i ham, og jeg havde faktisk troet efter i går, at han måske også havde kunnet lide mig på samme måde. Men jeg tog tydeligvis fejl.

"Josefine, vent! Det er ikke, som det ser ud," råbte han, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare ud herfra, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Jeg hev min jakke ned fra knagen. Heldigvis havde jeg beholdt skoene på, da jeg kom, så det besvær havde jeg ikke. Så flåede jeg døren op og løb ud af den; ned af vejen i høj fart. Jeg skulle hjem. Lige nu.

"VENT! JOSEFINE!" råbte Marcus. Pis altså, han var fulgt efter mig. Jeg gad på ingen måde snakke med ham lige nu.

Jeg pressede min krop alt, hvad den kunne. Så meget, at jeg næsten snublede af sted, men jeg prøvede bare at holde hovedet koldt. Alligevel indhentede han mig. Han greb hårdt fat i min skulder og vente mig rundt. Han behøvede ikke sige et eneste ord, for jeg vidste, det var ham.

"Lad mig forklare," sagde han forpustet, men jeg rev bare min skulder til mig.

"Lad mig være i fred!" råbte jeg.

"Ikke før, jeg har forklaret mig!"

"Det behøver du skam ikke. Hvis du hellere vil have den kælling til Lina, så synes jeg bare, du skal gå tilbage til festen og lave noget sjov med hende oppe på værelset."

"Jeg gider ikke Lina! Hvordan kan du tro det? Hun kyssede mig, og jeg prøvede at skubbe hende væk. Så du ikke, jeg havde fat om hende?"

"Jeg så meget mere end det, Marcus," sagde jeg på randen til at græde: "jeg troede faktisk, du kunne lide mig."

Han var mundlam. Sagde ingenting. Jeg rystede på hovedet af ham og gik min vej. Efterlod ham stående tavs midt på vejen. Det øjeblik jeg nåede mit hus, brød jeg fuldstændigt sammen. Jeg endte med at græde mig selv i søvn. Jeg hadede Marcus Gunnarsen! Han var bare en stor idiot!

----------------------------

Okay, så shipnavnet bliver Macfine, som er Joses officielle shipnavn med Mac!

Og i samme dur vil jeg lige promote bogen, der hedder "Macfine", som er skrevet af Mathildesa . Den synes jeg, I skal gå ind og tjekke ud, for den er vildt god!! <3

Uhadada... Marcus kyssede Lina... eller kyssede hun ham??

Tror I, han lyver?? 

Har han mon smidt alle sine chancer væk hos Josefine nu?

Skriv det i kommentaren! 

Og glem ikke at stemme! <3

Glædelig 14. december :))

- Mathilde <3