thoughts and fancy drinks

på kanten

jeg har besluttet at give lidt op på mine selvdestruktive og meget bevidste handlinger

bare i lidt tid

indtil jeg ikke har nogen stressende faktorer i mit liv, og jeg bare kan holde fri

når stressen er væk, må jeg begynde mit indre stress igen

det betyder ikke at jeg kravler helt op af det sorte hul, jeg befinder mig 

hvor jeg indtil videre har siddet på bunden af hullet og rokket frem og tilbage,

sætter jeg mig nu på kanten af hullet

jeg kan se livet udenfor hullet, men jeg kan stadig vælge at hoppe derned igen

jeg har besluttet at sætte mig på min ambivalens og derved nedbryde splittelsen lidt

for jeg er ikke splittet, hvis jeg rent faktisk har taget en beslutning, vel?

jeg ved bare, at med det liv, jeg lever lige nu, kan jeg ikke sidde på bunden af det sorte hul og gemme mig væk

men jeg kan heller ikke vælge livet 100%

så jeg vælger en midte

mens jeg med mine arme får gjort de ting, som livet forventer af mig,

lader jeg mine ben svæve ned over afgrunden og snakker legende og hemmelighedsfuldt med døden