Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

10. December

Dagens julesang: "Merry Christmas Everyone"- Shakin' Stevens

"Han vil jo bare have sex"

Josefines synsvinkel

Mandag... den værste dag i ugen. Der var så lang tid til, det blev weekend igen, og så mange dødssyge lektier, der skulle laves. Jeg satte mig tungt ned på stolen i klassen. Tiden sneglede sig bare forbi, og pludseligt var timen begyndt. Vi havde norsk, og vores lærer, Pernille, gennemgik en hel masse på tavlen. At følge med i timerne var blevet meget nemmere. Benedikte hjalp mig, hvis der var noget, jeg ikke forstod, men efter den første uge, var norsk ligesom bare blevet en del af hverdagen.

Da halvdelen af timen var gået, lagde Pernille pludseligt kridtet fra sig og kiggede ud over os.

"I dag skal vi også have fundet ud af, hvem der skal være luciabruden til om to dage, når I, kære piger i 9.a, skal gå Lucia rundt på skolen sammen med pigerne fra 9.b. Vi bruger de her timer på at øve, når vi har fundet ud af, hvem der skal gå forrest," sagde Pernille: "nu går vi i hvert fald ned i samlingssalen og får navnet trukket. Så finder vi ud af resten bagefter."

Alle pigerne rejste sig og fulgte efter Pernille. Drengene blev tilbage og fik besked på, at de bare skulle forsætte den opgave, de var i gang med. Så ville Pernille komme tilbage, så snart luciabruden var blevet udtrukket.

"Easy," sagde Lina, da vi gik derned til sine medfølgere: "den plads skal jeg nok score."

"Selvfølgelig, du er født til at være forrest," svarede den ene af pigerne. Lina slog tilfredst håret over skulderen og vrikkede lidt mere med numsen, end hun egentligt havde behøvet.

Benedikte puffede til mig og himlede med øjnene, hvilket fik mig til at grine.

"Hun er for meget!" sagde hun: "jeg kunne brække mig over hende."

"Samme her," svarede jeg: "hun er hele tiden på nakken af mig. Det er dødirriterende."

"Det er kun, fordi Marcus render efter dig, og ikke hende."

"Marcus render da ikke efter mig?"

Benedikte lavede øjne til mig og gav mig et "er-du-seriøs"-blik. Jeg rystede bare på hovedet.

"Jose, han inviterede dig ud. En mislykket date, ja. Men han inviterede dig stadig ud, og det gør han ikke med andre," sagde hun: "og du skylder mig stadig en tur på en cafe med iskaffe. Jeg fik jo ret i, at han ville invitere dig ud, ik?"

"Så lad os gøre det efter skole," svarede jeg grinende: "så kan vi også snakke lidt om det her Marcus-halløj."

Da vi ankom til samlingssalen, satte vi os ned på de stole, der var opstillede. Der stod fire lærere med et stort bæger fyldt af papirsedler. De fortalte, at navnene på alle pigerne lå i dette bæger, og at de ville trække en tilfældig pige, der så blev luciabruden. Pernille stak hånden godt ned mellem papirerne og fiskede et op, mens alle holdt vejret i salen. Luften var spændt derinde, mens hun foldede lappen ud.

"Årets luciabrud er... Josefine Bell fra 9.a," sagde Pernille, og folk klappede. Jeg smilede rundt. Det føltes underligt at skulle være i centrum på denne måde blandt en masse piger, jeg ikke rigtigt kendte. Men det føltes som sejr i min verden.

"Taber," fnyste Lina til mig, men jeg sendte hende bare et selvsikkert smil. Jeg havde fået det, hun ikke havde, og jeg vidste det.

"Hvem er det lige, der er en taber," sagde Benedikte til Lina, og hun vendte sig om igen med et forarget blik.

Mens vi øvede, brugte Lina bare tiden på at surmule. Hun var endt i midten, så man ikke lagde så meget mærke til hende, og det var vel egentligt fint nok. Hun ville jo så gerne ses, og nu fik hun lov til at få en anonym plads i stedet. Da vi kom tilbage til klassen, var hun selvfølgelig ikke færdig med at genere mig. Men nu handlede det ikke længere om Luciaoptoget, men om Marcus.

"Så du har altså været på date med Marcus?" spurgte Lina, mens hun stod rigtigt demonstrativt med hånden i hoften.

"Ja, og hvad så?" svarede jeg undrende: "er der noget galt i det?"

"Marcus dater ikke," sagde hun: "du er godt klar over, hvad han vil, ik?"

"Nej, men det synes jeg da, at du skal forklare, Lina. Hvad er det, du tror, han vil?"

Hun kiggede på mig, som om jeg var dum. Jeg vidste dog godt, hvad hun mente, var hans formål, men den eneste grund til, at jeg spillede uvidende, var, så hun stod i fedtefadet og helt sikkert ville sige noget dumt.

"Han vil jo bare have sex," sagde hun: "du ved jo, hvordan han har udnyttet mig. Hvordan kan man være så dum at gå lige i hans fælde?"

"Hm... sjovt, at du siger det," svarede jeg: "han nævnte ellers ikke noget med noget af den slags til mig. Han inviterede mig bare ud."

Lina kiggede ondt på mig, men sagde ikke mere. Hun havde tabt slaget denne gang – faktisk hele to gange i dag, hvis man talte det med lucia-udtrækkelsen med. Resten af dagen forløb roligt nok. Lina sad tydeligvis og bagtalte Benedikte og mig, da de konstant hviskede og pegede mod os, som om vi ikke så noget. Men jeg kunne ærligt ikke være mere ligeglad. Jeg var blevet luciabruden, hvilket jeg faktisk altid havde drømt om, og Lina havde godt af at få en lærestreg og ikke altid vinde. 

----------------------------

Er det kun mig, der sidder med den der følelse af "haha, det havde Lina fanme fortjent"? xD

Hvad synes I om julekalenderen indtil videre?

Skriv det i kommentaren! <3

Og glem ikke at stemme! 

Rigtig glædelig 10. december!

- Mathilde <3