Wherever you are | 5sos & 1D

Music

3 Måneder senere

Josefines synsvinkel

Det er nu lidt tid siden mig og Luke slo op, jeg savner ham stadig. Men der er nogle som har fået mig til at være glad igen. Drengene, Sofie og Niall. Det er lidt underligt, men Niall har været der for mig hver gang jeg har haft brug for det. Han er en rigtig sød fyr, og meget lækker. Haha. Hver gang jeg ser ham eller snakker med ham, begynder jeg at føle mere og mere for ham. Jeg ved ikke om det er godt eller dårligt. 

Min telefon ringene, det var Niall. Jeg tog den selvfølgelig. "Hej smukke" han er så sød, "Hej Niall mus". Der blev lidt stille i et stykke tid, det lød som om han græd? "Niall er der noget galt?", lidt efter svarede han "Ja Josefine Moree, det er der.. DU KALDTE MIG FOR EN MUS". "Omg Nial, det kunne være der var sket noget med dig, stop med at drille mig, din lort" , "Haha, sorry.. Nå jeg ville bare spørge om du ville gå en tur?". "Jo selvfølgelig vil jeg det", "super, kommer hen til dig om 1 time". Før jeg nåede at svare, lagde han på. 

KLokken var 16.00 præcis en time efter Niall ringede, han var ikke kommet endnu. Jeg havde taget nogle sorte jeans, en farve rig tank top og brune sandaler. MIt hår var narturligt bølget, med en grå hue på. 

Det bankede på min dør, og ind kom Niall. Han havde sorte stramme jeans og en t-shirt hvor der stod Crazy Mofos på. Vi besluttede os at gå ned i parken, den lå kun et par minutter væk fra mit hus. Vi gik hånd i hånd langs nogle stier, vi talte om alt. Mest deres parfume, deres tour og hvordan jeg har det efter Luke. Det er underligt at han ikke er min mere, jeg er ved at glemme ham. Vi kunne måske være venner, jeg ved det stadig ikke. "Skal vi sætte os" spurgte Niall, han kiggede fra bænken og op på mig. Jeg nikkede som svar. Det var dejligt at være sammen med Niall, og få mine tanker på noget andet. Det ville være godt for mig, tror jeg. Vi sad bare på bænken og snakkede, lige hvad jeg havde lyst til. 

Lukes synsvinkel

Jeg gik ned til den nærmeste Starbucks, det eneste jeg havde brug for lige nu var kaffe og Jose. Jeg savnede hende, alt alt for meget. Jeg var så dum, selvfølgelig havde hun ikke noget med Niall. Jeg fik min kaffe, og besluttede mig for at gå en tur. Bare være for mig selv, bare at tænke. Jeg besluttede mig for at gå ned til parken, det var et dejligt sted uden problemer. Jeg satte mig ned, og lænte min ryg imod et træ. Mine øjne blev pludselig store. Vent, hvad? Var det Jose, hun sad på en bænk, med en eller anden dreng. Jeg rejste mig op, og var på vej over mod hende. Hun snakkede sammen med drengen, hvor kendte hun ham fra? Drengen kiggede hurtigt væk og bed sig selv i læben, det var der jeg indså at drengen var Niall James Horan, grunden til at Jose og jeg gik fra hinanden. Hvad skulle han til at gøre, man kunne se at han var nervøs. Jeg stod lidt og tænkte hvad jeg skulle gøre.

Jeg var mundlam, hvad bilder han sig ind. Hans grimme læber blev plantret på hendes flotte, hvorfor trak hun sig ikke væk? Jeg vidste at hun kunne lide ham, jeg er bare ikke god nok til hende. Jeg havde mest lyst til at slå Niall overalt, men hun var jo ikke min mere. Jeg kunne ikke gøre noget ved det. Jeg smed min kaffe på jorden, det sprøjtede med kaffe overalt. Det ramte mig, men jeg var lige glad. Hun måtte have hørt mig, hun trak sig fra kysset. Da hun så mig blev hendes øjne store, men Niall fyren trak hende ind i et kram. Jeg havde fået nok, jeg løb hjem, så stækt som jeg kunne. Jeg hader mennesker, og kærlighed.

Josefines synsvinkel

Niall så pludselig meget nervøs ud, ville han mon fortælle noget? Der gik ikke længe før at han..Kyssede mig, what. Den havde jeg ikke set komme, jeg vidste ikke om jeg var klar til det her. Men alligevel kyssede jeg ham tilbage. Jeg hørte noget falde til jorden, det var en dreng som havde smidt sin kaffe på jorden. Underlig dreng tænkte jeg først. Men der indså jeg at det var Luke, han havde set kysset. "Luke" hviskede jeg til mig selv. Inden jeg nåede at tænke, trak Niall mig ind i et kram. 

Lukes synsvinkel

Jeg sad på min seng, med min guitar, en blok papir og en blyant. Jeg var nød til at skrive mine føelser ned, og komme ud med dem. Jeg spillede lidt på min guitar, og fandt en god melodi.

"Cos im not fine at all".  

************************************************************

LIdt underlig slutning, what ever.

Undskyld, følte bare lige at der skulle være noget drama.

10000 tak, der er 130+ der læser denne her Fanfiction, whaat. Måske lyder det ikke af meget, men for mig er det som tusinde.

-Amalie<3