Min blinde kærlighed

Imellem os to

(Lyt til stemningsmusik)

Kære dagbog
Jeg havde aldrig forestillet mig, at falde så hårdt for en fyr på så kort tid. Hver gang min mobil vibrere, kaster jeg mig på maven i min sengen, imens jeg har mobilen i hånden. Der er ingen tvivl om hvem der har skrevet. Jeg behøver ikke længere at kigge på navnet, fordi jeg ved at det er William.

Jeg føler mig skør, når jeg forstiller ham ved siden af mig i min seng og vi ser intimt på hinanden, imens han kører sin hånd gennem mit hår. Jeg husker alt ved ham, hans charmerende smil, hans øjne der fortæller alle hans hemmeligheder og lad mig ikke starte med hans dybe stemme.

Alle de søvnløse nætter lyser min mobilskærm stærkt op i mit ansigt. Men, det er ikke noget jeg spekulere over, der bliver heller ikke strejfet en tanke om det kan være skadeligt. Kærlighed gør jo ondt... siger man..

William og jeg har ikke snakket sammen siden vi var i Tivoli. Jeg er bare glad for vi så kan have kontakt over messenger, da det er den eneste måde vi kan snakke sammen. Vi har skam haft en diskussion om, at jeg bare kan trække ham til siden, når vi er i skole. Men, det skræmmer mig for han går en klasse over mig, og jeg føler mig så lille og disparat, hvis jeg skulle det.

Jeg fortæller ham altid hvordan jeg har det, fordi jeg hader seriøst alt det drama, hvor fyren skal finde ud af det, fordi pigen ikke kan tage sig sammen (det er ihvertfald det man ser i film).
Et smil og et kækt grin kommer jeg med, når han altid svare selvsikkert. "Bare rolig... jeg bider kun en lille smule ;)." Mit hjerte galopere derudad, og jeg har en mistanke om han godt ved, at jeg har et bitte crush på ham....

Så dagbog.... hvad synes du at jeg skal gøre? Skal jeg tilstå min følelser for ham, eller er det for tidligt? Jeg kan bare ikke stoppe med at tænke på ham.

_______0______

Der går endnu en nat, hvor jeg ligger søvnløs med det stærke mobil lys der nærmest får mine øjne til at svige af smerte. Men, idet der kommer en "ny besked" bliver smerten glemt og mine fingre hopper og danser på mobilens tastatur.

Små fnis udbryder jeg lavt med, sådan jeg ikke skal vækker min sovende familie. Det er ligesom jeg er en skolepige der har fået sit første crush, så latterlig lyder mine små fnis... "Nårh...jo William er mit først crush.... fuck! Jeg er blevet til en af de latterlige skolepiger i kærlighedsfilm!"

Når jeg skriver med William får jeg set en held ny side af mig selv, som jeg ikke havde troet at jeg havde. Jeg synes nu selv, at jeg er blevet rimelig god til at flirte og så at gøre det, sådan det ikke er så tydeligt for William... eller så lader han bare som om han ikke forstår det.

~ William;
Heeey Ida.. for at skifte emne, så skylder du mig faktisk en tjeneste, som du selv sagde.

~ Ida;
Du gør mig en smule bekymret, når du skriver det på den måde.. ahah xD

~ William;
Nårh, gør jeg det? ;) Ej, jeg vil bare gerne have, at det her skal blive imellem os.

~ Ida;
Hvad mener du?

Mit smil forsvandt, da William svarede tilbage på min besked. Jeg lod mobilen glide stille ud af min hånd og lod den hvile på min seng før jeg svarede ham igen. Mange tanker flyver rundt i mit hovede, omkring hvorefter han gerne vil holde det hemmeligt for andre. Ja, vi har skrevet mange private beskeder sammen, men dem kunne jeg aldrig finde på, at dele med alle og enhver!

William skriver, at han ikke vil have at nogen må få at vide, at vi overhovedet snakker sammen. "Hvorfor?" Spørger jeg mig selv, og kort tid efter ryger det også på en besked. Hans argument er, at sidste gang folk i hans klasse fandt ud af at han skrev med en pige blev han mobbet. "Kan du ikke bare være ligeglad...? Det er jo ikke fordi vi har noget..." Det gjorde nærmest ondt, at skrive det sidste fordi jeg ved at det ikke passer.

~ William;
Idaaaa, du er sur på mig nu T-T

~ Ida;
Nej.

~ William;
Ida, du må forstå, at jeg beder dig kun om det, fordi jeg holder af dig og ville ikke miste det vi har. Det frygter jeg nemlig godt det kan, hvis vi bliver mobbet.

~ Ida;
Det skal lige siges, at jeg ikke frygter det overhovedet, da jeg tager det cool og er ligeglad med hvad folk synes og ikke synes! Men, hvis det er sådan du har det, så kan vi godt prøve... Jeg kan bare ikke love dig, at ingen af mine veninder får noget at vide.

~ William;
Det er helt fint med mig... Har vi så en aftale?

~ Ida;
Det har vi vel :)

Jeg ville gøre alt hvad han ønsker, fordi jeg begynder langsomt at fornemme, at det her bliver meget mere end bare et crush.
Mit blik gled væk fra en glødende skærm, hvor jeg stirrer hen på den hvide væg på mit værelse, og langsomt forsvandt jeg ind i min egen bobbel, hvor alt er skabt efter min perfekte verden. Der er ikke meget, der er kun William og jeg, som ligger tæt sammen i sengen og ser hinanden i øjnende og smiler lykkeligt til hinanden.

Jeg sukker skuffet og slukker mobilen, idet jeg ser på klokken at den er længt over midnat. Men lige meget, hvordan jeg ligger mig i sengen kan jeg ikke falde i søvn og det samme kan mine tanker heller ikke. Det eneste der kører rundt i mit hovede er, hvorfor William pludseligt vil holde det hemmeligt og ingen må vide noget... Hans forklaring på hvorfor er bare ikke en god nok grund...."Måske er der noget andet på spil, som han ikke tør at fortælle mig?"