spredt for alle vinde
alle puslespilsbrikkerne
af den eneste familie, jeg har lyst til at stå ved
I gav mig alt
jeg forstår stadig ikke, at jeg var god nok i jeres øjne
at jeg overhovedet fik lov til at blive set
smerten af at jeg ikke ser jer hver dag
at jeg ikke kan få sagt alt, jeg oplever i mit nye liv, til hver og en af jer
at jeg ikke kan høre alt det, som I oplever
det, som I føler
jeg er knust
jeg har ikke lyst til at give slip
jeg bliver aldrig nogensinde klar
jeg skubber det bare ned under tæppet indtil noget minder mig om, hvor gode vi alle var sammen
og bægeret flyder over
og alt, jeg har lyst til
er at tage hjem
men vores hjem er ikke vores længere
min seng er ikke min længere
vores bord er ikke vores bord længere
vores gange, vores opholdsstue, vores svømmehal
tilhører ikke os
men jeg ved,
at vi har efterladt en smule af vores essens derhjemme
vores spøgelser hjemsøger stadig stedet
pranker alle de nye
og selvom det aldrig bliver det samme,
og selvom det føles som om alt falder sammen,
så samler jeg på alt, der giver mig allermest hjemve
for det bringer os en smule tættere på hjem igen

ESTÁS LEYENDO
thoughts and fancy drinks
Poesía~ bullshitter og filosoferer mig igennem livet. kom med mig på dette eventyr, hvis du tør.