thoughts and fancy drinks

aldrig haft det bedre

ja, så øh

jeg har aldrig haft det bedre

men samtidig aldrig haft det sværere

men hvad fuck er problemet? 

at du føler, at de ikke kan lide dig?

at du er bange for at lade nogle komme for tæt på?

at du er bange for du ikke er god nok til dem?

ja, sådan deromkring

jeg elsker dem

det gør jeg virkeligt

jeg føler mig som den person jeg gerne vil være når jeg er sammen med dem,

uanset mit humør

men bagerst i min hjerne,

hvisker en svag stemme;

'de kan ikke lide dig. ikke rigtigt. de lader bare som om. du er den mest irriterende de kender, og du burde dræbe dig selv. du er ikke god nok til at være deres venner. jeg ved ikke, hvad du overhovedet laver. lad være med at bilde dig selv noget ind, der langt fra er rigtigt. lad være med at tro, at de virkeligt kan lide dig, for det kan de ikke.'

det er nogle virkeligt voldsomme ord 

lad være med at fortælle dig selv sådanne ting 

du er god nok

det ved du godt, inderst inde

du er et godt menneske

du har aldrig forsøgt at gøre nogen fortræd, og det vil du heller aldrig

nej jeg ved det godt

men jeg kan ikke styre det

der sidder så mange mønstre i mig

som jeg ikke kan viske ud

jeg ville ønske

at jeg bare kunne dræbe den side af mig selv

hvor alting bare synker, synker og synker

indtil jeg rammer bunden og ikke kan komme op igen

men for at dræbe den side,

bliver jeg nødt til at fjerne hele mig

og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre,

for jeg kan ikke leve med den her side og tankerne længere

men jeg vil heller ikke dø

for jeg har aldrig haft det bedre

men heller aldrig haft det værre